Bonnie og Clyde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om de historiske personer Bonnie Parker og Clyde Barrow. For filmen "Bonnie og Clyde" se Bonnie og Clyde (film)
'Clyde Chestnut Barrow'
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 24. marts 1909(1909-03-24)
Fødested Ellis County, Texas, USA
Pseudonym(er)
Død 23. maj 1934 (25 år)
Dødssted Bienville Parish, Louisiana, USA
Begravet
Nationalitet
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn
'Bonnie Elizabeth Parker'
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 1. oktober 1910(1910-10-01)
Fødested Rowena, Texas, USA
Pseudonym(er)
Død 23. maj 1934 (23 år)
Dødssted Bienville Parish, Louisiana, USA
Begravet
Nationalitet
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn

Bonnie Parker (1. oktober 191023. maj 1934) og Clyde Barrow (24. marts 1909 – 23. maj 1934) var et berygtet forbryderpar, der rejste rundt i USA under depressionen. Selv i dag er de kendt for deres "et dusin-eller-der omkring" bankrøverier. Barrow foretrak at røve små butikker eller benzinstationer på landet. Banden menes at have dræbt flere civile og mindst ni politifolk. Den blev til sidst overmandet og dræbt af politiet i Louisiana 23. maj 1934.

Deres færden var genstand for stor offentlig opmærksomhed, allerede mens de levede, og deres omdømme blev cementeret i amerikansk folklore, da der i 1967 blev lavet en film om dem: Bonnie og Clyde. Arthur Penn instruerede, og Faye Dunaway og Warren Beatty spillede hovedrollerne.[1]

Begyndelsen[redigér | redigér wikikode]

Bonnie Parker[redigér | redigér wikikode]

Bonnie Parker ved en 1932 Ford V-8 B-400 konvertible sedan.

Bonnie Elizabeth Parker blev født i Rowena i Texas som den anden af tre børn. Hendes far, Charles Parker, var murer og døde, da Bonnie var fire.[2] Hendes mor, Emma, flyttede med børnene til hendes forældres hjem i Cement City, en industriforstad til Dallas, hvor hun fandt arbejde som beklædningssyerske. [3] Parker var en af de bedste studerende på hendes high school og vandt top priser i stavning, skrivning og offentligt tale[4] Som voksen kom hendes forkærlighed for at skrive til udtryk i digte som The Story of Suicide Sal (Historien om Selvmord Sal)[5] og The Trail's End (siden kendt som "Historien om Bonnie og Clyde"[6]).

Clyde Barrow[redigér | redigér wikikode]

Clyde Barrow i 1926, alder 16

Clyde Chestnut Barrow [7] blev født i Ellis County i Texas nær Telico, en by lige syd for Dallas.[8] Han var den femte af syv børn fra en håbløst fattig landbrugsfamilie, der udvandrede til Dallas i begyndelsen af 1920'erne som en del af en bølge af fra de fattige gårde til slumkvarterer som West Dallas. Det var et sted med skure og telte, bunker af skrald og åbne kloakker, sværme af insekter og hærgende epidemier. Familien Barrows havde hverken skur eller telt: De levede de første måneder under deres vogn indtil Clydes far havde tjent penge nok til at købe et telt. Det var et stort skridt for familien .[9]

Bonnie og Clyde i marts 1933 på et foto fundet af politiet på The Joplin deres skjulested i Missouri .

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Toplin, Robert B. History by Hollywood: The Use and Abuse of the American Past. (Urbana, IL: University of Illinois, 1996.) ISBN 0-252-06536-0.
  2. Phillips, p xxxv; Guinn, p 45
  3. Guinn, p 46
  4. Parker, Cowan and Fortune, pp 33, 47; Guinn, p 48
  5. The Story of Suicide Sal. Cinetropic
  6. The Story of Bonnie and Clyde. Cinetropic
  7. "Clyde Barrow Death Certificate." Bonnie and Clyde's Texas Hideout. Accessed 21 July 2008.
  8. Barrow and Phillips, p xxxv
  9. Guinn provides a comprehensive description of West Dallas, pp 20


USA Stub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi