Årslev Engsø
| Årslev Engsø | ||||
|---|---|---|---|---|
 Visse steder må træer lade livet, for at søen kan genopstå. |
||||
| Sted | Danmark | |||
| Kommuner | Århus | |||
| Tilløb | Århus Å og Lyngbygård Å | |||
| Afløb | Århus Å | |||
| Overfladeareal | 1 km² | |||
| Maks. dybde | 1,23 m | |||
| Oversigtskort | ||||
|
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
250px|Årslev Engsø ({{Kortpositioner {{{landkort}}} | name}})]] <div style="position: absolute; z-index: 2; top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%; left: Udtryksfejl: Uventet "<"-operator%; height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0;">  Årslev Engsø ({{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
name}})
|
|
Årslev Engsø er en kunstigt anlagt sø, beliggende ved Brabrand-Årslev i Århus Kommune. Søens vandflade er ca. 100 ha stor, og dybden er op til 1,25 meter. Rundt om søen er der græsningsenge, og myndighederne forventer, at den biologiske udvikling, der blev igangsat med søens anlæggelse, med tiden vil omdanne de fugtigste engarealer og de mest lavvandede dele af søen til rørsumpe.
Etableringen af søen blev politisk besluttet i 2001-2002. I løbet af en årrække ventes søen stabilt at få en 70 ha stor, åben vandflade. Rørskoven og engene forventes hver især at få en tilsvarende størrelse. Formålet har været at nedsætte belastningen med næringsstoffer til Brabrand Sø og Århus Bugt, at tilføre området mere biodiversitet og stabilitet, og at forbedre de rekreative forhold i området.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Anlægsarbejder
Anlægsarbejderne i forbindelsen med en såkaldt naturgenoprettelse (renaturering) af Årslev Engsø blev sat i gang i september 2002. Den 19. marts 2003 blev Århus Å ledt ind i sit nye løb mod engsøen, og i juni samme år blev området officielt indviet. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Århus Amt og Århus Kommune som et vådområdeprojekt efter Vandmiljøplan II. De to parter har i fællesskab skabt den nye sø og givet erstatning til lodsejerne.
[redigér] Historie
Årslev Engsø-området har været dyrket i mere end 100 år. Engene langs Århus Å blev dog ofte oversvømmet i vinterhalvåret, og området blev derfor kunstigt afvandet allerede i 1930’erne. Siden blev dyrkningen af markerne år for år sværere, fordi jorden "satte sig" (se C/N-forhold). Derfor blev det mere og mere politisk og driftsmæssigt acceptabelt at "give området tilbage til naturen"', og da Folketinget i 1998 vedtog Vandmiljøplan II, blandt andet for at reducere kvælstoftilførslen til de indre farvande, blev det også økonomisk muligt for det daværende Århus Amt at etablere Årslev Engsø.
Gennem opkøb af de hidtil privat ejede landbrugsarealer for offentlige midler lykkedes det for projektmagerne at imødegå lokal kritik af projektet. På overfladen fremstod anlæggelsen derfor som en ren succeshistorie uden væsentlig, formuleret kritik af de politiske dispositioner.
[redigér] Fremtiden
Området er planlagt som en aflastning af havmiljøet i Århus Bugt. Søen skal årligt optage ca. 80 ton kvælstof fra det vand, der ellers ville løbe uhindret med Århus Å ud i bugten, og den vil dermed nedbringe risikoen for algevækst og iltsvind. Samtidig fjerner søen også fosfor, som ellers ville give grobund for alger i Brabrand Sø, og som derfor ville forværre livsbetingelserne for søens dyr og planter.
Engsøen er dannet af vandet fra Århus Å og Lyngbygård Å, der nu atter løber frit ind i ådalens bund. Arealets værdi som levested for dyr og planter er øget ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold i området. Trods Årslev Engsøs korte levetid er søen allerede blevet tilholdssted for mange fugle, heriblandt også sjældne fuglearter. En vådbundsflora er ligeledes begyndt at etablere sig.
Rundt om Årslev Engsø er der etableret en natursti. Fra stien og fra to fugletårne er det muligt at betragte det rige fugleliv.
[redigér] EU-habitatområde
Årslev Engsø og Brabrand Sø med tilhørende rørskove og enge udgør et naturområde, der af biologer vurderes at have europæisk værdi. Området er derfor udlagt som EU-habitatområde. De oversvømmede enge giver grundlag for et meget rigt plante- og dyreliv, der skaber plads for mange af de dyre- og fuglearter, som levede i området for mere end 100 år siden, men som har været forsvundet i en lang årrække. Eksempelvis kan det forventes, at rørdrummen igen slår sig ned ved søen, ligesom der er mulighed for, at odderen vil finde vej til området.
[redigér] Eksterne links
