Atlantisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Atlantisk er et kunstsprog, der er blevet udviklet af Marc Omkrand specielt til Disneys film, Atlantis - Det forsvundne rige. Sproget var ment til at skulle være et modersmål og har derfor beslægtethed med de indoeuropæiske sprog, ligesom at sproget har sit eget grammatiske system. Sproget består af mange sammensatte ord, og har sin inspiration fra sumeriske og amerikanske sprog. Beslutningen om at sproget skulle kunne fungere som et muligt modersmål blev taget af skaberne bag filmen, og ikke af Marc Okrand sig, som blot fulgte foranstaltningerne om udviklingen af sproget.

Skrivesystemer[redigér | redigér wikikode]

Det atlantiske alfabet og numre

Det er lavet tre slags skrivesystemer indenfor atlantisk:

  1. Forfatterens manuskript[1]
  2. Det atlantiske alfabet[2]
  3. Oplæserens manuskript[3] AHD-luhn-tihs

Denne opstilling viser rækkefølgen over, hvornår de er blevet udviklet. Okrand lavede først sætningerne til forfatternes manuskripter. I de mange dele af filmen, hvor der skal skrives på atlantisk, brugte filmskaberne det atlantiske alfabet, som var skabt af John Emerson med hjælp fra Marc Okrand. Til de dele af filmen, hvor det atlantiske sprog skulle tales, lavede Okrand notationer for at vise, hvordan ordene og sproget skulle udtales og tales af skuespillerne.[2]

Eksempel:

  1. Atlantis' Ånder, tilgiv mig for at skænde dit kammer og bringe fremmede til vores by.
  2. Nish.en.top Adlantis.ag, Kelob.tem Gabr.in karok.li.mik bet gim demot.tem net getunos.en.tem bernot.li.mik bet kag.ib lewid.yoh. (Okrand's original wouldn't have had periods; these are used for the translation below.)
  3. NEE-shen-toap AHD-luhn-tih-suhg, KEH-loab-tem GAHB-rihn KAH-roak-lih-mihk bet gihm DEH-moat-tem net GEH-tuh-noh-sen-tem behr-NOAT-lih-mihk bet KAH-gihb LEH-wihd-yoakh.

(Ånd.Flertal.Tiltaleform.Genitiv.Kammer.Indirekte objekt dig-flertal-familiær.Genitiv kammer.Past-Perfect.1.person-ental for by.Indirekte objekt for fremmede.Flertal.Indirekte objekt for at bringe.Past-Perfect.1.person-ental for jeg-dativ at tilgive.Imperativ-flertal.)

(Skrevet i boustrophedon, som hvis i det atlantiske alfabet: )

NISHENTOP ADLANTISAG KELOBTEM
MIG TEB KIMILKORAK NIRBAG
DEMOTTEM NET GETANOSENTEM
BIGAK TEB KIMILTONREB
LEWIDYOH[4]

Atlantiske alfabeat: brug og kilder[redigér | redigér wikikode]

Det skrevne sprogs korrespondance[redigér | redigér wikikode]

Dette er hvordan de havde indbyrdes korrespondance med hinanden.[1][5][6] For sammenligningens skyld, er bogstaverne blevet arrangeret i et faneopdelt alfabet og er baseret på det ældste eksempel af Northern Semitic Abecedary som blev fundet i det ugariske sprog.

Det atlantiske alfabet som brugt i filmen
Forfatterens manuskript a b g d e w h i y k l m u n o p r s sh t
Oplæserens manuskript uh ah b g d eh e w kh ee ih y k l m oo u n oa,oh p r s sh t

20 bogstaver fra det atlantiske bevis bliver brugt til at skrive atlantisk i filmen Atlantis – Det forsvundne rige. Bogstaverne c, f, j, q, v, x, z, ch og th er ligeledes blevet udtalt af filmskaberne om ikke at være blevet brugt. Disse bogstaver blev skabt for at det atlantiske kunne blive brugt som forenklet chifferskrift. Disse er også baseret på andre antikke bogstaver, ligesom resten af alfabetet.[7]

Atlantisk alfabeat: brug[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke nogen former for punktering og kapitalisering i det atlantiske skrivesystem. Dette karakteristika er baseret på Okrand og antikke skrivesystemer. Det atlantiske alfabet er skrevet i normal bustrofedonsk skrivestil, hvor det er skrevet fra venstre mod højre på første linje, fra højre mod venstre på den næste line og venstre mod højre på tredje linje og herpå følgende, så der opstår et zigzag-mønster i skrive- og læseretningen. Denne form for skriveretning blev forslået af Okrand og er baseret på antikke skrivesystemer, og blev accepteret af filmskaberne, da han forklarede det med at "Det er en konstant frem-og-tilbage bevægelse, ligesom vand, så det virkede."[7][1]

Atlantiske numeralier og tal[redigér | redigér wikikode]

Atlantiske talsystem[redigér | redigér wikikode]

Joe Emerson, Marc Okrand og filmskaberne lavede også numeralierne for 0-9. De er stablet horisontalt and har værdierne 1, 20 og 400. Deres komponenter er baseret på mayaernes numeralier og egentligt udarbejdet efter romertal. Hvis tallene skulle bruges, skulle de, ifølge den ikke længere-aktive officielle hjemmesides vejledning, alternativt bruges som hos det arabiske talsystem.[7][2][8]

Atlantiske tal og suffikser[redigér | redigér wikikode]

Kardinaltals[9]
Numerale Atlantiske stamme Dansk
1 din en
2 dut to
3 sey tre
4 kut fire
5 sha fem
6 luk seks
7 tos syv
8 ya otte
9 nit ni
10 ehep ti
30 sey dehep[10] tredive

Ordinaltal bliver dannet med suffikset (d)lag: sey 'tre', sey.dlag 'tredje'. d undlades hvis stammen ender på en obstruent eller nasal konsonant: dut 'to', dut.lag 'anden'.[11]

Brøker bliver dannet med suffikset (d)lop: kut 'fire', kut.lop 'en fjerdedel', sha 'fem', sha.dlop 'femtedel'.[12]

Fordelingsfraser dannes ved hjælp af suffikset noh: din 'en', din.noh 'en ad gangen, en hver'.[11]

Grammatik[redigér | redigér wikikode]

Vokaler og diftongering[redigér | redigér wikikode]

Oversigt over atlantiske vokaler
IPA-symbol Oplæsers skrift Forfatterens skrift Eksempel i IPA Betydning Eksempel i IPA Betydning
/i, ɪ/ ee, ih, i i ti'kʊdɛ at være placeret ˈalɪʃ barn
/e, ɛ/ eh, e e we'sɛr markedsplads
/eɪ/ ay ey ba'dɛɡbej bedst
/a, ə/ ah, uh a ma'kɪtəɡ kongens (genitiv)
/aɪ/ i ay kaj'tən 7 cm
/o, ɔ/ oh, o, oa o o'bɛs lava
/oɪ/ oy oy ri'sojba (tiarmet) blæksprutte
/u, ʊ/ oo, u u ku'nɛt overflade kʊt fire

Atlantisks fonetiske forråd inkluderer et vokalsystem med over fem fonems, et system, som findes i mange andre sprog, såsom spansk. De fleste vokaler har to prominente allofone realisationer, som afhænger af om den forekommer i en trykstærk eller tryksvag stavelse. Vokaler i trykstærke stavelser har tendens til at blive meget betonet, hvor tryksvage ligeledes har tendens til at blive ubetonede. Dette ses bl.a. ved 'i' som realiseres som 'i' eller 'ɪ' i henholdsvis trykstærke eller tryksvage stavelser. Samme princip ses også ved 'e', der realiseres som 'e' eller 'ɛ' i samme forhold. Der er tre slags diftongeringer.

Konsonanter[redigér | redigér wikikode]

IPA-oversigt over atlantiske konsonanter
Bilabial Alveolar Alveolo-palatal Palatal Velar Labiovelar
Klusil p   b t   d k   ɡ
Nasal m n
Frikativ s ʃ r x r
Approximant j r w
Trill r
Lateral l

Stederne, hvor symbolerne optræder i par, repræsenterer den venstrestående den stemmeløse konsonant og den højrestående den stemmefyldte konsonant.

Fonologi[redigér | redigér wikikode]

Bortset fra det trykstærke-stavelses-baseret vokalsystem, kan det eneste eksempel på fonologi i hele sproget udtrykkes som:

0 → [m,n] i kontekst med [i,o/e]_-Person/Aspect Suffiks

/bernot-o-ik/
/bernot-o-mik/
[bernot-o-mik]

n → [k,t] i kontekst med _ [i,o]

/bernot-e-ik/
/bernot-e-nik/
/bernot-e-kik/
[bernot-e-kik]

Ordstilling[redigér | redigér wikikode]

Atlantisk har et meget strengt subjekt-objekt-verbum-orden. Det er aldrig nogen afvigelse fra hovedmønsteret. Adjektiver og genitive substantiver placeres bagefter det substantiv, de lægger sig til, forholdsord efter det substantiv eller ledsætning, de lægger sig til og mådeudsagnsord efterfølger det verbum, de lægger sig til og påtager sig et sammensat suffiks. Dog placeres adverbier før det verbum, de lægger sig til. Som det allersidste led i sætningen placeres de spørgende stedord.[7]
Den angivende rækkefølge i ordstillingen indenfor tale er som følger i både spørgende og deklarative udtalelser (i følgende er der en smule overflødige led, som blot bruges for at vise en hel og sammenhængende sætning):

Ordstilling
Ord Eksempel Dansk glose
Tids-, måde-, og placeringsverbummer Log Hvad
Tids, måde- og placeringsadverbielle substantiver darim tid
Medhjælpende håndteringssubstantiv shayod.esh bruge.hænder
Adverbier ser ganske
Adjektiver gwis.in vores
Nominative substantiver weydagosen Besøgende
Forholdsord keylob.tem (i) kammeret
Adjektiver ta.mil royal
Possessive Pronomener tug.in hans
Forholdsord net i
Dativ/direkte objekts substantiv makit.tem Kongen
Genitive substantivers relation Adlantis.ag of Atlantis
Forholdsord gom til
Akkusative substantiver neshing.mok.en.tem gode påfunde
Adverbium gawid.in glæde
Verbum med modalverbum bernot at bringe
Modalverbum [stem.mood.tense/aspect.person/number] bog.o.mkem vi vil være i stand til
Spørgende stedord du eh? (Nordcentralt amerikansk engelsk / Canadisk engelsk)
Endelige sammensætning
Hvad tid vil vi, de besøgende, være i stand til at bruge vores ganske hænder til glædeligt at give vores store påfund til Kongen af Atlantis i hans royale kammer? [7][13]

Der er to givne variationer af den simple sætningsorden, der involverer sætningsforbindelser, også kaldet forbindelsesartikler. Disse er grammatiske forbindelser, hvis rolle optræder i bl.a. indfødte amerikanske sprog. Disse atlantiske sætningsforbindelser forbinder to ledsætninger i en logisk og dog idiomatisk måde, som resulterer i en fuldstændig sætning, ligesom i det engelsk sprog.[7] English doesn't use sentence connectors in the following ways, however:

Ledsætningsorden 1, eksempel 1
Ledsætning eller artikel Eksempel Dansk glose
Oprindelige ledsætning "Wil.tem neb gamos.e.tot..." "Han ser byen..."
Forbindelsesartikel deg (groft) "efter"
Bestemmende ledsætning duwer.en tirid. alle de fremmede.
Endelige sætning
Ingen udefrakommende ser byen og lever. Mere bogstaveligt, " 'Han som ser byen ser...' er ment til at betyde alle udefrakommende.' [7]
Ledsætningsorden, eksempel 2
Ledsætning eller artikel Eksempel Dansk glose
Oprindelige ledsætning Tab.top, lud.en neb.et kwam gesu bog.e.kem Fader, vi kan ikke hjælpe disse mennesker
Forbindelsesartikel deg (groft) "og dog"
Bestemmende ledsætning yasek.en gesu.go.ntoh. de vil hjælpe de kongelige
Endelige sætning
Fader, disse mennesker kan måske hjælpe os. Mere bogstaveligt, "Fader, vi kan ikke hjælpe disse mennesker og dog kan de hjælpe os, kongen og prinsessen" [7]
Ledæstningsorden 2
Ledsætning eller artikel Eksempel Dansk glose
Beskrivende ledsætning Ketak.en.tem obes.ag sapoh.e.kik Jeg ser lavahvalerne
Forbindelsesartikel 2 yos (groft) "så"
Handlings ledsætning lat nar badeg.bey tikud.e.tot dap? hvor er det bedste sted?
Endelige sætning
Hvor er det bedste sted, hvorfra at se lavehvalerne? [7][14]

Substantiver[redigér | redigér wikikode]

Der findes syv grammatiske ordklasser inden for substantiver.

Grammatiske ordklasser[redigér | redigér wikikode]

Grammatiske ordklasser
Tal Ordklasse Suffiks Eksempel Danske glose
1 Nominativ intet suffiks yob krystal
2 Indirekte objekt -tem yobtem krystallen giver, i krystallen, til krystallen, m.m.
3 Genitiv -ag yobag krystallens
4 Vokativ -top (1) Yobtop O Krystal!
5 Instrumentalis -esh yobesh at bruge krystallen
6 Ukendt 1 -kup (2) yobkup (noget) krystal
7 Ukendt 2 -nuh (3) yobnuh (noget) krystal

Bemærkninger:

  • 1. Med undtagelser af "mat", "mor", som påtager sig den Moder-datterlig/sønlige-suffiks – tim. Bemærk at det eneste anden slægtsskabelig term, "far", "tab", tager den sædvanlige -top.
  • 2. Ingen oversættelse givet. Som det bliver diskuteret i "Vogterens bog" på "Collector's DVD": ketub-kup (sidee 4) og setub-mok-en-tem (side 10), setub-mok-en-ag (side 5) og setub-kup (pages 1–4).
  • 3. Ingen oversættelse givet. Som det bliver diskuteret i "Vogterens bog" på "Collector's DVD": derup-tem og derup-nuh (side 5).

Andre suffikser[redigér | redigér wikikode]

Andre substantiv-suffikser
Grammatiske funktion Suffiks Eksempel Dansk glose
Flertall -en yoben krystaller
Forstærkende -mok Yobmok Den Mægtige Krystal

Substantiver i flertal får tillagt suffikset -en. Ordklassesuffiks går aldrig forud for et -en flertalssuffiks. "-Mok" følger efter det.

Pronomener[redigér | redigér wikikode]

Der er fem grammatiske ordklasser indenfor pronomener.

Grammatiske ordklasser[redigér | redigér wikikode]

Grammatiske ordklasser
Tal Ordklasse Suffiks Eksempel Dansk glose
1 Nominativ intet suffiks kag jeg
2 Akkusativ -it kagit mig, til hvem (det var sendt fx).
3 Dativ -ib kagib (til) mig
4 Genitiv -in kagin mit ( mit hjerte, karod kagin)
5 Ukendt -is kagis ikke oversat (1)

Bemærkninger:

  • 1. Ingen oversættelse givet. Optræder i den første "First Mural Text" på "Collector's DVD": tug-is.

Verber[redigér | redigér wikikode]

Verber bliver bøjet ved hjælp af to suffikser, et for tid/aspekt og et andet for person/antal.[7]

Tid/aspekt-suffikser[redigér | redigér wikikode]

Tid/aspekt-suffikser
Tal Navn Suffiks Eksempel Dansk glose
1 Simpel nutidsform -e bernot.e.kik Jeg bringer
2 Førnutidsform -le bernot.le.kik du har bragt
3 Nutidsform om nødvendighed -se bernot.se.kik Jeg er nødt til at bringe
4 Simpel datidsform -i bernot.i.mik Jeg bragte
5 Øjeblikkeligt datidsform -ib bernot.ib.mik Jeg har lige bragt
6 Førdatidsform -li bernot.li.mik Jeg havde bragt
7 Simpel fremtidsform -o bernot.o.mik Jeg vil bringe
8 Fremtidsform om mulighed -go bernot.go.mik Jeg vil måske bringe
9 Fremtidsform om datid -lo bernot.lo.mik Jeg ville have bragt
10 Fremtidsform om nødvendighed -so bernot.so.mik Jeg vil være nødt til at bringe
Yderligere eksempler på tid/aspekt-suffiksmorfologi
-e sapoh.i.mik (SJ:10) Jeg så sapoh.e.kik (ST) Jeg ser
-le yube.in/yugeb.le.tot (IS) underlig/han opfører sig underligt panneb.le.nen (IS) du ved peren.le.mot (DVD:MURAL) Ikke oversat pasil.le.tot (IS) dette er tilstrækkeligt
-se kaber (SJ:789) Alarmér! kaber.se.kem vi er nødt til at alarmere
-i es.e.tot (ST) det er es.i.mot (SJ:10) det vil blive
-ib bernot.li.mik (IS) Jeg havde bragt bernot.ib.mik (IS) Jeg har lige bragt
-li bernot.ib.mik (IS) Jeg har lige bragt bernot.li.mik (IS) Jeg havde bragt
-o komtib.lo.nen (SJ:5) du ville have fundet komtib.o.nen (SJ:5) du vil finde
-go satib.yoh (IS) flyt jer! satib.go.ntoh (SJ:89) de vil flytte sig gesu.go.ntoh (IS) de vil måske hjælpe
-lo komtib.o.nen (SJ:5) du vil finde komtib.lo.nen (SJ:5) du vil have fundet
-so komtib.lo.nen (IS) du vil have fundet komtib.so.nen (SJ:5) du vil være nødt til at finde

Bestemmende suffikser[redigér | redigér wikikode]

Bestemmende suffikser
Tal Navn Suffiks Eksempel Dansk glose
1 Imperativ bestemmende singularis ingen suffiks (Tok.it) Bernot! Bring (det, du)!
2 Imperativ bestemmende pluralis -yoh (Tok.it) Bernot.yoh! Bring (det, alle)!
3 Passivt bestemmende -esh (Im.tem shib.an) bernot.esh.ib.mik. Jeg bragte lige (noget).
4 Infinitiv -e bernot.e at bringe
Yderligere eksempler på bestemmende suffikser
Tal Navn Suffiks Eksempel Dansk glose Eksempel Dansk glose Eksempel Dansk glose Eksempel Dansk glose
ingen suffiks nageb.o.ntoh (SJ:789) de vil komme ind Nageb.yoh (ST) Kom ind, alle! Nageb! Kom ind!
-yoh gamos.i.mik (DVD:TRAVEL) Jeg så Gamos.yoh! (DVD:MURAL) Må I se! gamos.e (DVD:MURAL) at se Beket! (ST) Du er bedt! Beket.yoh! (ST) Alle er bedt!

Person/tal-suffikser[redigér | redigér wikikode]

Person/tal-suffikser
Person Tal Relation Ordets stamme Suffiks Dansk glose
1. Singularis - kag -ik jeg
2. Singularis - moh -en du
3. Singularis - tug tuh tok -ot han/hun/den/det
1. Pluralis - gwis -kem vi
2. Pluralis ingen relation gebr -eh jer (ingen relation)
2. Pluralis relation gabr -eh jer (relation)
3. Pluralis - sob -toh de

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Wloszczyna, Susan. “New movie trek for wordsmith.” USA Today Online. 24 May 2001. 12 Jan. 2007. USA Today
  2. 2,0 2,1 2,2 Anderson, Matt. “Parlez-vous Atlantean?” Movie Habit. 12 January 2006 Moviehabit.com
  3. Henning, Jeffery. “Atlantean: Language of the Lost Empire” Langmaker.com. Jeffrey Henning. 1996-2005. 12 January 2006 Langmaker.com "Interview of Don Hahn on Atlantis!" Animagic.Com. 3/26/01.
  4. Murphy, Tab, Platon, David Reyolds, Gary Trousdale, Joss Whedon, Kirk Wise, Bryce Zabel, and Jackie Zabel. Atlantis the Lost Empire: The Illustrated Script [Abridged Version with Notes from the Filmmakers], 85
  5. Kurtti, Jeff. Atlantis Subterranean Tours: A Traveler’s Guide to the Lost City (Atlantis the Lost Empire). New York: Disney Editions: 2001, Inside Front Cover.
  6. Hahn, Don; Wise, Kirk; Trousdale, Gary et al. 2-Disc Collector’s Edition: Atlantis: The Lost Empire, especially Features "How to Speak Atlantean", "The Shepherd's Journal".
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 7,6 7,7 7,8 7,9 "Production Notes." Atlantis-The Lost Empire. Ed. Tim Montgomery, 1996-2007. The Unofficial Disney Animation Archive. 13 January 2007. Animationarchive.net (Websted ikke længere tilgængeligt)
  8. John, David. Atlantis: The Lost Empire: The Essential Guide. New York: Dorling Kindersley Publishing, Inc., 2001, 33.
  9. Kurtti, Jeff. Atlantis Subterranean Tours: A Traveler’s Guide to the Lost City (Atlantis the Lost Empire). New York: Disney Editions: 2001, 60.
  10. Kurtti, Jeff. Atlantis Subterranean Tours: A Traveler’s Guide to the Lost City (Atlantis the Lost Empire). New York: Disney Editions: 2001, 31.
  11. 11,0 11,1 Ehrbar, Greg. Atlantis: The Lost Empire. Milwaukee: Dark Horse Comics: June 2001.
  12. Hahn, Don; Wise, Kirk; Trousdale, Gary et al. 2-Disc Collector’s Edition: Atlantis: The Lost Empire, 01 10 0:50:31.
  13. Murphy, Tab, Platon, David Reyolds, Gary Trousdale, Joss Whedon, Kirk Wise, Bryce Zabel, and Jackie Zabel. Atlantis the Lost Empire: The Illustrated Script [Abridged Version with Notes from the Filmmakers], 58.
  14. Kurtti, Jeff. Atlantis Subterranean Tours: A Traveler’s Guide to the Lost City (Atlantis the Lost Empire). New York: Disney Editions: 2001, page 61.


Kunstsprog

Afrihili | Atlantisk | Esata | Esperanto | Glosa | Ido | Idiom Neutral | Interlingua | Klingon | Latino sine flexione | Lingua Franca Nova | Loglan | Lojban | Novial | Occidental | Quenya | Ro | Sindarin | Solresol | Volapük