Grønlandshund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grønlandshund
Greenland Dog.jpg
Hundetype spidshund (urhundtype)
Oprindelsesland/-område Grønland
Brugsegenskaber slædehund, familiehund
Forventet livslængde 9–11 år
størrelse stor
Vægt 26–42 kg
Racen egner sig til aktive
Gruppering
FCI: Gruppe 5, sektion 1
AKC: Working
CKC: Working
KC: Working
UKC: Northern Breeds
Hunderacer

Grønlandshund er en stor hunderace af typen slædehund, der menes at stamme fra hunde, der har fulgt menneskene ved indvandringen til Grønland fra det nordlige Canada. Det antages at racen oprindelig er opstået i egnene omkring Ladoga i det nordvestlige Rusland eller det centrale Sibirien engang i stenalderen.

Den typiske slædehund er hårdfør og udholdende, kan tåle sult i lang tid, er intelligent og har lært at lystre slædeførerens pisk og kommandoer. Den har opretstående ører, buskede kinder og tuder som en ulv, hvor ulvehylet er en stimulans for sammenholdet i spandet og dettes territoriehævdelse.

Slædehunden står endnu så nær ulven, at kun frygten for pisken får den til at lystre[Kilde mangler]. Står den over for vildt, fortrænges al dressur til fordel for det oprindelige jagtinstinkt. Ingen slædehund ville således drømme om at forsvare sin herre mod angreb, og den holder kun til omkring hans hus fordi den fodres, som regel en gang om dagen eller hver anden dag.[Kilde mangler]

Grønlandshund

Slædehunden er stadig vigtig i Grønland i kommunerne fra Sisimiut og nordpå samt i Østgrønland, hvor der er forbud mod indførsel af fremmede hunderacer. I disse kommuner er hundeslæden om vinteren fortsat et vigtigt transportmiddel for fangerne i forbindelse med jagt og fiskeri. Her bruges havisen som transportvej, hvor slæden trækkes af et spand på fra otte og op til 12, 14 og i enkelte tilfælde 16 og 18 hunde i vifteform, med en snor fra hver hund til slæden. Samtidig bruges hunden under jagt på isbjørn til at indhente og standse bjørnen. Nogle fangere træner desuden deres hunde til at opspore sælens åndehuller i isen og sælhi under sneen.

Det anslås, at der i Grønland i dag findes omkring 25.000 slædehunde. I hele deres nuværende udbredelsesområde i Arktis har de været anvendt som trækhunde, bærehunde, jagthunde og i nogen grad som vagthund mod ulv, jærv og bjørn. I Sibirien har den desuden været brugt ved vogtning af rener.

Et grønlandsk slædespand er en fasttømret enhed, hvor basen er spandets ubestridte fører og herre. Mistes denne, opstår der oftest voldsomme og langvarige slagsmål, indtil en anden han får tilkæmpet førerpladsen. Et spand består overvejende af hanner med højst en eller to tæver.

Den grønlandske slædehund henregnes til den gruppe af hunde, der sammenfattes under betegnelsen polarspidser. Til denne hører samojedespids, den østsibiriske spids, Alaska-eskimohunden og den canadisk-grønlandske eskimohund. Polarspidshundene er nært beslægtede med de nordiske spidser, fx samehunden og elghunden. Disse er alle store dyr med kraftige lemmer, spids snude og oprette ører. Gruppen anses for at omfatte de mest oprindelige hundetyper.

Danske hunderacer
Broholmer | Dansk spids | Dansk-Svensk Gårdhund | Gammel dansk hønsehund | Grønlandshund
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.