Austrian Business Cycle Theory

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Austrian Business Cycle Theory (ABCT) er en teori, der forklarer, hvorfor der opstår lavkonjunkturer. Teorien er primært udviklet af den østrigske skole indenfor økonomi, heriblandt Ludwig von Mises og Friedrich Hayek, der senere vandt nobelprisen i økonomi, bl.a. grundet hans arbejde med ABCT. Det lykkedes både Mises og Hayek at forudsige Depressionen ved at benytte sig af teorien [1], og i nyere tid er investoren Peter Schiff kendt for i fjernsyn at have advaret om Finanskrisen 2007-2008.

ABCT påpeger, at centralbankernes kunstige lave renter, vil manipulere virksomheder og investorer til at tro, at andelen af opsparing er højere end den virkelig er, og at økonomien er sund, når den i virkeligheden er kunstig. Det skaber misinvesteringer, der sidenhen fører til en krise.


Renten[redigér | redigér wikikode]

Centralbanken sætter en rente, som bankerne kan låne af. Når centralbankerne sætter en lav rente, vil bankerne typisk ligeledes mindske deres udlånsrente overfor forbrugere og virksomheder. Det resulterer i, at der bliver lånt flere penge, og typisk opsparet mindre. Derudover vil der opstå inflation som følge af udvidelsen af pengemængden i samfundet, resulterende i øget forbrug, da det bliver mindre attraktivt at spare op. Inflationen og forbrugernes større efterspørgsel får virksomhederne til at tro, at økonomien er god. Den lavere rente mindsker finansieringsomkostningerne, og får virksomheder til at investere mere i mindre profitable projekter, end hvad de ellers havde gjort, hvis ikke renten havde været unaturlig lav (med naturlig menes renten i det frie marked uden en centralbank). Denne lave rente får virksomheder til at tro, at andelen af opsparing i virkeligheden er højere, og at der dermed er profitable investeringsmuligheder i fremtiden når folk skal forbruge de opsparede penge. Men den lave rente er ikke et resultat af øget opsparing, men derimod, at Centralbanken har printet pengene, hvilket ikke er virkelig opsparing.

Misinvesteringer[redigér | redigér wikikode]

Centralbanken har således manipuleret med markedet og provokeret virksomhederne til at foretage for mange værdiløse investeringer på et falsk grundlag. Befolkningen har jo ikke opsparingen til at forbruge senere hen og har bl.a. grundet inflationen, forbrugt flere penge og opsparet mindre. Dermed er virksomhedens investeringer bygget på et falsk grundlag og virksomhederne har ekspanderet og ansat for mange mennesker grundet troen på at økonomien vil se sund ud i fremtiden.

Lavkonjunktur[redigér | redigér wikikode]

Alle disse misinvesteringer gav en høj vækst i BNP, men var fra starten investeringer gjort på et falsk grundlag og dermed er det blot et tidsmæssigt spørgsmål om hvornår krisen kommer. Typisk vil det ske når centralbanken sætter renten op – hvilket medfører, at befolkningen sparer mere op og evt. betaler af på deres gæld; gæld der typisk vil være vokset under det falske boom grundet den unaturligt lave rente og inflation. På det tidspunkt går det op for virksomhederne at deres investeringer ikke var profitable og at forbrugerne ikke har råd til at forbruge så meget som de antog. Den såkaldte krise er således en konsekvens af, at boom'et var falsk samt at virksomheder og forbrugere tilpasser sig økonomiens rigtige tilstand.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

External links[redigér | redigér wikikode]