Babylons hængende haver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. jun. 2015, 23:58 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Assyrisk fremstilling af haver i Nineve. Her blev vandet hentet ind på en akvædukt, der ledte vandet frem fra et kildevæld i bjergene i nord. I haven blev vandet løftet op ved hjælp af arkimediske skruer
Den hollandske maler Martin Heemskercks fortolkning af Babylons haver fra det 16. århundrede

Babylons hængende haver var et haveanlæg i Babylon i det nuværende Irak. De tilskrives Nebukadnesar II, som skal have bygget dem omkring 600 f.Kr. De er beskrevet i overstrømmende vendinger af flere græske historikere som Strabon og Diodorus Siculus, men derudover er der ikke nogen håndfaste beviser på deres eksistens. Faktisk omtales haverne ikke i nogen babyloniske kilder, selvom der findes beretninger om kongens palads[1]. Herodot beskrev Babylons bymure og Babelstårnet, og hans beretninger er blevet delvist bakket op af arkæologiske fund; men Herodot nævner ikke haverne med et ord. Udgravninger i Babylon har givet visse fund, men endnu ikke noget som kan forklare eller retfærdiggøre de fortællinger, der knyttes til haverne.

En alternativ teori siger, at havernes placering er blevet forvekslet med Nineve, hvor man har fundet tavler, som viser sådanne haver. Disse haver kunne være opført af den assyriske hersker Sennacherib[2][3].

Betegnelsen hængende er formodentlig opstået ved en oversættelsesfejl, så der var altså næppe tale om, at de hang som f.eks. opspændt i reb. Meningen er de skrånende haver.

Man kan antage, at de hængende haver var skrånende terrasser som en forlængelse af flodbredden. Og øverst har der været en dam eller cisterne, og fra den har der så løbet vand ned over skråningen. Og under skråningernes jordlag har der været asfalteret, så vandet ikke løb igennem. Vandet i cisternen er så blevet hejst op fra en underjordisk kanal, som er gået ud i floden. En fordel ved de hængende haver var, at vandet ikke sank ned i jorden, og at man kunne skylle saltet ud af jorden igen, fordi den skrånede, og planterne kunne sagtens gro i den tynde jord, bare den aldrig tørrede ud.

Kilder

Eksterne henvisninger


Koordinater: 32°32′08″N 44°25′39″Ø / 32.5355°N 44.4275°Ø / 32.5355; 44.4275