Brødrene Løvehjerte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Brødrene Løvehjerte er en børnebog skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, og illustreret af Ilon Wikland. Bogen udkom første gang i Sverige i 1973.

Brødrene Løvehjerte hedder kun Løve til efternavn, og Jonatan og Karl til fornavn, men Jonatans klasselærerinde kaldte ham posthumt Løvehjerte – som den engelske kong Richard Løvehjerte – efter at han var havde sprunget i døden fra hans og Karls brændende hus, for at redde den syge Karl fra at brænde inde. Da han ramte jorden havde han Karl på ryggen, og kun Karl overlevede. Begge brødre bar navnet efter ankomsten til livet efter døden i landet Nangijala.

Plot[redigér | redigér wikikode]

Den 10 år gamle Karl – af sin storebror kaldet Tvebak, for dem elskede han – er kronisk syg og døende. Hans elskede storebror, den 13 år gamle Jonatan, beroliger ham ved at fortælle historier om livet efter døden. Han fortæller, at når man dør, vil man komme til landet som ligger på den anden side af stjernerne, Nangijala, hvor det stadig er lejrbålenes og historiefortællernes tid. Men Tvebak er stadig ked af det; der kan jo gå op til 90 år, før Jonatan også kommer til Nangijala. Jonatan beroliger Tvebak og fortæller, at tiden går anderledes i Nangijala, og 90 år kun vil føles som en dag eller to.

Senere bryder en ildebrand ud i deres lejlighed. Jonatan redder sin svage lillebror ved at tage ham på ryggen og hoppe ud af vinduet, men Jonatan dør selv i faldet. Ved Jonatans begravelse, navngiver hans skolelærerinde ham Jonatan "Løvehjerte", efter den gamle kong Richard Løvehjerte af Storbritannien, på grund af hans mod. Tvebak føler sig meget ensom og begynder at være bange for at Nangijala måske ikke findes alligevel, men en aften lander en hvid due i Tvebaks vindue, og han er sikker på, at det er et tegn fra Jonatan.

Han skriver et brev til sin mor, hvor der står at hun ikke må græde, for de vil ses igen i Nangijala, og så dør han. Umiddelbart efter sin død opdager han, at han står udenfor en lille hytte. Han er ikke længere syg og svag, og løber ned til en flod hvor han finder sin bror som sidder og fisker. Jonatan fortæller, at de nu skal bo sammen i hytten som ligger i Kirsebærdalen. De har to heste, Grim og Fjalar, og for en tid er alt lykke og fred, med rideture og opdagelsesekspeditioner.

Tvebak møder Sofie, hvis rosenhave Jonatan passer, og finder langsomt ud af at der er problemer i Nangijala. På den anden side af bjergene ligger Rosendalen som er blevet besat af den onde tyran, Tengil, som er kommet fra landet Karmajaka, og han har ladet bygget en uigennemtrængelig mur rundt om dalen. Tengil holder Rosendalens indbyggere som slaver med sin hær, og med dragen Katla virker han uovervindelig.

Indbyggerne i Kirsebærdalen, med Sofia som leder, hjælper modstandbevægelsen i Rosendalen, men de ved at der en forræder i blandt dem. En eller anden fra Kirsebærdalen hjælper Tengil, for Sofias duer, som flyver med hemmelige beskeder mellem Kirsebærdalen og Rosendalen, bliver skudt ned med bue og pil.

En dag rejser Jonatan til Rosendalen, hvor modstandsbevægelsens leder Orvar, er blevet arresteret, og bliver tilbageholdt i Katlas grotte. Tvebak er ladt alene tilbage og efter nogle dage forsøger han at følge efter sin bror, da han mener at have fundet ud af, at Jossi, ejeren af kroen i Kirsebærdalen, er forræderen.

Om natten gemmer Tvebak sig i en hule i bjergene mellem Kirsebærdalen og Rosendalen, men to af Tengils mænd kommer op til hulen for et hemmeligt møde med forræderen. Tvebak sørger for at være så stille som muligt, og til hans overraskelse viser forræderen sig at være Jossi, en af Sofias hjælpere i modstandsbevægelsen. Tvebak tilbringer en lang uhyggelig nat i hulen og næste morgen opdager soldaterne ham. Tvebak fortæller dem, at han bor med sin bedstefar i Rosendalen, og soldaterne tager ham med derned, sådan at han kan vise dem sin bedstefar. Tvebak ser en ældre mand udenfor en lille, hvid hytte med en hvid due og Tvebak ser det som et tegn og kaster sig i den gamle mands arme og kalder ham bedstefar. Heldigvis spiller den gamle mand, Mattias, med og soldaterne er tilfredse og går deres vej. Det viser sig at Mattias også er medlem af modstandsbevægelsen og inde i huset finder Tvebak Jonatan som gemmer sig hos Mattias. De to brødre er lykkelige for at se hinanden igen.

Mattias' hus ligger lige op til den store mur, som omkranser Rosendalen, og som er konstant bevagtet af Tengils soldater. Jonatan er i gang med at grave en tunnel, som skal gå fra Mattias' hus, under den store mur og munde ud i en nærliggende skov. Der går ikke længe inden de to brødre kan slippe væk fra Rosendalen gennem tunnelen.

Jonatan og Tvebak drager til Karmanjaka, hvor Katlas grotte ligger, de kravler dybt ind i grotten og finder Orvar og befrier ham fra hans bur. Men de bliver opdaget af Tengils soldater og må flygte så hurtigt de kan. Det lykkes dem at slippe væk fra soldaterne.

Nu da Orvar er blevet befriet samler han modstandsbevægelsen i Rosendalen og går til modangreb mod Tengil og hans hær. Da dragen Katla dukker op, ser det sort ud for modstandsbevægelsen, men det lykkedes Jonatan at hugge det horn, som styrer Katla, fra Tengil, og dragen angriber Tengil og hans mænd.

Da modstandsbevægelsen har vundet krigen, beder Orvar Jonatan og Tvebak om at føre Katla tilbage til den grotte, men da de krydser en bro over et vandfald, taber Jonatan hornet. Katla jager dem op i bjergene, hvor de gemmer sig i en kløft og det lykkes Jonatan at skubbe en stor sten ned på Katla, som falder i floden. Katla og lindormen Karm, som bor i floden, kommer i et frygteligt slagsmål og dræber hinanden.

Jonatan fortæller Tvebak, at han i kampen blev ramt at Katlas ild, og han er ved at blive lam og snart vil dø. Men han siger at når man dør i Nagijala kommer man til landet Nangilima hvor der kun er lykkelige eventyr, og der vil de ses en dag, når Tvebak også dør. Men Tvebak vil ikke skilles fra sin bror igen, så han tager Jonatan på ryggen og hopper ud fra en klippetop.

Film[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]