Romertal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Lommeur (en såkaldt krydder) med romertal

Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne,[1] og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.

I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. På klippekort for bus/ tog, angives måneden ligeledes med romertal. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

[redigér] Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:

I=1
V=5
X=10
L=50
C=100 (Centum)
D=500
M=1000 (Mille)
  • Hvis et mindre tal skrives foran et større tal, trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
  • Hvis et mindre tal skrives efter et stort tal, lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
  • Der må kun stå ét mindre tal foran et større tal.
  • Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
  • En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000

De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:

MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og
MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998

Andre bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel:

S=7
O=11
F=40
R=80
Y=150
H=200
K=250
G=400
Q=500
N=900
Z=2000
P=400 eller 4000

Der har desuden været anvendt et tegn, der minder om et sammensat CD, (ↀ, en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Der gælder yderligere regler for, hvad der kan betragtes som 'pæne romertal'. Fx kan 396 ikke skrives ICICICIC. Konstruktioner som IIX er set i romerske skrifter som 8, men er diskutable former. Man bør holde tegn fra samme titalspotens samlet, altså bruge CMXCIX ((1000-100)+(100-10)+(10-1)) i stedet for IM (1000-1).

[redigér] Romertal fra 1 til 109

Bemærk at nul ikke findes:

  1=I 2=II 3=III 4=IV 5=V 6=VI 7=VII 8=VIII 9=IX
10=X 11=XI 12=XII 13=XIII 14=XIV 15=XV 16=XVI 17=XVII 18=XVIII 19=XIX
20=XX 21=XXI 22=XXII 23=XXIII 24=XXIV 25=XXV 26=XXVI 27=XXVII 28=XXVIII 29=XXIX
30=XXX 31=XXXI 32=XXXII 33=XXXIII 34=XXXIV 35=XXXV 36=XXXVI 37=XXXVII 38=XXXVIII 39=XXXIX
40=XL 41=XLI 42=XLII 43=XLIII 44=XLIV 45=VL 46=XLVI 47=XLVII 48=XLVIII 49=XLIX
50=L 51=LI 52=LII 53=LIII 54=LIV 55=LV 56=LVI 57=LVII 58=LVIII 59=LIX
60=LX 61=LXI 62=LXII 63=LXIII 64=LXIV 65=LXV 66=LXVI 67=LXVII 68=LXVIII 69=LXIX
70=LXX 71=LXXI 72=LXXII 73=LXXIII 74=LXXIV 75=LXXV 76=LXXVI 77=LXXVII 78=LXXVIII 79=LXXIX
80=LXXX 81=LXXXI 82=LXXXII 83=LXXXIII 84=LXXXIV 85=LXXXV 86=LXXXVI 87=LXXXVII 88=LXXXVIII 89=LXXXIX
90=XC 91=XCI 92=XCII 93=XCIII 94=XCIV 95=XCV 96=XCVI 97=XCVII 98=XCVIII 99=XCIX
100=C 101=CI 102=CII 103=CIII 104=CIV 105=CV 106=CVI 107=CVII 108=CVIII 109=CIX

[redigér] Kuriosum

Når romertal anvendes på urskiver, skrives 4 ofte som IIII, ikke som ovenfor IV. Det skyldes antageligt at det visuelt balancerer bedre med det modstillede VIII.

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Noter

  1. ↑ Mysteriousetruscans.com: Etruscan Language Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Romertal"
Personlige værktøjer