Vesterbro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om Vesterbro i København. Se Vesterbro (flertydig) for andre betydinger.
Vesterbrogade lige efter Vesterbros torv, set mod vest.
Bydelene i Københavns Kommune 2002-2007
Vesterbros Torv i København, set fra Vesterbrogade
Soho house i Kødbyen er et af mange steder for kreative iværksættere på Vesterbro

Vesterbro er en funktionel bydel i København med 35.213 indbyggere (1. januar 2005). Tidligere var Vesterbro også en administrativ bydel, men fra 1. januar 2007 blev Vesterbro en del af den administrative bydel Vesterbro/Kongens Enghave.

Vesterbro har i de seneste år, i takt med byfornyelsen, blandt nogen opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti i nogle områder blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på SU), nu har fået arbejde, uddannelse og flere penge mellem hænderne. Modsat en tendens i resten af landets bykvarterer er der et stigende antal børnefamilier på Vesterbro.

Der findes stadigvæk pornobutikker på det inderste stykke af Istedgade og enkelte på Vesterbrogade og trods en ihærdig politiindsats er der stadig narkomaner på det inderste stykke af Istedgade, især omkring Mariakirken, og prostituerede især ved Halmtorvet og Skelbækgade. Ligeledes har der været problemer med hashklubber forskellige steder i bydelen.[1][2]

Vesterbros historie[redigér | redigér wikikode]

Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej som vestfra førte til byens Vesterport (hvor Rådhuspladsen ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. (Sammenlign "Riber Bro" som betegnelse for en gade.)

Der var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede "på Vesterbro".

Da Københavns befæstning i 1850'erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde været marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet "Vesterbro" udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej. [Kilde mangler]

Senere i 1800-tallet ændredes navnet på bydelens hovedgade til Vesterbrogade.

Tilsvarende er navnene på nuværende Nørrebro og Østerbro opstået.

H.C. Andersen skriver i eventyret Den gamle Gadeløgte: "Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der." I noterne til den kritiske Eventyr-udgave oplyses hertil: "en af Broerne: dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro." [3] Men eventyret er fra 1847, og dengang eksisterede brokvartererne endnu ikke. Meningen er altså at lygten kunne komme til at lyse på en af udfaldsvejene fra Københavns porte.

Et ganske tilsvarende eksempel på, at et navn som oprindelig betegnede en landevej er blevet navnet på en bydel, har man rimeligvis i det bykvarter (Bezirk) i Wien som hedder Landstraße (se her).

I 1910 åbnede i Eskildsgade Mændenes Hjem, som nu er en selvejende institution, der har åbent hele døgnet på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kendte Vesterbro'ere[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′02″N 12°33′18″Ø / 55.66713°N 12.55506°Ø / 55.66713; 12.55506