Belejring
En belejring er en militær blokade af en by eller fort med erobringsformål ved at udmatte de belejrede og/eller et stormløb. En belejring opstår når en angriber møder en by eller et fort der ikke kan erobres nemt ved et hurtigt angreb og som nægter at overgive sig. Belejring involverer at omringe målet og blokere forstærkninger eller flugt af tropper og levereancer af forsyninger, typisk samtidigt med at der forsøges at reducere forsvarsværkerne med bombardement, underminering eller forræderi fra indesluttede. Hvis der ikke kommer en militær ende på belejringen kan belejringer ofte blive afsluttet af sult, tørst eller sygdom, som kan påvirke både angriberne og forsvarerne.
Kendte belejringer
- Belejringen af Akko (1219)
- Belejringen af Corinth (1862)
- Belejringen af Harfleur (1415)
- Belejringen af Leningrad (1941–1944)
- Belejringen av Masada (72 f.Kr.)
- Belejringen af Przemyśl
- Belejringen af Sevastopol
- Belejringen af Troja (omtrent 1200 f.Kr.)
- Belejringen af Veracruz
- Belejringen af Vicksburg
- Belejringen af Yorktown
Verdenshistoriens længste belejring
Kreta blev under det fjerde korstog erobret af Republikken Venedig. I 1600-tallet, da det Ottomanske Kejserrige bredte sig omkring Middelhavet, ilandsatte tyrkerne en enorm hær på Kreta og lykkedes i en rask erobring af den største del af øen. Den venetianske garnison i Candia (det nuværende Heraklion) holdt imidlertid stand, selv om Candia/Heraklion var belejret af mere end 80.000 tyrkiske soldater. Belejringen varede fra 1648 til 1669, verdenshistoriens længste. Candia overgav sig først efter 21 år, da en venetiansk ingeniør forrådte byen til tyrkerne og røbede afgørende oplysninger om fæstningsværkerne. [1]
Henvisninger
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |