Den store pyramide i Giza

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den store pyramide i Giza

Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er farao Keops' grav, og er en af pyramiderne i pyramidekomplekset ved Giza. Den blev bygget i det 4. Dynasti af Det gamle Egypten. Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker, bygget omkring 2560 f. Kr. Pyramiden ligger i Giza, i Kairos nærhed.

Pyramiden[redigér | redigér wikikode]

Indgangsparti

Den store pyramide ved Giza er bygget som gravplads for farao Keops (Khufuegyptisk) af det 4. dynasti, men der er dog aldrig fundet nogen mumie eller noget gravgods i pyramiden. Vi ved i virkeligheden ikke meget om personen Keops, og hans grav er plyndret længe før den første arkæolog dukker op. Han er gravsat alene i pyramiden, mens hans hustruer formentlig er begravet i mindre mastabaer ved foden. For egypterne, og ifølge egyptiske mytologi, er farao, selv mens han er i live, Gud. Han er den eneste, som kan viderebringe ønsker fra de dødelige til guderne og formidle gudernes vilje tilbage. Det er en udbredt misforståelse, at pyramiderne blev bygget af slaver. De er derimod bygget af et dybt religiøst folk til ære for deres gud i forvisning om, at han vil leve evigt. Myten om slavearbejdet kan primært tilskrives den græske historiker Herodot, som besøgte Giza omkring 500 f.Kr. – men da havde pyramiderne ligget der omkring 2000 år. Pyramiden er også kaldet: "Pyramiden på stedet hvor sol står op og sol går ned".

Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af oldtidens syv vidundere, bygget omkring 2560 f.Kr. Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, men størstedelen af denne er forsvundet med tiden. På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Keops' døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden.

Det Store Galleri
Beklædningssten

Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca. 10 meter af højden. Det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Keops. Det var landmåleren og astronomen Carsten Niebuhr, der som medlem af ekspeditionen til Yemen i 1762 ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt trigonometri beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca. 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, de der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele Frankrig. Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med et bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca. 10 m².

Den store pyramide i Gizeh i 19. århundrede.

Den originale indgang til pyramiden var ca. 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Keops' sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle egyptere mente at guderne og de dødes sjæle levede.

Det Store Galleri er 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8,5 meter i højden. Det fører frem til Kongekammeret. Væggene er lavet af lyserød granit fra Aswan. I kammeret er der en enorm sarkofag, lavet af rød Aswan-granit. Så stor er den, at den må være anbragt, allerede da man byggede pyramiden. Kongekammeret er 5,2m x 10,8m x 5,8m i højden. Også her finder vi ventilationsskakter.

Øst for Keopspyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru Merites, og muligvis to andre dronninger. Vest for Keops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. I en af disse fandt man en mumie af en 4600 år gammel kvinde. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til det hinsidige.

Man har fundet ud af at ham der "lavede" den første pyramiden hed "Imhotep". [Kilde mangler]

Hvorledes har man bygget pyramiden?[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Herodot mente, at det havde taget 100.000 arbejdere 30 år at bygge Keopspyramiden. En anden teori er, at den blev bygget af bønder i de perioder, hvor Nilen oversvømmede deres marker, dvs. fra juli til november. Netop de tilbagevendende oversvømmelser kan have hjulpet pyramidebyggerne, da mange sten blev fragtet til Giza fra Aswan og Tura ad vandvejen. Som nævnt er den bygget mellem 2589 og 2566 f. Kr. I dag mener man der var tale om 20.000 arbejdere og en periode på 20 år.

Den danske civilingeniør P. Garde-Hansen har beregnet, [Kilde mangler] at der til opførelse af en rampe til toppen af pyramiden vil medgå ca. 7 gange så meget materiale som til pyramiden selv. Blokkene skal brydes, slæbes ned til Nilen (hjulet er endnu ikke opfundet), fragtes over på vestbredden, slæbes op på Gizaplateauet og derefter stables.

Hvis man betænker, at farao Snefru – Kheops' far – i sin 24-årige regeringstid stod for opførelse af 3 pyramider, er det svært at forestille sig, hvorledes dette enorme arbejde er udført.

Når det var besluttet, hvor man ville bygge pyramiden, var den første store opgave at nivellere arealet. Det er estimeret, at Kheopspyramidens enorme grundplan kun afviger 1½ cm fra det vandrette plan. Dette skyldes at hjørnerne er en rekonstruktion. Forskere mener, at man har anlagt en midlertidig lav dæmning af ler rundt om fundamentsområdet og derefter sat det under vand. Herefter borede man huller ned i grundklippen, således at afstanden fra bunden af hullerne til vandoverfladen var den samme overalt. Efter at have ledt vandet bort igen skulle man bare borthugge alt det overflødige materiale over bundniveauet. Enkelt og genial anvendelse af vaterpas-teknik.

Alternative teorier[redigér | redigér wikikode]

I de seneste tredive år har forfattere og forskere som Erich von Dänicken, Robert Bauval og Graham Hancock fremført teorier, som alle er i ret voldsom modstrid med den traditionelle opfattelse af pyramidens historie. Fælles for de tre er en tro på, at pyramiden allerede blev bygget omkring år 10.000 f.Kr. og ikke år 2.560 f.Kr. (Keops' omtrentlige dødsår). Pyramiderne skulle altså være bygget af en nu tabt civilisation. De tre forfattere mener også, at kunne finde spor bl.a. i Syd- og Mellemamerika på en sådan civilisation. Teorierne nyder en meget ringe tilslutning i det traditionelle forskermiljø, men de tre forfatteres populærvidenskabelige bøger om emnet er alle blevet bestsellere. Forfatteren Tons Brunés havde en teori om at pyramiden måske ikke var et gravkammer, men i stedet brugt til at generere elektricitet ved solens hjælp. Andre herunder Rune Fink Isaksen mener at det store galleri kan have været anvendt til at kortlægge stjernehimlen og at pyramidens øverste halvdel er bygget senere.[1] Rune Fink Isaksen har endvidere en teori om at pyramiden er jordens og solens målesten hvilket er understøttet ved perfekte tal (6, 28, 496 ...) i dens disposition i kgl. egyptiske alen.[2]

Der er imidlertid også videnskabeligt velfunderede teorier, der overbevisende redegør for, at Keops' pyramide ikke blev bygget af udhuggede kalksten, men at mange af kalkstenene er blevet støbt ligesom beton

Geometrien[redigér | redigér wikikode]

I 1987 udgav Bent Heick Hansen en publikation, hvor han argumenterer for, at Kheops-pyramiden er konstrueret med anvendelse af målforholdet 7:9. Han viser hvordan man kan opdele såvel en linje (en målesnor) som et kvadrat i dette forhold. Det vises også at denne opdeling kun afviger lidt, men alligevel afgørende, fra forholdet 3:4, som kan ses at være anvendt ved såvel tidligere som senere byggerier i Egypten. Den geometriske opbygning af pyramiden og placeringen af dens gange og kamre kan konstrueres ved gentagen anvendelse af forholdet 7:9 og underinddeling af 7-delen i 3:4 – altså mål som kan frembringes på og afsættes ved hjælp af en målesnor.

[3] [4] [5]. [6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Rune Fink Isaksen, Keopspyramiden, ISBN ISBN 87-987216-0-7
  2. Rune Fink Isaksen, Målebladet nr.3/1999: Jordens og solens målesten
  3. Velfunderet hypotese: Webarchivebackup: Historisk kemi: Bygningen af Keops pyramide Af Erik Larsen, Kemisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (pdf) Citat: "...Det er svært at forstå, at der blev lavet beton for ca. 5.000 år siden...luftbobler i materialet...I støbeprocessen, der førte til de kalksten, som udgør Keops pyramide...Produktet svarer til en zeolith...Stenen ligner efter hærdning en kalksten..."
  4. December 9, 2006, Sciencedaily: Riddle Of The Great Pyramids Of Giza: Professor Finds Some Building Blocks Were Concrete Citat: "...If widely used, a geopolymer such as the one used in the construction of the pyramids can reduce that amount of pollution by 90 percent and last much longer...The raw materials used to produce the concrete used in the pyramids -- lime, limestone and diatomaceous earth -- can be found worldwide..."
  5. geopolymer.org: Pyramids (3) The formula, the invention of stone Citat: "...So far, we idendified at least two chemical systems, one used for the manufacture of the core blocks (the greatest quantity of stones), the second for the casings..."
  6. Bent Heick Hansen: The Cheop's Pyramid Constructed By Means Of A Rope, København 1987

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bauval, Robert &, Hancock, Graham (1996). Keeper of Genesis. Mandarin books. ISBN 0-7493-2196-2. 
  • Brier, Bob &, Hobbs, A. Hoyt (1999). Daily Life of the Ancient Egyptians. Greenwood Press. ISBN 978-0313303135. 
  • Calter, Paul A. (2008). Squaring the Circle: Geometry in Art and Architecture. Key College Publishing. ISBN 1-930190-82-4. 
  • Clayton, Peter A. (1994). Chronicle of the Pharaohs. Thames & Hudson. ISBN 0-500-05074-0. 
  • Cole, JH. (1925). Determination of the Exact Size and Orientation of the Great Pyramid of Giza. Cairo: Government Press. SURVEY OF EGYPT Paper No. 39. 
  • Collins, Dana M. (2001). The Oxford Encyclopedia of Ancient Egypt. Oxford University Press. ISBN 9780195102345. 
  • Cremin, Aedeen (2007). Archaeologica. Frances Lincoln. ISBN 978-0711228221. 
  • Dilke, O.A.W. (1992). Mathematics and Measurement. University of California Press. ISBN 0520060725. 
  • Jackson, K. &, J. Stamp (2002). Pyramid : Beyond Imagination. Inside the Great Pyramid of Giza. BBC Worldwide Ltd. ISBN 978-0563488033. 
  • Gahlin, Lucia (2003). Myths and Mythology of Ancient Egypt. Anness Publishing Ltd. ISBN 1-84215-831-7. 
  • Lehner, Mark (1997). The Complete Pyramids. London: Thames and Hudson. ISBN 0-500-05084-8. 
  • Levy, Janey (2005). The Great Pyramid of Giza: Measuring Length, Area, Volume, and Angles. Rosen Publishing Group. ISBN 1404260595. 
  • Lepre, J.P. (1990). The Egyptian Pyramids: A Comprehensive, Illustrated Reference. McFarland & Company. ISBN 0899504612. 
  • Lightbody, David I (2008). Egyptian Tomb Architecture: The Archaeological Facts of Pharaonic Circular Symbolism. British Archaeological Reports International Series S1852. ISBN 978-1407303390. 
  • Oakes, Lorana (2002). Ancient Egypt. Hermes House. ISBN 1-84309-429-0. 
  • Petrie, Sir William Matthew Flinders (1883). The Pyramids and Temples of Gizeh. Field & Tuer. ISBN 0710307098. http://www.ronaldbirdsall.com/gizeh/index.htm. 
  • Romer, John (2007). The Great Pyramid: Ancient Egypt Revisited. Cambridge University Press, Cambridge. ISBN 978-0-521-87166-2. 
  • Scarre, Chris (1999). The Seventy Wonders of the Ancient World. Thames & Hudson, London. ISBN 978-0500050965. 
  • Seidelmann, P.Kenneth (1992). Explanatory Supplement to the Astronomical Almanac. University Science Books. ISBN 0-935702-68-7. 
  • Shaw, Ian (2003). The Oxford History of Ancient Egypt. Oxford University Press. ISBN 0198150342. 
  • Siliotti, Alberto (1997). Guide to the pyramids of Egypt; preface by Zahi Hawass.. Barnes & Noble Books. ISBN unknown. 
  • Smyth, Piazzi (1978). The Great Pyramid. Crown Publishers Inc.. ISBN 0-517-26403-X. 
  • Tyldesley, Joyce (2007). Egypt:How a lost civilization was rediscovered. BBC Books. ISBN 978-0563522577. 
  • Verner, Miroslav (2001). The Pyramids: The Mystery, Culture, and Science of Egypt's Great Monuments. Grove Press. ISBN 0-8021-1703-1. 
  • Verner, Miroslav (2003). The Pyramids: Their Archaeology and History. Atlantic Books. ISBN 1843541718. 
  • Wirsching, Armin (2009 2nd ed.). Die Pyramiden von Giza – Mathematik in Stein gebaut. Books on Demand. ISBN 978-3-8370-2355-8. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • April 4, 2003, National Geographic News: Ancient Egyptian Chambers Explored
  • August 12, 2004: Cheops Pyramid: The Secret Chamber, Citat: "...What was found was an ancient megalithic wall or a megalith built into the wall across from the shaft-end stone slab, an ancient megalith which is a "boulder" carved with figures...The Cheops Pyramid replaced the megalith found in the secret chamber just uncovered. That is why it is there. We must of course also ask: if an ancient megalith guards a room in the Great Pyramid, then it surely also guards something ancient – is this also the legendary Hall of Records? The future will tell...The days of the megalith-builders, as shown by this author at Megaliths.co.uk centered around ca. 3117 BC...The Cheops Pyramid is the Hebrew Qevia meaning "calendric fixing"..."
  • Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.