Bøkingherredfrisisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nibøl på bøkingherredfrisisk

Bøkingherredfrisisk eller Mooring, er den nordfrisiske dialekt, der tales i Bøkingherred i Nordfrisland. Bøkingherred kaldes også mosen (på frisisk: moor eller måår). Mosen omkranses af byerne Dedsbøl (frisisk: Deesbel), Måsbøl (Moosbel), Risum-Lindholm (Risem-Loonham), Klokris (Klookris) og Nibøl (Naibel). Gennem mosen løber en dialektgrænse, der deler bøkingherredfrisisk i øst- og vestbøkingherredfrisisk.

Bøjning[redigér | redigér wikikode]

Kendeordene

Bøkingherredfrisisk har tre køn (+flertal) ligesom tysk modsat den frisiske dialekt, der tales i Nederland. Det ubestemte kendeord for hankøn er en (ubetonet "'n"; en mansche et menneske), for hunkøn en (ubetonet "'n") og også for intetkøn en (ubetonet "'n").

Der er to forskellige former for bestemte artikler på bøkingherredfrisisk: d-kendeord og e-kendeord. Det bestemte d-kendeord for hankøn er di (e-form: e), for hunkøn (e-form: e) og for intetkøn dåt (e-form: et).
I flertal er den bestemte artikel i d-form da og i e-form e.

Talordene

Grundtallene på bøkingherredfrisisk:
1 iinj
2 tou
3 trii
4 fjouer
5 fiiw
6 seeks
7 soowen
8 oocht
9 nüügen
10 tiin
11 alwen
12 tweelew
13 tratäin
14 fjouertäin
15 füftäin
16 seekstäin
17 soowentäin
18 oochtäin
19 nüügentäin
20 twunti
30 dörti
40 fäärti
50 füfti
60 süsti
70 sööwenti
80 tachenti
90 näägenti
100 hunert
1000 duusend

Sprogprøver[redigér | redigér wikikode]

Gölj – rüüdj – ween (Nis Albrecht Johannsen)

Göljn as e hamel di samereen,
Göljn as dåt eekerfälj,
Än göljn as dåt häär foon min Anemaleen;
Wat san we duch rik heer foon gölj.

Rüüdj as e san än lååket sü swätj,
Rüüdj san da kliiwre uk,
Än rüüdj san da siike foon min latj brädj;
Dåt as wälj for liiwde än luk.

Ween as dåt wååder bai dik än doom,
Ween as e luft ouer üs,
Än ween san da uugne foon min latj foom;
E trou as önj Fraschlönj tu hüs.

Joo, üüsen foone di as sü smuk,
Sü smuk as min Anemaleen;
Än wansch ik en mansche trou, liiwde än luk,
Sü flåg ik ma gölj, rüüdj än ween.

Guld – rød – blå (Nis Albrecht Johannsen)

Gylden er sommeraftenens himmel,
Gylden er ageren,
Og gylden er min Anne Marlenes hår;
Hvor er vi dog rige på guld her.

Rød er solen og griner så sødt,
Rød er også "kløverblomsten"
Og røde er min lille bruds kinder
Den er vel for kærlighed og lykke.

Blåt er vandet ved dæmning og dige,
Blå er luften over os,
Og blå er øjnene på min lille pige;
Troskaben er hjemme i Frisland.

Jo, vores fane, den er så smuk,
Så smuk som min Anne Marlene;
Og ønsker jeg et menneske troskab, kærlighed og lykke,
Så flager jeg gyldent, rødt og blåt
(egentlig: med gylden/guld, rød og blå).