Blå Anemone
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Blå Anemone (Hepatica nobilis) på Jernhatten.
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Blå Anemone (Hepatica nobilis)[1] er en staude med en roset af grundstillede blade. De enkelte blade er langstilkede og trelappede med hel rand. Stilken er dækket af fine silkehår. Bladenes overside er først blank og græsgrøn, men den bliver snart mat og grågrøn. Undersiden er grågrøn og silkehåret. Blomstringen sker før løvspring, dvs. i april. De enkelte blomster er dybblå og 7-tallige med mange, hvide støvdragere. Frugterne er små nødder, der spirer villigt har i landet.
- Ikke-synlige træk
Rødderne sidder på en lodret jordstængel, som også bærer kranse af knopper til blade og blomster. Frøene spredes af myrer. Hele planten er giftig.
- Størrelse
0,15 x 0,50 m (15 x 1 cm/år).
- Hjemsted
Planten er udbredt i det meste af Europa, herunder i Danmark, hvor den vokser i løvskove på kalkrig bund. Nationalparken Norra Kvill ligger i Kalmar Län, Småland, ca. 19 km nordvest for Vimmerby. Her findes arten i gammel fyrreskov på klipegrund sammen med bl.a. Dusk-Fredløs, Eng-Viol, Finstrået Star, Gærde-Vikke, Kærmysse, Liden Steffensurt, Skovfyr, Skov-Viol, Sort Druemunke, Vår-Kobjælde[2]
Blå Anemone regnes af nogle for at være Danmarks nationalblomst.
- Noter
- ↑ Arten har også båret navnet Anemone hepatica, fordi man mente, at arten burde tilhøre den samme slægt som Hvid Anemone. Efter de seneste DNA-analyser er der dog ved at være enighed om, at Anemone- og Hepaticaslægterne skal holdes adskilt.
- ↑ Sydsverige.dk: Norra Kvill
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
