Baskemölla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Baskemölla
Baskemølla
{{{mindrebillede1type}}} {{{mindrebillede2type}}}
[[Fil:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]]
[[Fil:{{{billede}}}|250px]]
{{{billedtekst}}}
Overblik
Land: Sverige Sverige
Motto: {{{motto}}}
{{{ledertype}}}: {{{leder}}}
Län: Skåne län
Kommune: Simrishamns kommun
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt: Nævnt første gang 1525
Postnr.: {{{postnr}}}
Demografi
Indbyggertal: 238 (2005)
 - Areal: {{{indbyg1areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype2}}}: {{{indbyg2}}} ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: {{{højde}}} m
Hjemmeside: {{{webside}}}
Oversigtskort
Baskemölla (Sverige)
Baskemölla
Baskemölla
Baskemöllas placering i Sverige

55°35′30″N, 14°18′50″E

Koordinater: 55° 35′ 30″ N, 14° 18′ 50″ Ø

Baskemölla (dansk Baskemølle) er en by og et fiskerleje i Simrishamns kommune i Skåne län, Sverige, beliggende på Østerlen omkring 5 km nord for Simrishamn.

Navnet Baskemølla, som udtales med betoning på "mølla", findes først nedskrevet i 1525 i den danske Jordebog. År 1612 byttede den danske admiral Jacob Beck sig til Gladsax hus i Gladsax Len med tilhørende 119 hjem og 4 fiskerlejer, hvoraf et var Basche Mølle. Baskemølla tilhørte oprindelige Gladsaxe kommune og blev municipalsamhälle i 1889. Ved kommunereformen 1952 indlemmedes Gladsaxe kommune i Simrishamn by, samtidigt med at Municipalsamhället opløstes.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Virksomheder

Fiskeriet har udspillet sin rolle i fiskerlejet efter at det havde sin storhedstid fra 1900-tallets begyndelse og frem til slutningen af 1960'erne. Turismen er derefter blevet samfundets hovederhverv. Den pittoreske bebyggelse har gjort byen populær blandt turister, og mange af husene er blevet købt af sommerboende. Gennem de seneste årtier er der bygget mange nye huse i Baskemølla, hvor nye kvarterer og en økoby er opstået.

[redigér] Historisk baggrund

I oplandet omkring Baskemølla findes der spor af præhistoriske bosætninger fra sten-, bronze- og jernalder. Navnet Baske betyder tørre kviste eller grene. Mølle betyder her en kværn til at male sædekorn til mel. En del påstår, at Baskemølla skulle betyde - en "kværn mod nord", "står i et buskads", måske som beskyttelse mod de hårde vinde fra havet.

Ved Baskemølla findes der mange sandbakker, hvor bønderne fra tidlig middelalder til 1800-tallets slutning dyrkede boghvede.

Citat ...det sat en hop børn og torkade tobis uppspända på den magre gräsvallen og vende dem med en räfsa. Sandmarken eller sandbackerna var vidaktige af boghvede og marken prydes overflødigt af den smukke Helichrysum arenarium, hedeblomster som var blandad med Trifolium arvense subsp. arvense (syn. Trifolium lagopus), harkløver. Citat
Frit efter Anders Tidströms besøg i Baskemølla den 22 august 1756.

På et kort over Skåne af Gerhard Buhrman 1675, beskrives Baschemølle som "bysamfund med gårdslejligheder" og byen som en "mjölqvarn", 'melkværn', og ikke et fiskerleje. Lidt mærkeligt kan man synes, når der omkring 100 år tidligere fandtes omkring 10 fiskere. Det kan tyde på, at fiskebestanden er gået tilbage i den sidste del af 1600-tallet.

[redigér] Befolkningsudviklingen

For året 1756 finder man i kirkebøger at der var 22 fiskere i Baskemølla. Mellem årene 1800 og 1860 voksede Baskemølla meget. 1867 fandtes der ikke mindre end 60 fiskere, og indbyggertallet var da 354 fordelt på omkring 80 huse og 10 gårde. Fisk var en billig basisføde; for eksempel kostede et kilo tobis og et kilo sild cirka 1,5 skilling hver især. Til sammenligning kostede et kilo korn 2,5 skilling. Tobis fiskedes især mellem juni og september, og det var især drenge som af deres husbond fra nærtbeliggende gårde blev sendt til fiskerlejet for at bytte sig til eller købe fisk.

[redigér] Fattigdomens udbredelse i fiskerlejet

Under 1600- og 1700-tallet og et stykke ind i 1800-tallet boede mange på ufri grund i byen. Fiskerhusene i Baskemølla hørte til rustholdet Comsta som var ejet af en kommisær Petter Montan. Mellem årene 1719 og 1727 kunne fiskerne Hans Englasson og Sone Biørn ikke betale landgilde. Knut Löfberg, kronelensmanden fra Bräkneryd, havde været i Baskemølla for at inddrive skylden, men måtte rejse igen med uforrettet sag.

[redigér] Kolera

Mindessten over de døda i kolera i Baskemölla

Årene 1834, 1853, 1856 og 1857 gik den dødelige sygdom kolera gennem Sverige. De mange dødsfald medførte at særlige kolerakirkegårde blev indhegnet på afsides liggende steder. 1855 ramte koleraen sognene. Ifølge lokale kilder antog man at smitten var kommet fra to omvandrende sælgere fra Västergötland. De ligger begravet på "Store Måse" i Gladsax. På én måned blev der gravet ti grave på kolerakirkegården i den nordlige del af Baskemølla ved Oderbäcksravinen.

1943 besluttede Kapellföreningen at rejse en mindesten på kolerakirkegården, tegnet af kunstneren Edvin Ollers; den blev afsløret 26. september samme år.

[redigér] Søfarende

Mellem 1850 og 1930 blev der grundlagt en del rederier langs Österlenkysten og især i Brantevik, Simrishamn, Skillinge, Vitemölla og Kivik. I Baskemølla placeredes tidligt en tilsynshavende med den opgave at udskrive fragtsedler mod en afgift, hvilket tyder på at en vis kystsejlads. Rederivirksomhed i sidste halvdel af 1800-tallet var ikke særlig omfattende, derimod var der mange fra Baskemølla som stod til søs, og en del af dem blev senere skippere eller søkaptajner.

[redigér] Brande

Tre store brande, 1889, 1894 og 1913, ødelagde tilsammen næsten hele byen. 1889 begyndte branden i skolen og spredte sig derpå hurtigt på grund af den kraftige blæst fra havet. 37 huse og 5 gårde brændte ned til grunden, og omkring 50 familier blev på nogle timer hjemløse. Genhusning var i begyndelsen en vanskelig opgave, men mange omkringliggende byer ydede hjælp så familierne midlertidigt fik husly. Den anden brand indtraf 11. april 1894. Da brændte næsten hele den nordlige del af byen ned til grunden. Tilbage var knap en halv snes huse fra slutningen af 1700-tallet. 20 år senere, 19. april 1913, brændte næsten alle de ældste huse til grunden; blot to huse og en bondegård var tilbage fra tiden før 1840.

Hvad angår husenes placering og byggeteknik, kan man uden videre sige at de lå særdeles tæt. Gavlene stødte på det nærmeste sammen med hinanden, hvilket gjorde at brandsikkerheden blev meget dårlig. En af grundene til at man byggede så tæt, var det meget karrige landskab, en anden var den hyppige nordenvind fra havet som man ville beskytte sig imod. Husene var bygget traditionelt, det vil sige bindingsværk med rammer udfyldt med lersten sammen med halm og komøg. Tagene var af halm, og alt dette bidrog til den ødelæggende virkning for byen.

[redigér] Baskemøllas livsnerve, "Møllekilderne"

Den bæk som løber fra Møllekilderne, det vil sige fra det såkaldte Nils Mårtenssons kær, bidrog til at Baskemølla opstod i middelalderen. Fra begyndelsen af 1700-tallet blev vandkraften udnyttet til blandt andet kværne, vaske- og stampeværker.

1737 kom en foged og ti arbejdere fra Tyskland. Sammen med bybefolkningen byggede de et anlæg til udvinding af bly. Virksomheden bestod af et vaskeværk og et stampeværk samt en smelteovn. Dets virksomhed ophørte 1746, og man havde da udvundet omkring 1,8 ton bly.

Ved Møllekilderne er der bygget to vandmøller, nr. 2 og nr. 9. Udover møllervirksomhed har mølleejerne også drevet kroer, som udgorde en vigtig indkomstkilde. En stor del af lokalsamfundets historie er kendt takket være disse kroer, idet man kan læse om mange hændelser i domsbøger fra Järrestads herredsret.

Searchtool.svg Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab, for at sikre den faglige korrekthed.

[redigér] Fiskeri

Fiskerinæringen i Baskemølla fra 1600-tallets begyndelse og frem til 1800-tallets slutning var problematisk. Mange tvistigheder mellem åbor og fiskere endte i retten. "Fiskelag" er et fiskerlav bestående af fire til fem personer, og de fleste både var ejet af åborne. Ålefiskeriet hørte under kronen med forskellige regimenter som arrendetagere, lejere eller forpagtere, og for Baskemøllas ålefiskere var det Skånske dragonregiment og rustholdet på Svabesholm. Størrelsen eller bredden på fiskene blev målt i alen. Sildefiskeriet blev bedrevet dels som setterfiske(?), dels som "vrakfiske", drivfiskeri[1]. Torske- og flynderfiskeriet, spætten, slettor? og pighvar) blev udelukkende bedrevet med krog. Laks og lakseørred havde en mindre betydning for åborne og fiskerne. Derimod har fiskerne haft tumlegarn, såkaldte "marsvin" ("tumlere"). Af fiskenes fedt kunne man koge tran som anvendtes som brændsel i tranlamper.

[redigér] Krovirksomheden i Baskemølla

Under 1700-1800-tallet fans det et flertal kroer samtidigt i Baskemølla.

Nor Cristopher Plåth, Baskemølla nr 7, dog 1756 efterlade han hustruen Maria Elisabeth Frøling som efter mans død overtog kroevirksomheden.

Madame Plagman udarrenderede 1756 sin krog på et år til Johan Fredrik Zimmerberg fra Simrishamn for 60 daler sølvmynte. Senere farmkom at Zimmerberg fået i opdrag af Christian Cronland at arrandera kroen. Baggrunden til dette var en agartvist mellom Madame Plagman og Christian Cronland om Baskemølla 7 1/8-dels mantal. Då arrendet løpt ud lät Zimmerberg sin datter Qlivia, tilsammens med handelsmanden Rask fra Lund, flytte ind. Efter en kort tids til stede kom utskänkningsvirksomheden ater i gang.

Madame Plagman førsøgte at med alle medel stoppe krovirksomheden. Hon lykkedes få ernæringstilstand indraget, men tros dette fortsatte Zimmerberg at selje alkohol. Plagman anmelde då Zimmerberg til landsfiskal Mandorf for olaglige udskänkning af alkohol og andre oegentligheder. Vid rettegangen stod bland andre pigerna Anna Regnersdotter og Bengta Nilsdotter anklagede for hor.

Den 16 oktober 1758 kom dommen. Rask og Cronlund hævdede både at man var oskyldige, men dømdes mod sit nekande. Retten dømde Rask at betale 10 daler i bøder, 20 daler i rettegangskostnader og førlorade kronen. Cronlund frikendes. Anna Regnersdotter og Bengta Nilsdotter kom ikke til rettegangen og dømdes til bøder. Vid rettegangen farmkom at kronolänsman Gudmund Schmitt have gjort Bengta Nilsdotter gravid. Eftersom Schmitt have forsvundet fra byen besluttede retten at han skulle efterlyses og fængsles.

[redigér] Brandvæsendet

Da kirkeherren Olof Bergklint vid sogne stemmen i Gladsaxe 1791 yrkade på at den trolige ganske nyindrettet "vægterinrettningen" skulle udøges og forbættres, var det sækerligen en av de allre første gangerne som brandebeskyttet in om sognen debatteredes og begynte tage form. I Baskemølla var det i lighed med øvrige fiskelejen ud med kysten, havnlaget som stod for brandsikkerheden. På alle "fiskerlejen stolede man blint under havnordningen, som foreskrev vad som skulle gøre for at i gørligteste måde beskyde sig mod brander". Ingen havnordning for Baskemølla har man finnet, men i ordningen for Vik, som antoges i september 1849, står i paragraf 14 at "Havnfogden med sine bisiddere skal det å ligge årlige så nødigt det aktes syne og besigtige tak å hus, skorstennar og ildsteder, at ikke ildsvåde time må". Även om det gik langsamt, udøgades og forbettredes brandskyddet med åren. År 1879 behandler man på stemmen i Gladsaxe et reglement for "spurtelaget". I Baskemølla har man också opført et spruthus for den enkle handdrivne spruten som anskaffedes. Sprudehuset har burkats som bårehus vid dødsfald. Huset revs i begyndelsen af 1930-tallet.

[redigér] Hopetornet vid havnen

Baskemølla svømmeselskab engagerede 1938 byggemestere Nordin & Søner i Rørum for at bygge dels et hoptorn med platformer på 3 og 5 meters højde, dels et omklædningsrum, "svømmeboen", vid havnen. Hoptornet finnes ikke mere, derimod finnes den så kallade "svømmeboen" til stede, som nu er flyttede til fritidsområdet der den fungerer som hytte med dusche/toilett og madlagningsplas for campingpladsgester.

[redigér] Forretningerne

Jøns Pehrsson 1873-1887 kom fra Gøingebygden for at sälje treskor, men opdagede at det bare fans en handlere i fiskelejdet. Derfor startede han en diversehandel vid Gamle Baskevejen 12. Efter någre år hade det kommit ytterligare fire handlere til i fiskelejet (og otte kage forseljere!). Jøns Pehrsson lade ner sin forretning efter 14 år og blev fiskelejdets håndværkere.

Johanna Henrikssons forretning 1928 - 1957. Johanna hade specialiseret sig på fotogen og brød. Dette något udda sortiment gjorde at, nor det berømte og vitsordat gode brødet legat någre dager på disken, begynte det af forklarlige skyl lukte fotogen. For at undvike dette, bestællde man i forvejen og hæmtade nor det var klart. Forretningen låg nere vid havnen. Om man i dag, går vejen bort mod fritidsområdet passerar man huset der forretningen var indred. Emaljeskylterne sider fortfarende kvar på væggen.

Nils og Svea Ohlanders 1936 - 1967 køpte Hilma Lindqvist forretning 1936. De solde förutom specerier, glas, porcelæn, manufaktur og leksaker. Sveas eget bakade "herregårdbrød" var också en mycket upskated af befolkningen.

Mælkforretningen 1929 - 1967. 1929 startede Signe Anderssons mormor at sælje mælk fra keleren efter det at hon blive enke. 1939 tog Signes mor over, flyttede up til gadplanet og udøkede sortimentet med bland anet "Erik Lundblads Kaffe". 1949 tog sen Signe og hennes man John Andersson over forretningen.

Jacobssons forretning 1923 - 1974, tidligere ejere var Josef Persson. 1967 køpte Filip Jacobsson up både Ohlanders forretning og mælkforretningen. Lokalbefolkningen rejste til Simrishamn for at handle og kundeunderlaget ræckte ikke til for tre butikker längre. Svea Ohlander og Signe Andersson føljde derimod med til Jacobssons butik og der fans som mest 5 bitreden. Karl-Olof og Karin Wiege købte sedan forretningen af Jacobsson 1974 og drev den til 1996. Nu drives forretningen som café og bed and breakfast.

[redigér] Skolen

Det første skolehusede byggedes 1847 og låg på samme grund der den nuværende skolehuse ligger. Desføringen hade undervisningen sket i hjemmen og senere hos skomageren Jøns Løfdahl, som høll lavskole i sit hjem. Man besluttede 1879 at indrette en særskilt lavskole. Vid den tiden fans det oppemut 100-tallet barn som læreren hade at undervise. Den befindelige byggaden forlangendes med en tilbygge østerud og den første som ansattes var skolelærerinden Maria Jakobsson Roos.

1890 besluttedes at bygge en ny, større skolehus. Bygmestre og købmannen Christian Wedberg, bosat i fiskelejede, lade et an bud på 5.000 Kr, hvilket antoges. Den nye skolen inrymde sale før storskole og lavskole samt en lærerbolig mod øster.

Åt skolelærerinden bygedes et mindre fristående hus vester om skolebygneden. Det revs nor skolevirksomheden sluttede. Skolebygneden står ellers i dag fortfarende kvar, i stort set oforændred til det ytre.

Antaled skolepligtige børn i Baskemølla var stort, og det visade 1931 nødvendigt at in rette en mellemskole. Til at begynde med lejde man lokale i f d missionshused på søder. Efter et par år besluttede man in rette lokale for mellemskole i lærerbollig.

I begyndelsen af 1950-tallet var børnetaled i sjunkende, og det besluttede at skolevirksomheden i Baskemølla skulle lægges ned. Storskolen og mellemskolen oprørte, sist småskolen. Fra år 1964 eksisterede ikke længer Baskemølla skole.

I dag drives skolen som galleri og café under påske og sommermånederne.

[redigér] Svømmeselskabet

Baskemølla Svømmeselskab fik år 1938 i opdrag at arrangere Skånske juniormesterskaberne i svømning. Søndagen den 17 juli 1938 begynte mesterskabet. Foruden hoppetornede og svømmeboen behøvede man en konkurrencebassin. Eftersom svømmelængderne var 100, 200 og 400 meter måste banlængden vare 33 1/3 meter. Det viste sig at fiskerne have behov af en kortere brygge vid landside. Den nuværende lastekajen fans ikke, uden det var en sluttende glacis, som man ikke kunde lægge til vid. Genom at parallellet med land placere en brygge med en lille bro in til land var fiskerne tilfreds. Den nye bryggen placeredes på afståndet 33 1/3 m fra ytre kajen og Svømmeselskabet var tilfreds.

Gode arrangementet vid 1938 års konkurrence lede til at 1939 års mesterskab forlades til Baskes havn, søndagen den 16 juli 1939. Mæstere i de olike grener var hjemmehørende i Malmø Svømmeselskab, Svømmeklubben Ran i Malmø samt fra Helsingborg og Landskrona. Træningsmøjlighederne for svømmere fra Österlenkusten var obefintlige uden svømmehaller.

Søndagen den 13 august 1939 høll Svømmeselskabet sine årlige afslutninger med konkurrencer i havnen og promovering av magistraten og kandidater. Promotor var major Alfred Eklund fra Ing 2 i Eksjö, som var chef for den bataljon som påbegyndte bygnationen af værnen i den forsvarlinje som fik navnet Per-Albin linjen (se videre krigsminnen her neden).

1949 var svømmeverdensmesteren Arne Borg fra Stockholm i Baskemølla og demonstrerede livredning og vidste op sit program "Fra frø til crawl-kung."

[redigér] Kapeled

I norre delen af fiskelejede ligger et mindre kapel, Baskemølla kapel. By indbyggerne i Baskemølla ville ha en egen kirkegård for at slippe rejse hele vejen til Gladsax over Bræknaryd, en strække om c a 4 km. Efter et tag ville man også ha et eged gravekapel. Dette modsatte sig forsamlingen i Gladsax. Baskemöllaboerne bildade då, under ledelse af skolelærere Frans Løfstrøm, en kapelforening. Bygandet af kapeled begyndes efter indsamlede af penge og den 20 oktober 1927 kunde kapeled inviges. I kappeled finnes bland anet 2 skibsmodeller.

[redigér] Krigsminnen 1939 - 1945

Under andre verdensskriget byggedes en beskydelinje,vid navn Per Albin-linjen, for at beskyde Skånes og Blekinges kuster mod angreb fra havet. Under kriged styrtede i Sverige sju raketter fra de tyske raketbeskydninger i Peenemünde. Disse raketter togs omhand av den svenske arméen. En av disse raketter, av typ V1, styrtede den 1 november 1944 udenfør Baskemølla.

[redigér] "Syndfloden"

Mellen søndagen den 19 og tirsdagen den 29 september 1949 noteredes SMHI at det fallit omkring 155 mm regn. Det var som et vanfalle. Det porlade og brusende, nor vanmasserne kom styrtande rakt mod befolkningen nedføre backslutningen. Og med vanned føljde sten, grus, tregrene, bräder og rotkubbar. Ibland kom en hønsbur dansende udfør, flød tværs over by vejen og hamnade i haven. Vanned steg højt på gaderne, fylde kællerne og steg over gulven i husene. Någre var bange for at vandmasserne skulle ta med sig deler af husene, men lykkeligvis blev de stående til tros.

[redigér] Økobyen eller "Baskemølla hede"

I sluttede af 1980-tallet fik Owe Thørnqvist idéen at byge op en en økoby i Baskemølla. Han have tænkt sig at placere økobyen vid vandrerhjemed indvi Tjørnedalagården som ligger i norre delen af Baskemølla. Thørnqvist drog sig sedan ur projektet og andre eldsjelar tog vid. Simrishamns kommune stillede sig positiv til tanken at tillade en økologisk bebyggelse i Baskemølla. Det blev store protester fra Baskemøllabeboerne og derfor forordnede Simrishamns kommune 22 hektar mark vester om byen på en plads som i dag kalles Baskemölla hede. Det første spadetage togs 2001 og i dag, efteråret 07, står 15 hus der i mere eller mindre færdig skik. Byen intention er at ha plads for ungefær 25 huse – både en- og flerfamiliehuse.

Økobyen drives af en økonomisk forening og medlemmerne eger marken tilsammen. Den grund man bygger sit huse på, arrenderer man sedan af foreningen som har månedlige møde om alle gemenlige spørgsmål.

Økobyens mål er at så langt som muligt vare sjelvførsørjande. Det man dyrker skal anvendes af de boende i økobyen. Man skue hålle sig med djur, frugtbærende træde og bruske, rodfrugter og sæd. Dyrkningen skal udeslutende bygges på permakulturens principper og økologisk / biodynamisk dyrkning. Man bygger husen af lecablok, lere, kogødsel og jord samt tre. Isoleringsmateriale skal vare økologiske nedbrydende. Grundprincippen for Baskemølla økoby er at man skal bruge "resurse- og energisnylt byggematerialer som er kretsloppsanpassed".

Tanker finnes om at drive handelshaver,(finnes reden en - "Ninnis have" - 07) drive rikted social virksomhed, starte butik for grønsaker og handverk og at ha vis kursvirksomhed. I byen finnes en Waldorf-børneskole, arkitektfirmaer, Yoga og kurscenter, energiudviklingsforetag og man hoppes at flere virksomheder skal starte op. Det finnes planer på at bygge eget vindmølle, starte et eget forsikringsselskab samt starte cafévirksomhed. Førhoppninger finnes om at kunne erbjude plats for kollektivhus ellers flerfamiliershuse.

[redigér] Kunstnerne

Mange Kunstner har været i Baskemølla om sommeren. De mest kendte er Gösta Adrian Nilsson, det vil sige GAN, (1884–1965), August Hagborg (1852–1921), Edvin Ollers (1888–1959), Svante Bergh (1885–1946) og Gottfrid Olsson (1890 – 1979). I dag bor blandt andre Rolf Ahlberg, Jenny Ahlner, Börje Lindberg og Anders Wingård i Baskemølla.

[redigér] Hjembygdsforeningen

Foreningen grundlagdes i 1986 og har til opgave at genoplive og vårda gamle traditioner, at værne om fiskerlejets miljø og at fræmje gemenheden mellem samfundsborger. Foreningen eger 2 huse, en ålebod det vil sige Kråsebo som ligger i søder delen af fiskeleget og en fiskerbollig vid Kullagatan, som kommer at bli Baskemøllas frilandsmuseum.

[redigér] Tjørnedalagården

Tjørnedalagården er en gård med stenlagde gårdeplan, er bygd omkring 1850 og erstatte en tidligere gård fra 1700-tallet. Carl von Linné besøgte under foråret 1749 Baskemølla og Tjørnedala som han seedemere beskriver i sin bog; Skånske resen 1749. Efter at jordbruget lagets ned under 1950-tallet bytte gården ejere et antal ganger. I dag drives gården af Stiftelsen Tjørnedalas venner og Østre Skånes Kunstnersgilles (ØSKG) lejer i sin tur støre delen af gården for udstillingvirksomhed.

[redigér] Kilder

  • Gerhard Buhrman, 1675, Karta över Skåne.
  • Rune Bunte, 1977, Fiskesamhällen i Sydsverige 1876-1960.
  • Göran Burenhult, 1982: Arkeologi i Sverige; Fångstfolk och herdar.
  • Göran Burenhult, 1983: Arkeologi i Sverige; Bönder och brongjutare.
  • Göran Burenhult, 1983: Arkeologi i Sverige; Samhällsbyggare och handelsmän.
  • Cimbrishamnsbladet, 1889, 1894 och 1923 - 1949 (valda artiklar inom årgångarna).
  • Domböckerna från Järrestads häradsrätt,1756, 1757, 1758.
  • Dödsboken över Gladsax socken 1855.
  • Jan Garpenhus, 1982, Bebyggelseutvecklingen under förhistorisk tid i Gladsax socken.
  • Jan Garpenhus, 1984 - 1986, Kulturtidsskriften Här Ostpå.
  • Eirik Hornborg, Oscar Bjurling, Hjalma Börjeson, 1950, Skånska Sjöfartens historia.
  • Husförhörslängd över Gladsax socken 1719, 1727, 1737, 1746, 1756, 1791, 1867 1889, 1894.
  • Leif Högberg. Skåne-linjen: (Per-Albin linjen): Det skånska kustförsvaret under andra världskriget.
  • Jordeboken, Köpenhamn, 1525.
  • Lars Jönsson, 2002, Gladsaxehus – en medeltida länsborg. Österlent Föreningen för Fornminnes- och Hembygdsvård i Sydöstra Skåne Medlemsblad 2002:2, Simrishamn.
  • Carl von Linné, Resan till Skåne 1749.
  • Kulturföreningen Sverige-Tyskland 1938-1945.
  • Frans Löfström, 1942, Här Ostpå, Lund.
  • Frans Löfström, 1940, Kring bårar och gravar i gamla tiders Baskemölla, Lund.
  • Inge & Maja Löfström, 1995, Baskemölla kapell och kyrkogårdar (en historisk beskrivning, baserad på artiklar av Frans Löfström).
  • Sture A Olsson, Tommy Larsson, Tage Nilsson, Jan Hällje, John Hallgren, Kent Henriksson, 1981, Återblick 1 Baskemölla 1925.
  • Sture A Olsson, Tommy Larsson, Tage Nilsson, Jan Hällje, John Hallgren, Kent Henriksson, 1984, Återblick 2 Baskemölla 1875.
  • Sture A Olsson, Tommy Larsson, Tage Nilsson, Jan Hällje, John Hallgren, Kent Henriksson, 1987, Återblick 3 Baskemölla 1825.
  • Sture A Olsson, Tommy Larsson, Tage Nilsson, Jan Hällje, John Hallgren, Kent Henriksson, 1991, Återblick 4 Baskemölla 1775.
  • Sture A Olsson, Tommy Larsson, Tage Nilsson, Jan Hällje, John Hallgren, Kent Henriksson, 2001, Återblick 5 Baskemölla mellan 1725 och 1775.
  • Anders Tidström, Reseskildring bl a av skåneresan 1756.
  • Viks hamnförordning 1849.
  • Curt Wallin, 1954, Ide Pedersdatter Falk till Gladsax. Ett bidrag till den nordiska senmedeltidens kultur- och personhistoria. Lund.
  • Curt Wallin, 1955-1962. Tommarps Urkundsbok 1085-1600 Klostret – HospitaletStaden – Socknen I 1085-1300 Lund.
  • G. W:son Cronqust, 1953, I Österlen.
  • Anders Ödman, 2002, Borgar i Skåne Historiska Media Lund.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Noter

  1. En "vrakbåt" er en mindre fiskerbåd som anvendes ved fiskeri, hvor man lader nettene drive med strømmen, og båden følger så efter nettene, "vräka". Disse både er sædvanlige i det sydlige Østersøområde. — Se evt. Vrakbåt (Svensk)
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog