Ph.d.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ph.d. (latin: philosophiæ doctor) er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling (på typisk 200-300 sider).
Et forskeruddannelsesforløb skal i henhold til den gældende danske ph.d.-bekendtgørelse af bestå af en række elementer:
- Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).
- Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point.
- Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.
- Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt.
- Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
Det almindelig ph.d.-forløb inkluderer en treårig forskeruddannelse, der følger efter kandidatuddannelsen. I de senere år er den såkaldte 4+4-ordning imidlertid blevet mere udbredt: Den går ud på, at den ph.d.-studerende påbegynder sin forskeruddannelse før specialet og dermed før afslutningen af sin kandidatuddannelse, men til gengæld har fire år til ph.d.-forløbet. 4+4 ordningen har traditionelt være udbredt på de naturvidenskabelige fakulteter i Århus og Odense. Der findes (pr. 2008) godt 6.800 ph.d.-studerende, hvoraf 46 % er kvinder og 54 % mænd. I 2007 blev 836 kvinder og 973 mænd optaget på de danske ph.d.-uddannelser.
Etymologisk set er ph.d. det samme som dr.phil. (doctor philosophiæ), altså en filosofisk doktorgrad; graden har dog i realiteten intet med filosofi at gøre, og en person, der har en dansk ph.d.-grad, må heller ikke kalde sig doktor. Dette gør sig dog kun gældende i Danmark, hvor graden betegnes ph.d, hvor en PhD opnået i andre lande giver retten til titlen Doctor. Ph.d.-graden kaldes i folkemunde den lille doktorgrad. Ph.d. er i dansk brug importeret fra de engelsksprogede lande, der benytter stavemåden PhD (bemærk versaler), men den engelske grad er baseret på den tyske Dr.phil., der blev indført ved Humboldt-Universität zu Berlin i begyndelsen af det 19. århundrede.
Det kan variere meget fra land til land, hvad der kræves for at opnå en Ph.d.. Det gælder både længde og indhold, hvorfor det ofte også er på sin plads at nævne, hvor man har opnået sin Ph.d.-grad.
Ph.d.-graden er ikke formelt, men i realiteten,[Kilde mangler] et krav for ansøgere til adjunkturer og lektorater ved universiteterne. I perioden 1955-1988 tildelte man i Danmark den såkaldte licentiatgrad, forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden.
[redigér] Eksterne kilder og henvisninger
- Sproglige vanskeligheder med ph.d.-graden
- Videnskabsministeriets ph.d.-bekendtgørelse
- Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende
- Godt begyndt - forskeruddannelsen i Danmark Evaluering af dansk forskeruddannelse 1999-2000
- Rapport fra det internationale evalueringspanel der i 2005-2006 evaluerede dansk forskeruddannelse A public Good - PhD Education in Denmark
- Danmarks Forskningspolitiske Råds rapport om opfølgning på 2006 evalueringen af dansk forskeruddannelse