Brabrand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Brabrand kirke

Brabrand er en gammel stationsby, nu forstad til Aarhus, der ligger 6–9 km vest for Aarhus centrum og umiddelbart nord for Brabrand Sø med 19.000 indbyggere. Brabrand udgør et stort geografisk område, der bl.a. i 1800-tallet var et stærkt kirkeligt område som "opsugede" andre områder og på den måde voksede. I udkanten af Brabrand, grænsende op mod Åbyhøj og Hasle, ligger Gellerupparken under Brabrand Boligforening.

I Brabrand nord findes et stort natur-område med lavt/tæt-byggeri omkring den tidligere store herregård Holmstrup Gård. Vest herfor fortsætter naturområdet i Skjoldhøjkilen og nord herfor ligger også villakvarteret Skjoldhøjparken samt Skjoldhøjkollegiet. Mod syd ligger det "gamle" Brabrand og kommunens største søområde, Brabrand Sø og Årslev Engsø. Brabrand Sø er den største sø i Aarhus og foruden naturbevarelse er søen centrum for sejlads i små både. F.eks. blev der i 2007 afholdt DM i kano og kajak.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Brabrand var oprindeligt en landsby. I 1682 havde byen 13 gårde, 3 huse med jord, i alt 409 td. dyrket land, skyldsat til 103,06 tdr. htk.[1] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[2] Endnu omkring midten af 1800-tallet blev Brabrand beskrevet således: "Brabrand med Kirke og Skole".[3]

Brabrand fik jernbaneforbindelse i 1862, og dermed indledtes en bebyggelses- og befolkningsudvikling, som i løbet af de følgende årtier gjorde Brabrand til en stationsby. I 1870 havde byen 427 indbyggere, i 1880 514 indbyggere.[4] Omkring århundredeskiftet blev Brabrand beskrevet således: "Brabrand ... ved Silkeborgvejen og Brabrand Sø – 1/2 1901: 160 Huse og 955 Indb. -, med Kirke, Præstegd. (opf. 1874-75), Skole, Sparekasse for B. og Aarslev Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 75,367 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5162 Kr., Antal af Konti 277), Planteskole, Fribolig for trængende (opr. 1900 af Rentier Peter Jensen), Bageri, Gæstgiveri, flere Villaer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[5]

Takket være jernbanen, byens næringsliv og ikke mindst nærheden til Aarhus voksede Brabrand i første halvdel af 1900-tallet hurtigt, fra 752 indbyggere i 1901 til 1352 i 1916, 2100 i 1935 og 3753 i 1955. Med tiden regnedes Brabrand i stigende grad som en forstad til Aarhus. Medvirkende hertil var konstateringen af en stigende pendling fra Brabrand-Årslev Kommune til købstaden: 35% af indbyggerne i 1951, 45% i 1958.[6] Da man (den dertil nedsatte "Storårhuskommission") lavede det første forslag til en "Dispositionsplan for Århusegnen" i 1954, indgik Brabrand som led i egnsplanområdet.[7]

Brabrands udvikling tog et stort spring med Gjellerupplanen, oprindeligt planlagt til at rumme 6000 lejligheder og dertil hørende fælles anlæg: City Vest Center, Gjellerupbadet, idrætsanlæg m.v.[8]

Offentligt transport[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1978 fandtes en banegård, denne blev dog nedlagt og persontransporten blev indstillet året efter. Stationen findes dog endnu og bliver i dag udelukkende brugt til godstransport. Stationen blev sidst renoveret i 2006.[9]

Navne[redigér | redigér wikikode]

[Kilde mangler]

[Kilde mangler]

Brabrands placering relativ til Aarhus

Gellerupparken og Toveshøj[redigér | redigér wikikode]

Gellerupparken og Toveshøj, beliggende i det nordlige Brabrand, udgør et af Danmarks største ghetto-områder. 86% af befolkningen her er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, primært af arabisk, tyrkisk, somalisk eller vietnamesisk afstamning. Ca halvdelen af Brabrands 19.000 indbyggere bor i disse to boligafdelinger af Brabrand Boligforening, der også har administrationsbygninger i Gellerup.

Aktivitetstilbud i Brabrand[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Pedersen, s. 196
  2. Frandsen, bilagskort
  3. Trap, 1. udgave, s. 595
  4. Stilling, s. 159
  5. J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5; s. 111
  6. Henning Tjørnehøj: "Århus, een by – syv kommuner" (Kulturgeografi nr 67; s. 241)
  7. Gaardmand, s. 40f
  8. Gaardmand, s. 153
  9. Banedanmark ombygger spor ved Brabrand Station

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993; ISBN 87-7407-132-7
  • Poul Larsen: Billeder af Brabrands historie. Aarhus Universitetsforlag 1997. ISBN 87 7288 684 6.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap, Andet Bind, Kjøbenhavn 1859;
  • Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); ISBN 87-89104-00-5
  • Henning Tjørnehøj: "Århus, een by – syv kommuner" (Kulturgeografi nr 67; s. 241)

Koordinater: 56° 09′ 10″ N, 10° 06′ 20″ Ø