Båndoptager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Båndoptager (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Båndoptager)
En båndoptager af mærket Nordmende
En båndoptager af mærket Nordmende - indeni

En lydbåndoptager, båndoptager eller båndmaskine kan optage, lagre og gengive lyd ved hjælp af et magnetbånd, der med konstant hastighed føres forbi et tonehoved ved at blive klemt mellem en kapstanaksel og en gummibelagt trykrulle. Til dataregistrering fandtes(/findes?) maskiner, hvor båndet blev startet ved optagelse og stoppet straks bagefter (intermitterende drift).

Forgængeren var en stålbåndoptager, hvor mediet var en ståltråd, der kunne magnetiseres. Valdemar Poulsens Telegrafon (1898) var en af de første. Bang & Olufsens varemærke for båndoptagere, "Beocord", skyldes at firmaets første maskine (1948?) var en trådoptager.

Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation spolebånd, magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper.

Blandt fabrikater af i Danmark kendte båndoptagere gennem tiden kan nævnes Ampex, Assmann, B&O*, Eltra*, Fostex, Grundig, Luxor, Lyrec*, Movic*, Nagra, Philco, Philips*, ReVox, Studer, Tandberg, Teac, Telefunken, Uher (* danskproducerede). Nogle kun med højt specialiserede professionelle båndmaskiner, andre med brede udbud.

Senere opfandt firmaet Philips kassettebåndoptageren, der var noget mere brugervenlig og ikke fyldte så meget som spolebåndoptageren, der dog bruges den dag i dag til professionelle formål.

Metoden er dog stadig analog, hvilket medfører tab af kvalitet ved kopiering.

Udviklingen fortsatte med digitale båndoptagere (DAT), som dog i første omgang blev holdt tilbage af elektronikfabrikanter på grund af risiko for piratkopiering.

Ordet båndoptager er forældet, man benytter ikke længere bånd.

Musik kan nu optages på MP3-afspillere i digital kvalitet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Vincentz (red.) Jeg er båndamatør (1. udgave 1967), med gode gennemgange af båndoptageres historie, opbygning og principielle problemer.