Bodil Nyboe Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bodil Nyboe Andersen taler 29. september 2002 på det årlige møde i IMF.

Bodil Nyboe Andersen (født 9. oktober 1940) er bestyrelsesformand (præsident) for Dansk Røde Kors.

Bodil Nyboe Andersen var en overgang Danmarks eneste kvindelige bankdirektør og en af de første kvindelige nationalbankdirektører i verden.

Hun er datter af tidligere økonomiminister Poul Nyboe Andersen og lærer Ditte født Raben.

I 1966 fik hun Zeuthen-prisen for en artikel om den danske pengeefterspørgsel. Blev samme år cand.polit. fra Københavns Universitet, med det næsthøjeste gennemsnit under 1929-studieordningen, kun overgået af faderens rekord fra 1939. Hun blev i 1989 kåret til Årets Erhvervskvinde. I 1993 blev hun Ridder af Dannebrog og 27. august 2005 blev hun tildelt storkors af Dannebrogordenen. Hun er også blevet tildelt to udenlandske ordener: Finlands Løves ordens kommandørkors af 1. grad og den Franske Nationale Fortjenstordens kommandørkors.

Sønnen Kasper Bech Holten blev i 1999, i en alder af 26 år, udnævnt til operachef på Det Kongelige Teater.

Bodil Nyboe Andersen annoncerede i december 2004, at hun trak sig tilbage fra posten som nationalbankdirektør ved udgangen af oktober 2005. Hun blev afløst af Nils Bernstein pr. 1. november 2005. Umiddelbart herefter tiltrådte hun som bestyrelsesformand (Præsident) for Dansk Røde Kors.

Tidslinje

Bestyrelsesposter mv.