Bødker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. jun. 2014, 18:59 af 188.178.121.141 (diskussion) 188.178.121.141 (diskussion) (Univesitet - universitet)
Bødkerværksted afbildet hos Joost Ammon i 1568
Bødkerværktøj. På bordet lige foran tønden ses en krøs.
Sydafrikansk bødker arbejder. I højre hånd holder han sin mukkert og i venstre en slæger.
Bødkerværksted Zuiderzeemuseum Holland

En Bødker er en håndværker (træsmed) der laver tønder og fade af træstaver.

Dertil anvendes særligt værktøj, herunder specielle høvle: Stryghøvl, betrækhøvl, krøs, m.fl.

Bødkerns arbejdsplads har flere betegnelser, herunder Blok, Ankerblok, Arbejdsblok, Arbejdsklods, Drittelblok, Delle, Dælling, eller Samlebræt (det sidstnævnte ord er opsamlet af Dialektforskningsinstituttet ved Københavns Universitet i Haurum, Midtjylland).

Blokken er det underlag, bødkeren bruger, når han skal samle et kar, en tønde eller en drittel, og som bevirker, at emnet kommer op i passende højde. Den står ved siden af forbordet, således at han kan støtte emnet mod dets kant, når han afpudser emnet med studser, ziehklinge eller andet værktøj, og når han bruger udarbejdshøvl eller krøs.

En af bødkerns høvle er en stryghøvl, der også kaldes strygbænk en 75–300 cm lang høvl, der står på gulvet med sålen opad of hvorpå bødkeren stryger staverne, dvs. høvler dem på kanten. Dialektisk er ordet anvendt om almindelig rubank. Endvidere krøs, der anvendes til at udforme den not som bund eller dæk skal sidde fast i. Betrækhøvl (vistnok det mest anvendte udtryk), betrækkehøvl er en særlig form for bugthøvl med op til 50 cm lange håndtag og et henved 10 cm bredt jern, der bruges af bødkere til afpudsning af kars, tønders og baljers yderside under samlingen af sådanne efter at stavene er blevet rejst. Derfor de lange greb. Subsidiært anvendes ziehklinge.

Bødkeren bruger endvidere forskellige båndknive. Den, hvor det ene håndtag er bøjet nedad i en vinkel og det andet sidder parallelt med bladet, kaldes en Studser. Studsere findes i både højre- og venstreudgaver, til "højremænd" eller "venstremænd", der ikke er afhængigt af, om svenden er højre- eller venstrehåndet, men af oplæring. Studseren er angiveligt blevet brugt til afpudsning af den indvendige (skrå) rand på stavene.

Bødkere bruger ligeledes bindtblok, der også kaldes bindteblok. 1. led er formentlig samme ord som nedertysk (frisisk) bynt, hollandsk bint, egl. forbindelsesbjælke; samme ord som tysk binde; besl m. bind, jf. bindøkse Bindtblokken er en stor, 1,5–2 m høj, kegleformet jerncylinder, som på bødkerværksteder anvendes til at "bindte", dvs. forme, de koniske tøndebånd over, så de får samme smig som de tønder og kar, de skal sættes ned over. Hvis ikke bødkeren anvender bindteblok ved arbejdet, står han ved en ambolt, der undertiden kaldes spærhage (udtrykket er fra Vendsyssel).

Ordet spærhage er i øvrigt optegnet i Jylland af Dialektforskningsinstituttet på Københavns Universitet.

Slæger eller Drivholt er et træstykke, for oven formet som et rundt greb med en jernring, for neden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt, forsynet med en slæg(g)ering, de anvendes til neddrivning at tøndebånd.

Både i Danmark og i Norge begynder egentligt bødkrede arbejder at optræde i fund fra yngre romersk jernalder (ca. ||200-400 e. Kr.||), fra hvilken tid vi har den ældste høvl. Det må derfor formodes at noget der minder om stryghøvlen har været kendt på denne tid.

Bødkerarbejde kom for at blive, og i de følgende årtusinder optræder det i mangfoldige sammenhænge.

Bødker forekommer også som efternavn.

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: