Borgerlig konfirmation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En borgerlig konfirmation også i nyere tid benævnt nonfirmation og andre gange blot kaldet ungdomsfest kan holdes for unge, der ikke vil konfirmeres, men som gerne vil fejre deres "indtræden i de voksnes rækker".

Borgerlig konfirmation blev grundlagt i 1915 af Foreningen mod Kirkelig Konfirmation og den første ceremoni foregik i Folkets HusVesterbro i København, hvor 4 piger blev borgerligt konfirmeret[1]. Foreningen ændrede i 1924 navn til Foreningen Borgerlig Konfirmation. Den borgerlige konfirmation fik hurtigt en vis udbredelse, og fra 1928 transmitteredes ceremonien også af Danmarks Radio, hvilket styrkede udbredelsen yderligere især i byerne. Horsens blev således i 1929 det første sted udenfor København, hvor man fik en forening for borgerlig konfirmation[2]. I 1970'erne var tilslutningen til de store borgerlige konfirmationsceremonier dog faldet markant og i 1974 overtog DUI - Leg og Virke foreningen og de borgerlige konfirmationer. Dette ændrede dog tilsyneladende ikke på den nedadgående tilslutning til de borgerlige konfirmationer og i 1992 besluttede DUI at nedlægge foreningen for borgelige konfirmationer og ophøre med at arrangere disse begivenheder som fælles centrale begivenheder[3] [4].

En traditionel borgerlig konfirmationsceremoni kunne/kan foregå på rådhuset, og der kan indgå taler og sange. Der kan, også i dag, være tale om en etableret ceremoni afholdt af f.eks. Humanistisk Samfund eller DUI - Leg og Virke.

Den organiserede borgerlige konfirmation blev med tiden i overvejende grad afløst af fester under private familiære former enten kaldet borgerlig konfirmation eller siden mange steder benævnt som nonfirmation.

Hvor mange, der nonfirmeres hvert år, vides ikke, men antallet er muligvis stigende.

Andelen af folkekirkeligt konfirmerede i en ungdomsårgang er fra 2000 til 2010 faldet 10 procentpoint: fra 80% til 70%[5]

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: