Broholmer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broholmer
Dansk navn Broholmer, Gammel dansk hund, dansk mastiff
Hundetype Molosser, vagt- og vogterhunde
Oprindelses­land/-område Danmark
Brugsegenskaber Familiehund/brugshund
Forventet livslængde 7-9 år
Størrelse Gigant
Højde 70-75 cm
Vægt 50-75 kg
Racen egner sig til Erfarne
Gruppering
FCI Gruppe 2, sektion 2
UKC Guardian dog
Hunderacer

En broholmer er en hunderace af typen mastiff. Broholmeren er en meget gammel hunderace, navnet er opkaldt efter herregården Broholm i Gudme.[1]

Oprindelse og alder

Broholmerens aner går tilbage til Frederik d. II.'s og Christian d. IV.'s tid.[1] Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob d. I i England blev begejstret for de store engelske mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med andre store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Udseende, anatomi og fysik

Det er en stor, rektangulær og kraftigt bygget hund meget lig mastiff med rolige og kraftfulde bevægelser.

Indtrykket domineres af den kraftige forpart: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres hovedet ludende og halen føres sabelformet hængende. Under bevægelse bæres halen i højde med ryglinjen. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere og halen løftes til over vandret.[kilde mangler]

Væremåde

Hunden er rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Den optræder med stor selvsikkerhed og er en utrolig familievenlig hund.[kilde mangler]

Broholmeren "Frøy" forspændt vogn til det historiske dyrskue på Gl. Estrup, 2007

Se også

Eksterne henvisninger

Referncer

HundSpire
Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.