Konfirmation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom
Christian cross.svg

Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT
Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde
Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret
advent · jul · hellig tre konger
faste · påske · pinse
trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation
Ægteskab
Død · Begravelse

Bønner

Fader vor - Marias lovsang

Kirkeliv

søndag · præst
Kirkebygningen
Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store
Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther
Jean Calvin · Ulrich Zwingli
Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme
Indre Mission · Tidehverv
KFUM og KFUK

Retninger

ortodoks
katolsk
unieret
anglikansk · presbyteriansk
luthersk · Folkekirken
adventisme · baptistkirken
Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse
mission · korstog
skismaer - økumeni

Konfirmander

Konfirmation (af latin confirmatiobekræftelse) er en kirkelig handling, der er både bekræftelse af dåben og adgangsbetingelse for nadveren.

Ifølge luthersk tradition bekræfter Gud konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben, hvorfor dåben er en forudsætning for at kunne konfirmeres. Som ritual betragtet er den folkekirkelige konfirmation bygget over den katolske firmelse, der i Danmark normalt meddeles af den katolske biskop af København til enhver praktiserende katolik i 12-15 'års alderen. I modsætning til den katolske firmelse bliver konfirmationen ikke betragtet som sakramente.

I lutherske kirker finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. I tidligere tider var det tegn på, at konfirmanden var trådt ind i de voksnes rækker efter endt skolegang.

Forud indgår konfirmationsforberedelse eller undervisning forestået af præsten. I tidligere tider skulle konfirmanden "overhøres" i katekismus for at kunne konfirmeres.

Efter konfirmationen fejres de unge ofte ved den såkaldte blå mandag, hvor de går i byen og optræder som voksne (med alt hvad dette indebærer).

Der findes også en borgerlig konfirmation, der ikke involverer kirkelige handlinger, men markerer overgangen fra barndom til det at være voksen. Denne betegnes undertider nonfirmation.

[redigér] Historie

Konfirmationen går tilbage til den i Strasbourg virkende reformator Martin Bucer, der prøvede at formidle mellem lutherske, calvinistiske og døberiske grupper. Han udviklede konfirmationen som en model, der bibeholdt barnedåben, men tilføjede dem en personlig bekræftelse gennem konfirmander. Luther selv forkastede hver form for firmelse. Ifølge ham behøvede dåben ikke en videre supplement. Han udtalte sig i stedet for en undervisning i den kristne katechisme. Konfirmationen blev første gang formuleret i den hessiske kirkeordning fra 1539 (Ziegenhainer Kirchenzuchtordnung ). Bag kirkeordningen stod Philipp 1. af Hessen, der ligesom Bucer forsøgte at forene de forskellige protestantiske grupper.

I Danmark blev konfirmationen indført af Christian 6. i 1736. Både kirken og kongen var på det tidspunkt stærkt påvirket af pietismen, som fremhævede personlig omvendelse og bekendelse. Grundtvig fremhævede derimod konfirmationen som Guds bekræftelse af dåben.

[redigér] Kilder og eksterne henvisninger