Baywatch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. apr. 2014, 20:09 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Baywatch var en populær amerikansk tv-serie om livreddere på stranden i Los Angeles, Californien. Seriens 243 afsnit blev produceret og sendt fra 1989 til 2001, og er ifølge Guinness Rekordbog den mest sete tv-udsendelse i verden nogensinde. Den er blevet sendt 142 lande og er blevet oversat til 44 sprog, og menes at have haft over 1,1 mia. seere ugentligt.[1]

Serien blev produceret af David Hasselhoff, der købte rettighederne til serien, efter at den oprindelige producent droppede den. Han havde samtidig en af hovedrollerne i serien. Det meste af serien er indspillet på solrige strande i Los Angeles, men fra og med 10. sæson flyttedes optagelserne til Hawaii, og de følgende afsnit bærer navnet Baywatch Hawaii. To år efter serien sluttede blev nogle af Baywatch-stjernerne genforenet, da man lavede filmen Baywatch Hawaiian Wedding. Der blev desuden lavet en såkaldt spin-off-serie, Baywatch Nights, som dog aldrig slog igennem i samme omfang.

Baywatch blev af mange kritiseret for dens letpåklædte kvindelige medvirkende, der ofte poserer i badedragt, også når de ikke befinder sig på stranden. Men det ændrede ikke ved seriens popularitet. Flere af skuespillerne, bl.a Pamela Anderson og Carmen Electra, fik deres internationale gennembrud i Baywatch-årene.

Herhjemme er serien blevet sendt adskillige gange på både TV3 og Kanal 5 og sendes nu på TV 2.

Udvalgte medvirkende

Eksterne henvisninger