Blodlegeme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blodlegemerne er de formede elementer der er opslæmmet i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter), samt blodplader (trombocytter).

[redigér] Røde blodlegemer

Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) er skiveformede kerneløse celler med en diameter på ca. 7 mikrometer (en micrometer er en million del meter) De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Samtidig bidrager de også til transporten af CO2 væk fra vævene. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer. Fraktionen af blodet som udgøres af erythrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm³ hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ hos kvinder.

[redigér] Hvide blodlegemer

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Der findes mange forskellige slags leukocyter:

• Lymfocyter
  • T-celler
    • T-hjælpende celler
    • T-cytotoksiske celler
    • NK (naturlige dræbere) T-celler
  • B-celler
    • Plasma-B celler
    • Hukommelses-B celler
• Myelocyter
  • Granulocyter
    • Neutrofile granulocytter
    • Eosinofile granulocytter
    • Basofile granulocytter
  • Monocytter
    • Makrofager
    • Dendritceller

[redigér] Blodplader

Blodpladerne indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).