Chile

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

República de Chile

Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Por la razón o la fuerza
Nationalmelodi: Himno Nacional
Hovedstad	Santiago1 33°26′ S 70°40′ W
Største by	Santiago
Officielle sprog	Spansk
Regeringsform Præsident	Demokratisk republik Michelle Bachelet
Uafhængighed  • Erklæret  • Anerkendt	Fra Spanien 18. september 1810 12. februar 1818
Areal  • Total  • Vand (%)	756.950² km² (nr. 38) 1,07 %
Indbyggertal  • 2008 anslået  • 2002 folketælling  • Tæthed	16.857.000 (nr. 60) 15.116.435 21/km² (nr. 153)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 186.733 mio. USD (nr. 45) 11.537 USD (nr. 59)
Valuta	Peso (CLP)
Tidszone  • Sommer (DST)	(UTC-4) (UTC-3)
Nationalt topdomæne	.cl
Telefonkode	+56
Kendingsbogstaver (bil)	RCH
Luftfartøjsregistreringskode	CC
1 Den lovgivende forsamling finder sted i Valparaíso. ² Deriblandt Påskeøen og Isla Sala y Gómez, mens et krav på 1.250.000 km² af Antarktis ikke er medregnet.

Chile, officielt Republikken Chile (spansk:República de Chile) er et land, som ligger på den sydvestlige kyst af Sydamerika, mellem Andesbjergene og Stillehavet. Chile grænser op til Argentina, Bolivia og Peru.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Politik 3 Regioner 4 Geografi 5 Økonomi 6 Demografi 7 Kultur 8 Forsvar 9 Byer 10 Se også 11 Referencer 12 Ekstern henvisning

[redigér] Historie

Chile blev en selvstændig stat i 1810 efter at have været en spansk koloni. Selvstændigheden markerede begyndelsen på en lang demokratisk tradition som varede frem til 1973. De eneste afbrydelser var perioder med anarki i 1830'erne og 1930'erne. I 1970 blev Salvador Allende valgt som præsident i Chile. Allende var socialist og i hans periode nationaliserede man blandt andet de USA-ejede kobberminer. Han blev derfor modarbejdet af både indenlandske og amerikanske virksomheder, samt af CIA. Dette førte til at Allende blev styrtet og dræbt ved militærkuppet i 1973. Frem til 1990 blev landet styret som et militærdiktatur under ledelse af Augusto Pinochet, da den demokratisk valgte præsident Patricio Aylwin tog over.

[redigér] Politik

Chile har Sydamerikas første folkevalgte kvindelige præsident, nemlig Michelle Bachelet, der tiltrådte sit embede 15. januar 2006.

Bachelets er en midt/venstreorienteret politikker. Chiles fattige befolkning valgte hende med et håb om nogle gennemgribende sociale reformer der kunne rette op på den relativt høje grad af uligehed i fordelingen af landets ressurcer. Disse forhåbninger er ikke blevet indfriet og det har i 2007 ført til massive protester for reformer i Chile.

[redigér] Regioner

Chile er opdelt i 13 regioner (spansk región), der bortset fra hovedstadsregionen er nummereret med romertal fra nord til syd. Regionerne har dog kun en ringe politisk rolle, da Chile er et udpræget centralt styret land.

Kode	Navn	Bemærkning
I	Tarapacá
II	Antofagasta
III	Atacama
IV	Coquimbo
V	Valparaíso
VI	Libertador General Bernardo O'Higgins	Opkaldt efter general Bernardo O'Higgins
VII	Maule
VIII	Bío-Bío
IX	Araucanía
X	Los Lagos
XI	Aisén del General Carlos Ibáñez del Campo	Opkaldt efter general Carlos Ibáñez del Campo
XII	Magallanes y la Antártica Chilena	Regionen indeholder et territorium på Antarktis, som Chile gør krav på
RM	Metropolitana de Santiago	Hovedstadsregionen

[redigér] Geografi

Fra nord til syd er Chile 4.630 km. Dette gør at landet har en lang kystlinje mod det sydlige Stillehav. På det bredeste er det 430 km, fra det østligste til det vestligste punkt. Landets højeste bjerg hedder Nevado Ojos del Salado (6.879 m.o.h.) Den længste flod er El Loa som udspringer i Miño Volcano i Andesbjergene og løber i 440 km til Stillehavet.

[redigér] Økonomi

Chile har markedsøkonomi som karakteriseres af en stor udenrigshandel. De økonomiske reformer begyndte allerede under militærdiktaturet, men det var først i begyndelsen af 1990'erne at man fik et økonomisk opsving. Mellem 1991 og 1997 var væksten i BNP i gennemsnit 8% hvert år. Fra 1998 blev denne vækst halveret. Dette skyldtes først mindskede eksportindtægter, og en kraftig tørke i landet i 1999. Efter 2000 har økonomien gradvis vist større vækst. Chile har frihandelsaftaler med blandt andet Mercosur og EU. Den økonomiske vækst er gradvis blevet stærkere, og i 2004 lå den på 4,5%. Arbejdsløsheden er ca. på 7%. Til trods for den økonomiske vækst så lever ca. 13% af befolkningen under fattigdomsgrænsen, dette er dog lavt i forhold til nabolandene.

En stor del af Chiles indtægter kommer fra eksport af kobber: det statsejede kobberselskab Codelco ejer El Teniente, der er verdens største underjordiske kobbermine. Verdens største kobbermine, Chuquicamata, er også statsejet. I 2006 udgjorde de samlede minaktiviteterne med 13,6 milliard dollars 47% af statens samlede indtægter.^[1]

[redigér] Demografi

Chile har en befolkning på ca 16,8 millioner mennesker. Ca. 52,7% (8,8 millioner) af befolkningen nedstammer fra europæere,^[2] og 44% er mestizer.^[2] 69% af befolkningen bekender sig til den romersk-katolske religion.

Den største etniske gruppe i Chiles befolkning stammer fra Spanien og den baskiske region i det sydlige Frankrig. Chilenerne af baskisk afstamning er anslået til udgøre et sted mellem 10% og 27% (henh. 1,6 og 4,5 millioner).^{[3] [4] [5] [6] [7]}

Ikke-spanske europæiske indvandrere kom til Chile i det 18., det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede. I 1848 fandt en stor tysk indvandring sted, der skabte grundlaget for et tysk-chilensk samfund, der sponsoreret af den chilenske regering bosatte sig i den sydlige region. Tyskerne (som omfattede tysktalende schweizere, silesere, elsassere og østrigere) påvirkede i betydelig grad den kulturelle sammensætning i det sydlige Chile.^[8]

Britiske (både engelske og skotske) og irske efterkommere omfatter 700.000 mennesker.^[9] Og der skønnes at være mellem 90.000 og 120.000 efterkommere grækere.^[10] Flere af dem bor i området omkring enten Santiago eller Antofagasta. Chile er en af de fem lande med flest græske efterkommere.^[11] Chilenere med schweiziske rødder udgør 90.000^[12], og der er anslået omkring 500.000 franske efterkommere og omkring 600.000 af italiensk afstamning. Fra det tidligere Jugoslavien er der flest (der regnes med cirka 380.000) efterkommere af kroater.^{[13] [14]} Palæstinenserne udgør størstedelen af den gruppe, der stammer fra den arabiske verden.^{[15] [16] [17]} Andre grupper af europæisk afstamning findes i mindre antal, herunder skandinaver.

[redigér] Kultur

Chiles kultur fik en opblomstringsperiode sidst i 1960'erne, hvor især musikere som Violetta Parra og Victor Jara slog igennem. Disse to musikere var også blandt grundlæggerne af Nueva Canción - Den ny sang. I 1960'erne blev den folkelige kultur forbundet med de bevægelser, der i 1970 bragte Salvador Allende til magten bla. turnerede Victor Jara til fordel for Unidad Popular. Chile har også en lang tradition for at skabe digtere bla. har både Pablo Neruda og Gabriela Mistral vundet Nobels Litteraturpris. Chiles kultur led et alvorligt knæk efter militærkuppet 11. september 1973 hvor flere kunstnere bla. Victor Jara blev henrettet. Efter Kuppet flygtede størstedelen af kunstnerne i eksil, da militærjuntaen forbød al venstreorienteret kunst og musik. Efter demokratiets tilbagevenden har mange kunstnere forsøgt at beskrive Chile under diktaturet, som stadig spøger i den chilenske bevidsthed. En af de større personligheder i nutidens chilenske kultur er den verdensberømte forfatter Isabel Allende

[redigér] Forsvar

Den chilenske hær opererer med Leopard 1A5 som hovedkampvogn og det planlægges at købe 100 brugte Leopard 2A4 fra Tyskland; dette er på grund af moderniseringssprocessen som gennemgås nu på grund af landets 200 års jubilæum. Moderniseringen består af: 2 brugte M-klasse (Multipurpose) og 2 brugte L-klasse (Luchtverdediging) fregatter fra den hollandske marine (Koninklijke Marine) og 2 nye Scorpène-ubåde bygget i Indien samt 28 F-16 Fighting Falcon kampfly (10 nybygget af Lockheed Martin og 18 brugte fra det hollandske luftvåben). Der er 12.000 mænd i Chiles forsvar.

Ifølge den chilenske lov skal 10% af indtægterne fra det statsejede mineselskab Codelco gå til de væbnede styrker. I 200 var det cirka 1,3 milliard dollars.

[redigér] Byer

• Santiago de Chile - 7 012 071 (2009)
• Gran Valparaíso - 1 006 281
  • Viña del Mar - 289 147
  • Valparaíso - 268 965
• Gran Concepción - 1 040 586
  • Talcahuano - 153 532
  • Concepción - 215 097
• La Serena-Coquimbo - 296 253
• Antofagasta- 296 905
• Temuco - 260 878

[redigér] Se også

• Verdens lande

[redigér] Referencer

[redigér] Ekstern henvisning

• Officielt websted - på spansk og engelsk
• Chiles historie
• The World Factbook om Chile

Denne artikel om sydamerikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

s·d·r Lande i Sydamerika Argentina • Bolivia • Brasilien • Chile • Colombia • Ecuador • Guyana • Paraguay • Peru • Surinam • Trinidad og Tobago • Uruguay • Venezuela Territorier m.v. Falklandsøerne (Storbritannien) • Fransk Guyana (Frankrig) • South Georgia og South Sandwich Islands (Storbritannien)