Ben Bernanke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. apr. 2015, 18:02 af Økonom (diskussion | bidrag) Økonom (diskussion | bidrag) (Bernankes blog)
Ben Bernanke

Ben Bernanke (født 13. december 1953) er en amerikansk økonom og fra 1. februar 2006 til 31. januar 2014 direktør for den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed). Han har fået sin universitetsuddannelse på Harvard University og sin ph.d. fra Massachusetts Institute of Technology. Herefter har han undervist på bl.a. Stanford University og London School of Economics samt været professorPrinceton University. Han var fra august 2002 til juni 2005 menigt medlem af bestyrelsen for den amerikanske centralbank, og blev derefter rådgiver for George W. Bush, der den 24. oktober 2005 nominerede ham som efterfølger for centralbankdirektør Alan Greenspan, der gik på pension. Ved udgangen af januar 2014 blev han afløst af sin vicedirektør Janet Yellen.

Efter sin tilbagetræden som centralbankdirektør er Bernanke blevet tilknyttet den amerikanske tænketank Brookings Institute som medarbejder med titlen "Distinguished Fellow in Residence".[1] I marts 2015 startede han i denne egenskab en offentlig blog for fremover frit at kommentere økonomiske og finansielle forhold. Det første indlæg (ud over en opstarts-meddelelse[2]) handlede om årsager til det lave amerikanske renteniveau.[3]

Kilder

Eksterne henvisninger

Ben Bernanke's blog hos forskningsinstitutionen Brookings