Granddanois

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grand Danois
eller
Granddanois
Den danske Hund - Harlekin tæve og årets guldhund 2003.jpg
Dansk navn Grand Danois eller Granddanois
Hundetype Molosser, Vagt- og vogterhunde
Oprindelsesland/-område Tyskland står anført som oprindelsesland,[1][2] men sagen verserer i øjeblikket for den internationale hundeorganisation, Fédération Cynologique Internationale (FCI), hvor Dansk Kennel Klub har indgivet indsigelser mod, at Tyskland er anført som oprindelseslandet i stedet for Danmark. Læs mere i artiklen.
Brugsegenskaber Selskabshund, vagt- og forsvarshund.[2]
Forventet livslængde 8–10 år
størrelse Gigantstor
Højde Skulderhøjde for hanner mindst 80 cm, for tæver mindst 72 cm.[2]
Vægt 60-80 kg for hannerne, mens tæverne vejer lidt mindre.
Racen egner sig til Erfarne
Gruppering
FCI: Gruppe 2, sektion 2
AKC: Working
CKC: Working
KC: Working
UKC: Guardian Dogs
Hunderacer

En granddanois,[3][4] også kaldet en grand danois,[4] og Den danske Hund i daglig tale[1] er en stor selskabshund, vagt- og forsvarshund,[1] der vejer op til ca. 80 kg.

Der fandtes ingen organisering af hundeopdræt nogen steder i verden i første halvdel af 1800 tallet, men i år 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund (i samtiden kaldet "Den store danske Hund") blev formuleret.[5] Dansk Kennel Klub overtog varetagelsen af interesserne omkring Den danske Hund, da denne organisation blev etableret i år 1897.[6]

Tyskland står anført som oprindelsesland,[1][2] men sagen verserer i øjeblikket for den internationale hundeorganisation, Fédération Cynologique Internationale (FCI), eftersom Dansk Kennel Klub har indgivet indsigelser mod, at Tyskland er anført som oprindelseslandet for Grand Danois. Læs mere i artiklen.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Den danske Hund, Grand Danois er den oprindelige store jagthund i de danske landskaber til jagt på storvildt og ulve.

Navnet granddanois stammer fra fransk grand danois, der betyder 'stor dansk (hund)' dannet af grand 'stor' + danois 'dansk'.[3]

Hundens navn på forskellige sprog er: Engelsk: ”Great Dane, Great Danish Dog, Danish Dog”.[7] Fransk: ”Grand Danois",[8] "chien Danois”[9] Tysk: ”Dänischer Hund, der große dänische Hund og Dänische Dogge”, ”Der grosse Dänifche”,[10] ”Dänischer Hund”,[11] ”Der große dänische Hund”,[12][13] efter år 1880 også "Deutsche Dogge".[14][15] Italiensk: ”danese grande”.[16] Finsk: ”Tanskandoggi”.[17] Japansk: グレート・デーン (gureito dein = fonetisk oversættelse af Great Dane).[Kilde mangler]

I Sverige og Norge hedder hunden Grand Danois.[18][19]

Håndmalet tryk (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s ”Thierreich” (Thierbuch), Augsburg, 1768. (Handkolorierter Kupferstich auf Honig-Bütte). De to brødre var sønner af den absolut førende kunstner i jagtafbildninger i samtidens Germanien, Johann Elias Ridinger (Ulm 1698-1767 Augsburg).

Betegnelsen ”dansk” i forbindelse med hundens navn opstår uden for Danmark for at henvise til hundens ophav. Gennem oversættelser til dansk af udenlandske videnskabelige værker, tilføjes desuden ”dansk”-delen i daglig tale i 1800-tallet, da det organiserede opdræt af hunde flyttes fra kongehus og adel til borgerskabet. Det sker gradvist efter Parforce-jagten for sidste gang blev nedlagt ved Kongelig Resolution 20. oktober 1777.[20]

Oprindeligt alene forbeholdt Det Danske Kongehus som dennes jagthund til storvildt, kan hunden attesteres med følgende betegnelser, tidskronologisk opstillet:

  • ”hundum” (hunde) i Beowulf-kvadet (sætning 1368) fra midten af 700 tallet. Det er Danerkongen Hróðgár (ca. år 473-525), der med kongsgård i Lejre tilskrives ordet.

Ordet ”hundr, hund” (oldnordisk, oldengelsk) har oprindeligt en stærkt indskrænket betydning af ”en der jager, den der jager”, hvilket afgrænser ordbrugen til alene at omhandle store jagthunde.[21] Denne forståelse ses også i Skånske Lov og tidlig engelsk lovgivning. Endvidere betegner en ”hund” alene han-hunden. Dette er stadigt tilfældet i De Kongelige Jagtprotokoller for årene 1710-36 på Meutegaarden ved Jægersborg, hvor hunden opdrættes og holdes i dette tidsrum.[22] Hun-hunden ser ud til at have forskellige navne, afhængigt af landskab, herunder ”bikkjuna, bicce” (oldnordisk, oldengelsk), i dag på nuengelsk ”bitch”, samt ”tæffue, tife” (gammeldansk, oldengelsk), i dag ”tæve”.

Ordet ”myndehund” oprinder fra det oldnordiske ”mjóhundr”, der er forbundet med ordene ”mjódd” (tyndhed, smalhed) og ”mjóleitr” (som har et smalt, langtrukket ansigt). Dette er visuelt hvorledes hunden tager sig ud fra Arilds tid til slutningen af 1500 tallet.

  • ”hwndhe” (hundene) i Peder Laales Danske Ordsprog (nr. 825) fra 1300 tallet, udgivet 1506.
Citat Ordsproget lyder:

Nr. 825 Thet ær seent tijl hwndhe naar dywren løbæ.

(det er for sent at få fat på hundene, når dyrene (hjortene) løber)

Citat
  • ”myö hwndæ” (myndehunde) i ”Laalands Vilkaar" (Art. 6) fra år 1446.[24]
  • ”myøhwnde” (myndehunde) i Kong Christian 1.'s "Fynske Vedtægt" fra år 1473.[25]
  • ”Mynder” Kong Frederik 2.’s forbud til nogle lensmænd fra året 1563.[27]
  • ”Jagthunde” skrevet af – og i Christian 4.’s latinske stilebog i København 16. marts 1593.[28]
  • ”Jagt Hundene” Fremgår af Refusionsopgørelsen af ejendomshandlen, kaldet ”Beregning, af Hans Ko. Ma. Ratificerit den 27 9bris Aº 1673” i forbindelse med Over- og Hofjægermester (ober Jegermester) Vincentz Joachim Hahn (1632-1680)’s overtagelse af Abrumstorp (senere Jægerspris Slot) fra Kong Christian 5..[29]
  • ”Mynder” Kong Christian 5.’s Danske Lov (Femte Bog: Om Adkomst, Gods og Gield, X. Capitel: Om Jord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskerj) fra år 1683
  • ”Blendinge” første halvdel af 1700 tallet.[30]

Ordet ”blending” indføres på den kongelige hundekennel på et tidspunkt efter år 1585 (se under Beskrivelse). Ordet ”Blending” er identisk til det engelske ord ”blend”. Begge oprinder fra det oldnordiske ”blanda” eller ”at sammenblande forskellige ting”. Ordet ser ud til at være et veldefineret begreb i samtidens kynologi, da ordet forekommer på tysk som ”Dänischer Blendling” i naturvidenskabelige afhandlinger. Ordet betegner en krydsning af den oprindelige myndehund med en fra England i 1585 importeret mastiff. Denne nye ”blanding” eller ”blending” er resultatet (se Beskrivelse).[31]

  • ”danske Hund” i en beretning om Fredericia år 1767.[32]
  • ”grand Danois, stor Dansk Hund” i naturvidenskabeligt værk fra år 1768 [33]
  • ”Mynde” naturvidenskabeligt værk fra år 1776.[34]
  • ”store danske Hund” betegnelse for Hr. Cand.jur. Klemp's hund år 1854.[35]
  • ”den store danske hund” i 1864.[36]
  • ”Grand Danois” artikel i bladet ”Illustreret Tidende” i 1886.[37]
  • ”Den store danske Hund” [Standard for] skrives i 1886.
  • ”danske dogger” reklame i 1888.[38]
  • ”Den danske Hund, Danske Hunde” Forsiden af-, og reklame i ”Hunden” (Nr. 1., januar 1891, 1. årgang).
  • ”Specialklubben for den danske Hund” grundlægges i 1928. I 1951 ændres navnet til "Grand Danois Klubben i Danmark"
  • ”Grand danois” artikel i ”Hunden” år 1934.[39]
  • ”den danske Hund” [Standard for] skrives i 1935.
  • ”Grand Danois, Den danske Hund” støttefrimærke fremstillet i 1948.[40]

Navneforvirring mellem Den danske Hund (Grand Danois) og øvrige hunderacer i 1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Hans Böchmann Melchior (1773-1831) skrev ”Den danske Stats og Norges Pattedyr” (1834). Viggo Møller skriver i 1886, citat:[41]

Citat I Melchiors ”Den danske Stats og Norges Pattedyr” (1834) gives en koloreret afbildning af Hunden Broholmeren, der i Texten beskrives som ”den store danske Hund eller Slagterhunden”. Men Forfatteren holder i øvrigt ikke de to Racer af danske Hund, nemlig den, som han afbilder, og den, som Buffon beskriver under Navn af ”Le grand Danois”, ud fra hinanden, skjønt han gjør opmærksom paa, at de ikke stemme overens. Citat
— Møller, Viggo. Dansk Jagttidende, Nr. 6, september 1886, side 86.

Da det organiserede opdræt af hunde flyttes fra kongehus og adel til borgerskabet i løbet af 1800-tallet ender mange store jagthunde fra Meutegaarden ved Jægersborg på godser, herregårde og det bedre borgerskab rundt om i Danmark. Hvor der tidligere var opsamlet mange hundrede års viden om hundeopdræt på et enkelt kennel, er denne viden nu fuldstændigt gået tabt.[Kilde mangler]

Der fandtes ingen organisering af hundeopdræt nogen steder i verden i første halvdel af 1800 tallet. I kongeriget Danmark er landet præget af Statsbankerotten 1813, og tab af land, velstand og folk efter 2. Slesvigske Krig 1864.

Dansk Jagtforening bliver grundlagt 8. juni 1884, og en af foreningens første opgaver er at afholde den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København under navnet "den 1ste nordiske Jagt- og Fjerkræudstilling". Udstillingen finder sted fra fredag den 23. juli til tirsdag den 27. juli 1886.

Som forberedelse til denne udstilling nedsættes "Danske Commission Kjøbenhavn 1886", hvilken skriver den første standard for Broholmeren. Der skrives også en standard for Den danske Hund (i samtiden kaldet "Den store danske Hund").[5]

Der findes stadig ingen hundestambog i Danmark. Der nedsættes i 1887 et "Dansk Hundestambogsudvalg" under Dansk Jagtforening. En Dansk Hundestambog vedtages "19de April 1888 i Kjøbenhavn", men den første Danske Hund optages ikke i stambogen før 1890.[42]

Dansk Kennel Klub etableres i 1897 for at varetage hundes interesser, herunder Den danske Hund. Antallet af Danske Hunde opnår et omfang der nødvendiggør en særskilt klub i 1928, hvis navn blev ”Specialklubben for den danske Hund”.

Navneforvirringen består i, at der i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet fandtes 3 hundetyper af store jagthunde, der stammer fra den nu nedlagte kongelige hundekennel på Meutegaarden på Jægersborg (Se afsnittet "Beskrivelse").

Odin Jensen har skrevet følgende i sin bog, citat:[43]

Citat Den store danske Hund må ikke forveksles med den store, plumpe, gule engelske Mastif, en Tid i Danmark kaldet Broholmeren eller Dansk Jægerprishund. Citat
— Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning”, (1864).

Dansk Jagttidende blev udgivet af Dansk Jagtforening, der i samtiden er Danmarks øverste organ for hundeverdenen. I maj 1887 opsamles problemstilingen, hvorledes den blev løst, og ikke mindst, hvorfor det var nødvendigt at løse problemet, citat:[44]

Citat Før Udstillingen [i Rosenborg Have juli 1886] kjendte man her og i Udlandet 2 Hunderacer, der betegnedes som danske, nemlig den store danske Hund (Great Dane, Grand Danois, Groszer Däne) og den lille danske Hund (Petit Danois, Dalmatineren). Ved Udstillingen i Fjor blev endnu én dansk Race erklæres for rén, nemlig den danske Hund (Broholmracen), og der existerer altsaa nu 3 Hunderacer, der betegnes som danske. Af disse kaldes ”den lille Danske” dog kun sjældent med dette Navn, langt hyppigere kaldes den ”Dalmatineren” eller ”den dalmatiske Hund.

Misforstaaelserne, foraarsagede herhjemme af Navneligheden, lade sig altsaa let rette, men værre og farligere var det, at denne kunde bruges og virkelig blev brugt som Middel til at slaa ”dens store Danske” ihjel, idet Tyskerne toge Anledning til igjennem Navneligheden at begrændse Betegnelsen af ”den store Danske”s og ”deutsche Dogge”s Identitet.

Citat
— Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887.

Hele tanken bag indførelsen af det franske ord ”Grand Danois” som betegnelse for Den danske Hund sker af samme årsag som indførelsen af ”Broholmer” – ønsket om at adskille de to hundetyper i sproget,[Kilde mangler] dels for at undgå tysk misbrug af dette (se afsnittet "Striden med Tyskland om hundens stamland"). Tanken var ikke. at betegnelsen ”Grand Danois” skulle erstatte betegnelsen ”Den danske Hund”, hvilket fører til en artikel om denne problemstilling i ”Hunden” i år 1898, citat:[45]

Citat I alle Tilfælde burde det nu være trængt Ind i den almindelige Bevidsthed, at den danske Hund hedder saaledes og ikke Ulmerdogge eller tysk Dogge. Men under Bestræbelsen for at klargjøre dette har man begaaet en lignende Fejl, som den onde Tunger beskylde Lægerne for, nemlig, frembragt et nyt Onde ved at helbrede for et gammelt. Det lader sig ikke nægte, at Medicinen – i dette Tilfælde Grand Danois – har virket noget for kraftigt…[om 1880’erne]. I den Tid vare Navnene grand danois og Jægersprishund osv., næsten de eneste Midler til at skjælne mellem Mastiff og dansk Hund. Navnet Jægersprishund er nu gaaet ud af Sagaen, saa at sige; men det er desværre ikke Tilfældet med grand danois. Det breder sig snarere mere og mere. Er det ikke snart paa Tiden at tage Reb i Sejlene? Man maa dog indrømme, at det giver fremmede et løjerligt Indtryk af vor danske Hund, at de høre den til Stadighed omtalt med et fremmed Navn – her hjemme – hvor det al Tid vil gjøre Indtryk af en paaklæbet Etikette. Lad derfor blive enige om at nævne den smukke og yndede Race kun ved dens rigtige Navn – paa Dansk. Citat
— ”Hunden”, Dansk Kennel Klub, 1898, side 97.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Tamhundens oprindelse kan afgrænses i tid og sted til det sydøstlige Asien, syd for Yangtze floden for 16.300-5.400 år siden. Tæmningen sker fra mindst 51 ulvetæver, formentlig flere hundrede.[46]

Blandt de store jagthunde findes der grundliggende to typer; den ekstremt høje og slanke, de såkaldte ”myndehunde”; og den mindre og mere muskuløse type, på dansk kendt som ”dogge, mastiff”.[note 1][47]

Den tidligst kendte afbildning af store jagthunde af myndetypen er en drikkeskål dateret år 4400-4000 f.Kr., i til den før-egyptiske "Badari-kulturen, hvor det ses, at hundene i snor må være tamhunde og brugt i jagten.[48]

De tidligst kendte afbildninger af store jagthunde af myndetypen, hvor der fra den oprindelige farvebelægning kan observeres, at der er tale om tæmmede harlekin-hunde, det vil sige hvide med sorte markeringer, er følgende afbildninger:[49]

  • Kisten tilhørende personen Khui, der er lyshåret og derfor indoeuropæisk, dateret til det 12. Dynasti i Egypten (1976-1947 f.Kr.).
  • Brudstykkerne af vægmalerierne fra bystaten Tiryns, landskabet Argos, den Peloponnesiske halvø, nord for Sparta, hvor den afbildede vildsvinejagt er dateret til Ældre Bronzealder periode III (1300-1100 f.Kr.).

Det var kun inden for et ganske snævert geografisk område på den nordlige halvkugle, at de store jagthunde havde værdi for mennesket; det vil sige, hvor et foderbehov som et menneske mere end modsvares af den gavn, jagthunden udgør som brugshund. Mod nord ses det, at spidshunde-typerne er langt overlegne som hyrdehund for rensdyr, slædehund og jagthund. Dette er gældende kloden rundt på den nordlige halvkugle. Alle hunde fundet i Danmark før den kimbriske indvandring i 500-tallet f.Kr. er af samme meget mindre spidshunde-type, der regnes for de ældste tamhunde i Norden.[50]

De første store jagthunde af mynde-type i Skandinavien er ”Hansmark”-hunden, Fyn fra år 5-400 f.Kr. ; ”Hjortsprings”-hunden, Als fra ca. år 400 f.Kr., og ”Himlingøje”-hunden, Stevns fra ca. 300 tallet e.Kr. Alle de store myndehunde antages at være ankommet til det nuværende Danmark med folkevandringer fra øst for Tanais (Don)-floden, den gamle grænse mellem Europa og Asien.[51]

De store myndehunde er afbildet i kunst, blandt andet på:

(a) Guldskillinger (også kaldet brakteat) møntet nord for Ejder-strømmen i tidsrummet år 385-670 e.Kr.:[52]

  • Guldskillingen fundet i Røgenæs/Raunes, Vats sogn, Rogaland fylke – 2 halsende jagthunde omkring en rytter til hest i stil I.
  • Guldskillingen fundet i Tønder, Sønderjylland (DR BR4) – 2 værnende jagthunde omkring en med bue bevæbnet jæger i stil I.
  • Guldskillingerne fundet i nærheden af Slangerup, Sjælland (DR BR59, IK78 og IK79) – 1 halsende jagthund der jager i stil I.
  • Guldskilling fra Lellinge Kohave, Bjæverskov Herred, Sjælland (DR BR55, IK105) – 1 jagthund gengivet i stil I.
  • Guldskilling fra Ravlunda (Raflunda), Allbo Herred Skåne – 1 jagthund gengivet i stil I.
  • Guldskilling fra et ukendt sted i Skåne (DR BR67, IK149, Skåne 1a-b) – 1 jagthund gengivet i stil I.. Der er to guldskillinger med samme stempel; den ene opbevares på Nationalmuseet i København; den anden i Oldsaksamlingen, Oslo.
  • Guldskilling fra et ukendt sted på Fyn (IK59) – 1 jagthund gengivet i stil I.
  • Guldskilling fra Bolbro-skatten (12 guldskillinger og 37 stykker ringguld), Odense Herred, Fyn (Bolbro C, IK30) – 1 jagthund gengivet i stil I.


(b) Guldhornene, fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland, dateret til 400 tallet e.Kr.:[53]

  • 4. række på Ole Worm’s tegning af det "lange/store” guldhorn i skriftet ”De Aureo Cornu” (1641) – jagthund vist omkring vilddyr.
  • 1. række af det "korte” guldhorn tegnet af arkivar, kammerråd Jochum Pauliis 1734 – to jagthunde omkredsende en kronhjort med kalv.


(c) Den Gyldne Tavle fra Maglemose ved Gummersmark, Præstø Amt, Sjælland, dateret til år 385-670 e.Kr. – to kobbel, det vil sige fire jagthunde, værnende mærket og dermed ejeren i stil I.[54]


(d) En stor gruppe af spændesmykker med sikkerhedsnål til fastspændelse fra år 500-750 e.Kr. gengiver også store jagthunde af myndetypen.[55]

(e) På sølvpenge, også omtalt som sceatta, slået i tidsrummet år 670-755 e.Kr. forefindes jagthunde afbildet i stil I.[56]

Kalkmalerier i Gislev Kirke, år 1500-1525 e.Kr., der illustrerer jagthunde - ses i midten af kalkmaleriet.

(f) Store jagthunde af myndetypen findes afbildet på runestene, eksempelvis:[57]

  • Möjbro-stenen eller Möjebrostenen, Hagby sogn i Uppland (U877), dateret til ca. år 450 e.Kr.
  • Sparlösa-stenen, Västergötland (Vg 119) dateret til før år 670 e.Kr.
  • Tjängvide-stenen, Älskogs socken (G 110), på det sydlige Gotland dateret til 700 tallet e.Kr.
  • Böksta-stenen, Balingsta sogn i Uppland (U855) dateret til omkring år 1000 e.Kr.
  • Ledberg stenen, Östergötland (ÖG 181), dateret til ca. år 1000 e.Kr.
  • Runestenen fra Lund, Skåne (DR 314), dateret til ca. år 980-1080 e.Kr.


Med kristendommens ankomst i Middelalderen påbegyndtes et omfattende klosterbyggeri i Danmark. Kong Erik 5. Klipping var den første konge, som i sidste halvdel af 1200 tallet flyttede sit jagttøj, herunder heste og store jagthunde, på de i samtiden nybyggede klostre, i dette tilfælde Skt. Knuds Kloster i Odense.[58]


(g) Afbildningerne af de store jagthunde ses nu også på kalkmalerier i de nybyggede kirker, hvilke blandt andet findes afbildet i følgende kirker:[59]

På baggrund af disse afbildninger kan der formentlig sluttes, hvor kongerne havde deres foretrukne vildtbaner i det pågældende tidsrum.

I 1500-tallet foregik mange forandringer af vore landområder herunder Reformationen, der vinder indpas år 1526-36 e.Kr. De store forandringer gik ikke Jagten forbi, og den kongelige jagt bliver nu også en sport. Efter udenlandsk skik skabtes en ny jagtform, kaldet ”La Chasse Par Force Du Cerf” (Jagt med styrke efter Kronhjort) og ”La Chasse Par Force de chiens” (Jagt med styrke af hunde). Forskellen er, at ikke alle jagter var efter hjortedyr. Man havde også vildsvine- og ulvejagter. I dag kendes denne type jagt under dens kortere navn ”Parforcejagt”.

Kærnen i Parforce-jagten var at stress-jage vildtet og gennemføre en omkredsning, herunder ved brug af jagttøj. En gruppe på 50-60 store jagthunde, kaldet ”Meuten” (løbende hunde), skulle nedlægge vildtet ved at gribe fat i ørerne og nakken uden at dræbe vildtet.

Denne jagtopgave var Den danske Hund ikke avlet til, og den kunne derfor ikke løse denne opgave tilfredsstillende. Ud fra samtidige afbildninger havde Den danske Hund et udpræget myndepræg, men manglede vægt til at kunne holde levende vildt nedlagt. Derfor sender Kong Frederik 2. i år 1585 e.Kr. et skib til England efter hunde. Nogle måneder senere takkede han Dronning Elizabeth 1. af England for de tilsendte jagthunde. I 1587 e.Kr. blev en stald i Ringsted Kloster ombygget til kongens hunde. De ”unge Englands Hvalpe” der hentes hjem over de næste mange generationer, er den hund vi i dag kender som Broholmeren. Et eksemplar af den nyankomne ”Englandshvalp” kan ses som unghund på kongetapetet fra år 1585-86 (Kronborgtapeterne), visende Kong Frederik 2. og hans søn, den senere Christian 4. Den fra England importede dogge (mastiff) krydses nu med Den danske Hund i myndeudgaven. Den nye hund kaldes i Jagtprotokollerne for en ”Blending” (blanding). Dette er grundlaget for udseendet og opbygningen af den nuværende Danske Hund (Grand Danois).[60]

18. februar 1658 førtes forhandlingerne i Høje Taastrup Præstegaard, og 26. februar 1658 underskrives Freden i Roskilde, hvorunder Frederik III. (regent 1648-1670) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len til Karl X. Gustav. Efter selve fredsunderskrivelsen afholdt Fred. III. 3. marts 1658 et fredstaffel for Karl X Gustav på Frederiksborg Slot. Det er dette taffel der er gengivet ovenfor. Taflet foregik i Englesalen (den nuværende stue 37), der var udsmykket med silketæpper og afbildninger af våbenskjoldene for de forskellige dele af det danske monarki. Til venstre ses opgangen til Riddersalen. Totalt ydmyget sidder Dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg for bordenden mod læseren. Til sin højre side har hun Karl X. Gustav, efterfulgt af Kong Frederik III. Prominent placeret i midten af dette kobberstik ser vi Frederik III’s Danske Hunde. Stikket er spejlvendt og udført efter tegning af Erik Dahlberg.

Kong Frederik 4. overførte den kongelige hundekennel til en nybygget kennel, kaldet Meutegaarden, der i 1749 udvides med en tilstødende jægergård ved Jægersborg, nord for København. På baggrund af de kongelige jagtprotokoller for året 1725 fremgår det, at kongens hundehold bestod af 123 hunde, hvoraf ca. 80 var Parforcehunde, den jagtopgave på storvildt Den danske Hund havde i samtiden.[30]

Christian 6. deltog ikke personligt i Parforce-jagten, og efter Jægermester F. Gram’s død år 1741 nedlagdes Parforce-jagten. Omkring 100 af de store jagthunde på Meutegaarden blev givet bort, hvoriblandt modtagerne var:[61]

Først fra dette tidspunkt findes Den danske Hund nu i konge- og hertugdømmerne syd for Ejderen. Christian 6. dør 6. august år 1746 e.Kr. og allerede 1. oktober år 1746 e.Kr. genopretter Frederik 5. Parforce-jagten med et årligt budget på 10.000 Rigsdaler. En måned senere, 1. november 1746 e.Kr., var der 82 ”brogede hunde”, dvs. Blendinge i harlekin, til Parforce-jagten.[61]

Mange af disse Blendinge i harlekin kan ses på det samtidige maleri i gouache-teknik af Johan Jacob Bruun fra 1746. Maleriet tilhører kongefamilien og hænger på Eremitageslottet, der stadig er kongefamiliens private jagtslot.


Ved Kongelig Resolution den 20. oktober 1777 nedlægges Jagten endegyldigt, hvorefter hundene kom ud til adelen og borgerskabet, der fra midten af 1800 tallet begyndte at organisere opdrættet af hunde som vi kender den i dag.

For at fremme det nu private avlsarbejde i Danmark, havde Zoologisk Have (København Zoo) i København hundeopdræt i perioden 1875-1927. Ved århundredeskiftet var der 76 Grand Danois og 5 broholmere i hundegårdene ud mod Fasanvejen.[62]

Kendte navne for Den danske Hund[redigér | redigér wikikode]

  • ”Raro” gengivet på Karel van Mander III (år 1610-1670)’s maleri fra ca. år 1665 e.Kr. Hænger på Statens Museum for Kunst.
  • “Sultan” Frederik 4.’s favorithund, gengivet på Bendix Grotschilling Junior’s maleri fra 1706 . Hænger på Rosenborg Slot.
Frederik IV’s kroning 25. august 1699 i Frederiksborg Slotskirke. Malet af Bendix Grotschilling Junior 15. april år 1706. Maleriet er ikke stort (29,7 x 81,7 cm) men meget detaljeret i gouache-teknik. Kom til Rosenborg Slot i år 1838 fra Frederiksborg Slot (inv.nr. 8-23). Mellem de to tæpper, alter og trone, står foran Kongen en dreng af afrikansk herkomst med Den danske Hund, der hed Sultan.
  • ”Bounce” tilhørte den engelske digter Alexander Pope (1688-1744) i 1718
  • ”Sioler”
  • ”Borman”
  • ”Fender”
  • ”Makin”
  • ”Slatterman”
  • ”Deiman”

var i 1723-24 kronprins Christian’s, senere Christian 6., favorithunde, jf. påtegninger på De Kongelige Jagtprotokoller for årene 1710-36 på Meutegaarden ved Jægersborg.[22]

  • “Skjold” Hr. Cand.jur. Klemp's store danske hund år 1854.[64]
  • ”Rolf” tilhørte Boghandler Johannes Gravenhorst, Kgs. Lyngby. Det var den første Danske Hund udstillet med naturlige ører, dvs. uden kupering. Det skete på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København juli 1886.[65]
  • ”Minka” var ejet af Godsejer Niels Juel Lund, Julianelyst Gods ved Horsens, og var den første Danske hund optaget i Dansk Hunde-Stambog i 1890. [66]
  • ”Gorm” tilhørte Fru Sagfører Nancy Madsen i 1897. Gorm ser ud til at være stamfader til den nuværende harlekin-æt.[68]
  • ”Rufus” tilhørte familien Lassen til Bækkeskov Gods, Sydsjælland, og var bedste ven med Anders Lassen og dennes lillesøster Bente (Bernstorff-Gyldensteen).[69]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Som følge af Jagtens ændrede form til Parforcejagt, og de ændringer det medfører i hundeopdrættet fra år 1585 e.Kr., kan Den danske Hund beskrives i tiden før og efter denne ændring; hvilket vil sige den oprindelige myndehund og den senere blending.

Desuden undergår Den danske Hund en ændring i opdrættet, da Jagten nedlægges endeligt i 1777, og hunden overgår fra jagthund til den nuværende selskabshund i løbet af 1800 tallet.

Den oprindelige myndehund er kendt fra følgende visuelle gengivelser:

  • Hunden har uhyre lange og slanke lemmeknogler samt kranium med forlænget snudeparti og svagt konveks pandelinie, har været en mynde.

Errindlev hunden, syd-Lolland, dateret til ca. år 950 e.Kr.[70]

  • nogle meget lange Lemmeknogler, der er fundet sammen med et langt og smalt Kranium. Disse Dele viser, at vi her har en Mynde for os, dog ikke den russiske Barzoi med den ejendommenligt hvælvede øvre Profillinje, men et Dyr, der ligesom den engelske Mynde har en normal Pande-afsats.

Næsholm hunden, Odsherred, dateret til år 1240-1340 e.Kr.[71]

  • Kongelig resolution 24 marts 1764 fremhævede at hundenes farve kunne være ligegyldig, blot de var gode.[72]
  • Af Egnens tamme Dyr [i 1767] erindres her fornemlig om den ægte danske Hund af den store Slags, som Bønderne holde her omkring. De have sort Haar og stærke Lemmer.[73]
Planche XXVI: "Le Grand Danois"
  • Den rette danske Hund [i 1864] er den halvt myndeagtige tigrede, plettede, graa, gule eller sorte Vagthund, der i ældre Tid brugtes som Ulvehund baade herhjemme og trindt om i Europa.[74]
  • Totalindtryk: Den store danske Hund er ikke saa svær og solid som Mastiffen, men maa heller ikke nærme sig for meget til Myndetypen. [Standard for] Den store danske Hund (1888)
  • Helhedsindtrykket af den danske Hund er imponerende, elegant og kraftfuldt. En stor, flot Hund med harmoniske og smuk¬ke Linier…. Styrke og Livskraft og rene Farver giver den danske Hund den Harmoni i Helhedsindtrykket, der virker saa ædelt og harmonerer med dens Størrelse, trofaste Karakter, Stolthed, Mod og hele Fremtoning. Standard for den danske Hund (1935)

Dr. Gerhard Wiltrup, Charlottenlund var livlæge for Kong Christian 10., og storopdrætter af Den danske Hund i 1930’erne, har skrevet følgende om Den danske Hund, citat:[75]

Citat En Grand-Danois kan [i 1935] kun karakteriseres ved Substantiver: Ædelhed, overlegen Ro, bunden Kraft, smidig Styrke, Ynde. Desværre forveksles Ædelhed ofte med Masse, Ro med Sløvhed, Kraft og Styrke med Muskler og Knogler, og Ynde med Ladhed. Citat
— Gerhard Wiltrup: Grand Danois - en fragmentarisk studie i "Hundevennernes jul" (Dansk Kennel Klub, årgang 1935).

Højde[redigér | redigér wikikode]

En stor jagthunds højde måles på samme vis som hesten; stangmål over skulder-kammen, der kaldes Mankehøjde.

  • Ca. 300 tallet e.Kr. – Mankehøjde 68 cm - ”Himlingøje”-hunden, Stevns.[76]
  • År 1800-3 – Mankehøjde 71-79 cm. [77]
  • År 1854 – Mankehøjde 80 – Etatsraad Klemp’s Danske Hund ”Skjold”. [64]
  • År 1888 – Mankehøjde for hanhunden min. 78 cm og min. 74 cm for tæven. [78]
  • År 1903 – Mankehøjde 78 cm for hanhunden og 76 cm for tæven. [79]
  • År 1935 – Mankehøjde for hanhunden min. 76-80 og min. 72-75 cm for tæven.[80]

I dag – Mankehøjden er i gennemsnit ca. 86-90 cm for hanhunden og ca. 78-84 cm for tæven.

Hundens form er nogenlunde kvadratisk. Hanhunden vil typisk måle ca. 120-130 cm oprejst til hovedskal, og ca. 2 meter stående på bagbenene.

De nuværende Mankehøjder på Den danske Hund er med andre ord en nyskabelse fra det 20. århundrede. Dette skyldes dels forbedrede kostvilkår, men især at hundene nu avles alene som selskabsdyr, og derfor med meget stor fokus på højde over hundens andre oprindelige egenskaber som brugshund i Jagten.

Vægt[redigér | redigér wikikode]

År 1854 - 140 Pd. [70 kg] - Etatsraad Klemp’s Danske Hund ”Skjold”. [64]

År 1888 – min. 60 kg for hanhunden og min. 50 kg for tæven. [78]

År 1935 – ”Jo større, jo bedre”.[80]


En Dansk Hund vokser i sit først år 1 cm i højde og 1 kg pr. uge. Hunden er fuldvoksen i 3 års alderen, hvor hanhunden typisk vil veje 60-80 kg, mens tæven vil veje lidt mindre.

Løbehastighed[redigér | redigér wikikode]

En Dansk Hund kan holde en gennemsnitshastighed på 48 km/t over korte afstande; i en jagtsituation sikkert lidt hurtigere. Til sammenligning opnår den væsentlig lettere og mindre Greyhound hastigheder på 63 km/t, med en tophastighed på 70 km/t.[81]

En Dansk Hund løber i galop, hvilket vil sige, at hunden begynder bevægelsen med sit bagben. Næst derefter lander det andet bagben foran det første bagben, et kort øjeblik derefter efterfulgt af forbenet i samme side. Til sidst følger forbenet på den anden side, efterfulgt af et kort øjeblik hvor alle fire poter er uden kontakt med løbefladen.[82]

Levetid[redigér | redigér wikikode]

Den danske Hund bliver sjældent mere end 8-10 år gammel. I Grand Danois Klubben i Danmark opnår en hund ”veteran”-status som 10-årig.[83]

Grand Danois Klubben har et gammelt ordsprog der lyder, citat:[84]

Citat Gaardhunden maa ikke blive over ti Aar gammel; de Aar, den lever derover, drages fra Huusbondens Levetid. Citat
— J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn (Kiøbenhavn, C. A. Reitzels Forlag, 1860, 3. Deel, s. 54, Om Huusdyrene, nr. 249).

Pelsfarver[redigér | redigér wikikode]

Granddanois eksisterer med forskellige pelsfarver, som enten kan være godkendte eller ikke godkendte af FCI.[Kilde mangler]

Godkendte pelsfarver[redigér | redigér wikikode]

Gul: Farven er gul med en sort maske.

Tigret: Farven er gul med sorte "tiger"-striber.

Sort: Farven er sort, hvide aftegninger er tiladt.

Mantel: Bundfarven er hvid, ryggen er sort (ligner lidt en sadel).

Harlekin: Bundfarven er hvid, sorte pletter er fordelt på hele kroppen.

Blå: Farven er grå og kan ved særlige lysindfaldsvinkler virke meget blå. Hvide tæer og hvidt bryst er tilladt.

Ikke godkendte pelsfarver[redigér | redigér wikikode]

Hvid: Farven er hvid. Hvalpe af denne type ses typisk som noget skravl, da den hvide farve og dårligt helbred typisk hænger sammen.

Fawnequin: Bundfarven er hvid med brune aftegninger.

Merle: Farven kan bedst beskrives som et miks af af hvid, gul og sort.

Merlequin: Farven kan bedst beskrives som et miks af hvid, blå og sort.

Gul mantle: Bundfarven er hvid, ryggen er gul (ligner lidt en sadel).

Hundefoder[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelige oldnordiske ord var ”sollr” (søle, soil), der betegnede hunde- og svineføde bestående af brækket brød, udblødt i mælk eller vand.[85]

I 1680 købte Kong Christian 5. Engelske Hunde [ = Broholmeren] og sendte Jægermester Røder, Jagtpage F. Gram og Overjæger Masmann til England for at hente hundene og deltage i jagterne i England, formodentlig for at opnå erfaring. Der blev også indkøbt særligt foder i England, Kajebrød, der blev givet til hundene sammen med hjemmebagt Rugbrød. Rugbrødet, senere Garstenbrød (bygbrød), blev blødt op i varmt vand med det kogte Kajebrød. Uden for jagtsæsonen, om vinteren, blev de fodret med billigt kød af gamle heste. Kajebrød menes at være Kagebrød, og derfor det samme som Fladkager.[86]

Karel van Mander III (år 1610-1670)’s maleri fra ca. år 1665 af Den danske Hund ”Raro”. Hunden menes foræret af Frederik III (år 1609-1670) til prinsesse Magdalena Sibylle, der 5. oktober 1634 blev gift med Christian, 2. søn af Christian IV og kronet tronfølger 1610. Maleriet kan ses på Statens Museum for Kunst

Den danske Hund ”Campus Fürst” (Mankehøjde på 92 cm, vægt 82 kg), af Turistforeningen for Danmark i England og Amerika markedsført som ”Verdens største Hund”, blev som 4½-årig i 1948 fordret dagligt med rugbød og hestekød. I dag spiser en fuldvoksen Grand Danois (Dansk Hund) ca. 1 kg. tørfoder pr. dag, dvs. meget tæt på hvad et voksent menneske indtager af føde.

Salgspris i historisk perspektiv[redigér | redigér wikikode]

  • 800 Rdl [= 22.520 2004-kroner] tilbudt for Etatsraad Klemp’s Danske Hund af Kejserinden af Østrig i 1863-1874.
  • 500-1000 kr. i 1887 [= 28.151-56.302 2004-kroner].
  • 400 kr. harlekin tæve hvalp født 21.3.1933 tilbydes af Fru Elisabeth Enemark, Kennel ”Kongshøj”, Terslev, Haslev.
  • 300 kr. sort han hvalp født 30.6.1933 tilbydes af Grevinde Raben Levetzau (Suzanne Lassen.)
  • 200 kr. tæve hvalp føde 30.6.1933 tilbydes af Grevinde Raben Levetzau (Suzanne Lassen).
  • 1200 kr. hvalp med Harlekin-hunden ”Campus Fürst” som avlshund i 1948.
  • 35 guineas [£37= US$ 105] harlekin tæve hvalp, 8 uger gammel, tilbydes af Miss Lomar, England 8.1.1949.
  • 200 US$ pr. hvalp, 8 uger gammel, tilbydes Rosemary B. Bojesen, Wisconsin, USA af Kennel Blaaholm i august 1951.[87]

Grand Danois i dansk - og udenlandsk kultur[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor er opført eksempler på, at Grand Danois optræder i dansk - og udenlansk kultur.

  • ”Danish dogs” (Danish dogges) i Shakespeare: Hamlet, Prins af Danmark.
  • Logo for Dansk Kennel Klub fra klubben blev grundlagt i 1897 frem til 1995 (på Kennelmærker).
  • Helhunden ”Black Shuck” i Sherlock Holmes-mysteriet “The Hound of the Baskervilles” (Baskervilles Hund), skrevet af Sir Arthur Conan Doyle i 1902
  • ”Grand Danois” i ”Ølhunden Glammer”, skrevet af Poul Henningsen (P.H.) til hans revy ”På Ho’det”. Opført på Nørrebros Teater 1929, og sunget af Oswald Helmuth.
  • Dronning Christina (1933) med Greta Garbo i hovedrollen. To Danske Hunde ses sammen med Dronning Christina da denne rider ind på slottet.
  • Marmaduke Dansk Hund i avistegneseriestribe.
  • Victor Barky i tegnefilmen "Dog Tales” (1958); en parodi på Victor Borge spillet af en Dansk Hund. Victor Borge blev ofte kaldt en ”Great Dane”.
  • Scooby-Doo Dansk Hund i tegne- og spillefilm. Ikke verdens modigste hund.
  • Brutus – Den grimme gravhund (The Ugly Dachshund). Spillefilm fra 1966. Med udgangspunkt i H.C. Andersens Den Grimme Ælling, vokser Grand Danois-hvalpen op med et kuld gravhunde.
  • Chestnut Dansk Hund i spillefilmen ”Tøser & Hund” (Chestnut: Hero of Central Park) fra 2004.


Striden med Tyskland om stamlandet for Grand Danois[redigér | redigér wikikode]

Den østrigske Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884) var zoologi-professor ved ”Kaiserlich-königlichen Naturalien-Cabinetes zu Wien” (Naturhistorisches Museum) og var tillige direktør for de nyoprettede zoologisk haver i München (Englischen Garten) og Budapest. Dr. L. Fitzinger afholder i 1867 3 foredrag på det østrigske modsvar til ”Kongelige danske videnskabernes selskab” (Videnskabernes Selskab); i samtiden kaldt ”Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften” (i dag ”ÖAW”). De tre forelæsninger er en doktorafhandling, der senere bliver til hans bog ”Der Hund und seine Racen. Naturgeschichte des zahmen Hundes, seiner Formen, Racen und Kreuzungen” (Tübingen, 1876). Hans afhandling, og bog, anses som et af hovedværkerne omkring hunde, ikke mindst fordi al kendt viden om hunde er afdækket i afhandlingen, hvis indhold er en opdeling af samtlige (180) hundetyper i syv grundtyper.[88]

I beskrivelsen af Den danske Hund, af Dr. L. Fitzinger betegnet "Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus)" angives 24 samtidige og ældre kildehenvisninger, hvoraf ingen er danske. Alle, uden undtagelse, beskriver Den danske Hund som en dansk hund.[89] På denne baggrund hersker der enighed om, at op til år 1880 er Den danske Hund (Grand Danois, Great Dane) den store jagthund, der er avlet i de danske landskaber fra arilds tid.

Den første hundeudstilling fandt sted 14. til 20. juli 1863 i St. Pauli-Turnhalle i Hamborg, hvor hundene var opdelt i "Klasse 26 Dänische Doggen” (8 hunde deltog) og "Klasse 27 Ulmer Doggen” (7 hunde deltog). Denne opdeling fortsatte på hundeudstillingerne i 1869 og 1876 i Hamborg, og var gældende til og med hundeudstillingen i Hannover 1879.[90]

Danmarks taber hertugdømmerne i 2. Slesvigske Krig 1864.[91]

Fra venstre ses Prinsesse Dagmar (Kejserinde af Rusland), Prins Vilhelm (Konge af Grækenland) og Prinsesse Alexandra (Dronning af England). Siddende Kronprins Christian (Kong Christian IX) med kongens harlekin Grand Danois i 1861. Fra "Vore Hunde" (Dansk Racehunde Klub, 16. årgang, nr. 7, juli 1935, Forsiden, s. 116). Billedet er taget af Kgl. hoffotograf Georg Emil Hansen (1833-1891) i København.

Otto von Bismarck var kejserlig kansler af Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) 1871-1890.[92]

Ud fra "Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside" og det satiriske ugeblad Kladderadatsch fra august 1878 kan der udledes,[note 2] at Bismarck udnævner Den danske Hund til ”Reichhund” på, eller umiddelbart efter, Berlinerkongressen juni-juli 1878;[93] en stormagtssammenkomst Danmark i øvrigt ikke var inviteret til. Tanken var, at Det Tyske Rige med sine nye landvindinger og stormagtsstatus, skulle have en rigshund der kunne afspejle det nyskabte riges storhed og styrke. Valget til "den tyske rigshund" faldt på Den danske Hund.

På Bismarcks foranledning nedsættes efterfølgende i 1878 en kommission under ledelse af Heinrich Bodinus, direktør i Berlin Zoologiske Have (Direktor des Zoologischen Gartens von Berlin) samt 6 øvrige tyske hundekyndige. Kommissionen fik navnet ”Kynologischer Verein Hektor”, hvor denne kommission navngiver "den tyske rigshund" med betegnelsen ”Deutsche Dogge”. Fra 1880 er det kun tilladt at omtale Den danske Hund med dette navn i det nyskabte Tyske Rige.[94]

Redaktøren af "Dansk Hundestambog" og medstifter af Dansk Kennel Klub, Viggo Møller, beskrev i 1887 hvad der var undervejs i samtiden, citat:[95]

Men nu vil Tyskerne se at faa Benævnelsen "stor dansk Hund" ud af Verden. De har i de sidste 8-10 Aar begyndt at drive Hundesport, og om end deres Kynologi endnu staar paa Begyndelsesstandpunktet, arbejdes der dog meget ihærdig, og de er ikke bange for at annektere ogsaa paa dette Omraade [...] Bestræbelserne i saa Henseende gjøres især af den tyske Forening "Hector", og ved Artikler og Afbildninger søger man at slaa fast, at den store danske Hund skal kaldes "Deutsche Dogge" [...] Skal den store danske Hund bevares for os, er det paa høje Tid. Hovedsagen er naturligvis, at vi kjende Hunden og hjælpe Englænderne, Franskmændene og i det hele taget Evropa at holde paa Navnet lige over for Tyskernes, særlig Foreningen "Hector"'s Forslugenhed.
 
— Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne, 1887, Ellevte Kapitel; etc.

Kaptajn Wilhelm Dinesen, Karen Blixens fader, var også stærkt hundekyndig og –interesseret.[96] W. Dinesen udtalte sig følgende om sagen i 1892, citat:[97]

Jeg skal da først bemærke, at Navnet paa den berømte Hunderace, som Tydskerne nu ville have døbt om til den tydske Dogge, hele Jorden over i alle civiliserede Sprog ikke er eller har været den danske Hund, men den store danske Hund […]
 
— Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 7, oktober 1892, forsiden).

Navngivningen af den tyske kommissionen (Kynologischer Verein Hektor) fik i første omgang ingen konsekvenser uden for det Tyske Rige, da man i England og Frankrig vedblev at kalde hunden for Great Dane (Danish Dog) og Grand Danois (Chien danois).[98]

Tiden går, Tyskland tabte 1. verdenskrig, og problemstillingen går i dvale indtil Adolf Hitler i 1934 erklæres ”fører og rigskansler” for Det Tredje Rige. Ved ordre dateret 20. juli 1935, udstedt af Gestapo, opløses alle hundeklubber i Det Tredje Rige. Mod slutningen af 1936 er det organiserede tyske hundevæsen blevet underlagt Rigsernæringsministeriet (Reichsernährungsministerium) og Hærens Overkommando (Oberkommando des Heeres) under SA (Sturmabteilung).

Det nu nazi-kontrollerede tyske hundevæsen under sit nye navn ”Reichsverband für das Deutsche Hundewesen” (RDH) sendte herefter et brev til Dansk Kennel Klub,[note 3] hvori RDH meddelte, at organisationen på den kommende generalforsamling 22. juli 1937 i den internationale hundeorganisation Fédération Cynologique Internationale (FCI) i Paris ville udbede sig, at Den danske Hund (Grand Danois, Great Dane) blev omdøbt til Deutsche Dogge; denne gang på verdensplan.[99]

Brevet fra RDH blev behandlet på bestyrelsesmødet i Dansk Kennel Klub den 5. december 1936. Af dette bestyrelsesmødereferat fremgår det, at Dansk Kennel Klub som svarskrivelse havde afsendt en ”Standard for den danske Hund (Grand Danois, Great Dane)- Stamland: Danmark” til RDH. Denne standardbeskrivelse af den danske Hund var blevet udarbejdet og godkendt på Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmøde, den 18. marts 1935.[100]

I løbet af foråret og forsommeren 1937 behandlede Dansk Kennel Klub sagen på yderligere to bestyrelsesmøder. Bestyrelsesreferatet af den 30. marts 1937 viser, at man vedtog at spørge den danske presse- og kulturattaché, Helge Wamberg, ved den danske legation i Paris, hvorvidt han ville forsvare Dansk Kennel Klubs interesser i denne sag. Dette blev imidlertid afslået af attachéen. Bestyrelsesreferatet af 29. maj 1937 viser, at man i stedet for anmodede Henry Larsen, medlem af bestyrelsen i Dansk Kennel Klub om bistand, som på dette tidspunkt boede i Genève.[101]

Udover Henry Larsen, bestod den danske delegation af Ferdinand Prior, honorær generalkonsul for Frankrig og bankdirektør i Banque des Pays du Nord i Paris. Ferdinand Prior var lillebroder til Hans Peter Prior, fhv. Handelsminister. Desuden deltog C. Hagbarth Christensen, som formand for Specialklubben for Den danske Hund (i 1951 omdøbt til Grand Danois Klubben i Danmark).[102]

Fra det franske referat fra FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fremgår det, citat:[103]

Hr. Ferdinand Prior, der repræsenterede Dansk Kennel Klub i forsamlingen, holdt et kyndig foredrag, hvori det af adskillige citater fremgik, at pågældende race allerede fra gamle tider af, såvel i videnskabelige afhandlinger som i dagligsproget, var blevet kaldt ”dansk hund”, ”dansk dogge, grand danois” eller blot ”Dansk”, og dét i hele Europa uden undtagelse, også i Tyskland.
 
— Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris.

Generalsekretær Baron Albert Houtart for den internationale hundeorganisation, Fédération Cynologique Internationale (FCI), tilføjede og underskrev følgende tekst til referatet, citat:[103]

Foredraget blev ikke efterfulgt af nogen debat eller beslutning, som følge af en udtalelse fra hr. Glockner, R.D.H.’s formand og repræsentant for foreningen på generalforsamlingen. ... Hr. Glockner erklærede, at spørgsmålet var blevet sat på dagsordenen ved en fejltagelse og at RDH ikke havde fremsat nogen officiel anmodning om at ændre benævnelsen ”Grand Danois”.”
 
— Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris.

Forklaringen til Verbandsführer Hans Glockners udtalelse gives af C. Hagbarth Christensen,[104] formand for ”Specialklubben for den danske Hund”, i hans efterfølgende indberetning om begivenheden i oktober 1937. Efter afslutningen af Ferdinand Prior’s foredrag foran den samlede bestyrelse af Fédération Cynologique Internationale (FCI) blev der hørt, citat:[105]

Et overvældende Bifald, der gjalt saavel Indlægget som Taleren, brød løs og den myndige Dirigent formaaede kun langsomt at genoprette Roen. Formanden for Reichsverband, Hans Glockner, bad straks om Ordet og oplyste, at Reichsverband aldrig havde skrevet eller afsendt dette Brev, som var Indledningen til hele denne Sag. Det var efter hans Mening ogsaa det dummeste Brev, han nogensinde havde hørt. Omgaaende greb Dirigenten ind og fastslog, at Danmark i et og alt havde Ret i sin Paastand, thi selv om Tyskerne havde forædlet Racen, berettigede dette dem ikke til at ændre Hundens Nationalitet og Navn.
 
— C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om ”Grand danois”,”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 165-173).

Med andre ord, FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fastslog at ”Standard for den danske Hund (Grand danois, great dane)- Stamland: Danmark”, der var blevet godkendt på Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmøde den 18. marts 1935 var og er den rette standard.

Tiden går, Tyskland tabte 2. verdenskrig; en krig der havde negativ indvirkning på mennesker og dyr, herunder hundeopdræt. Genopretningen af det organiserede hundeopdræt og –udstillinger begyndte så småt at komme på fode igen i 1947-48.

Den hollandske kynolog, P.M.C. Toepoel, var en aktiv forfatter i tidsrummet 1942-49, og anses for værende autoritet i bevarelsen af hollandske hundetyper,[note 4] herunder særligt den hollandske fårehund Schapendoes.[106]

Toepoel udgiver blandt andet opslagsværket ”Toepoel’s Hondenencyclopaedie" (Amsterdam, 1949).

Uddrag af brev på samlet 5 sider, dateret 15111948. Brevet er skrevet af generalsekretæren for FCI, Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Modtageren er den hollandske kynolog P.M.C. Toepoel. Brevet er kopieret til Dansk Kennel Klub.

Den 5. november 1948 skriver Toepoel et brev til generalsekretæren for FCI, Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Svarskrivelsen fra FCI, underskrevet af Baron Houtart, med kopi til Dansk Kennel Klub, er dateret 15. november 1948. I dette brev gennemgås FCIs generalforsamling 22. juli 1937 samt striden mellem Dansk Kennel Klub og den tyske hundeorganisation om Den danske Hund.[107] P.M.C. Toepoel havde i sit brev stillet følgende spørgsmål til FCI, citat:[107]

Er den såkaldte ”tyske dogge” og den såkaldte ”Grand Danois” to forskellige racer? Er der tale om en hund, som Danmark (Danmark som oprindelsesland, RED.) kan gøre krav på eller om en national, tysk race?
 
— Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.

Til dette brev svarede FCI, som FCI ligeledes havde redegjort for tidligere i år 1937, citat:[107]

For FCI har denne race altid været – og forbliver – en national, dansk race, og kun den af Dansk Kennel Klub registrerede standard er officiel i vores øjne.
 
— Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.

Den internationale hundeorganisation FCI er reguleret af et sæt af vedtægter.[note 5] Disse vedtægter krævede frem til januar 2010 en beslutningsdygtig generalforsamling for at tilføje nye, eller ændre eksisterende godkendte, standarder for af FCI anerkendte hunderacer. Fra januar 2010 godkendes ændringer til en standard af bestyrelsen, hvis fremsat af hunderacens stamland. En sådan beslutning har ifølge FCI ikke fundet sted.[108]

FCIs vedtægter stipulerer ligeledes, at kun stamlandet (oprindelseslandet) for en hunderace er berettiget til at indsende en hundestandard til FCI.[109]

Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen i FCI i 1957, at Standardkommissionen nu er genaktiveret, underforstået efter at have været nedlagt siden, og på grund af 2. verdenskrig.[110] Den tyske hundeorganisation, nu kaldet Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), indsender uopfordret en ny standard for Grand Danois dateret 18. november 1961 til FCI. Denne standard bliver først stemplet ”Modtaget” i Dansk Kennel Klub den 17. marts 1976. VDHs handling sker i strid med FCIs vedtægter. Hvorfor den af VDH til FCI indsendte standard først modtages af Dansk Kennel Klub 15 år senere kan hverken FCI eller Dansk Kennel Klub give en forklaring på.

Uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af den tyske hundeorganisation, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), den 18. november 1961 til FCI. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 17. marts 1976 + uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af VDH, den 31. maj 1988. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 22. juni 1988.


Den af VDH i 1961 indsendte standard nævner ikke stamlandet med ét eneste ord, hvilket land stadig er Danmark. Da standarden ikke benyttes i Danmark har det ikke haft nogen praktisk betydning, og det ser derfor ud til at man i såvel Dansk Kennel Klub, som Grand Danois Klubben i Danmark, ikke har skænket den tilsendte standard videre tanke ved modtagelsen i 1976. Det er først med den nye standard, som VDH indleverede den 31. maj 1988 til FCI, at alle ord der forbinder Den danske Hund med Danmark er forsvundet, og kun "Deutsche Dogge" forekommer i teksten, samtidigt med at det nu fremgår, at hunden er en "Deutsche Rasse".

Sagen blev af Dansk Kennel Klub bragt for FCIs hovedbestyrelse på mødet i Madrid 24-25. februar 2010, hvorunder Dansk Kennel Klub, som i 1937, forelagde et omfattende vidnesbyrd for at Den danske Hund er en dansk hund, og at stamlandet derfor er Danmark. Det besluttedes på mødet, at FCI skulle foretage videre undersøgelser og give en tilbagemelding.[111]

FCI gav resultatet af undersøgelsen i en tilbagemelding til Dansk Kennel Klub den 11-12. september 2012,[note 6] hvor FCI meddelte, at intet er fremkommet, der modsiger Dansk Kennel Klub påstand om, at stamlandet for Den danske Hund (Grand Danois) er Danmark.[112]

Til trods for at FCI ikke har modtaget indsigelser fra VDH, fremgår det af hjemmesiden for den tyske Grand Danois Klub (Deutscher Doggen Club), at den tyske Grand Danois klub er af en anden holdning end Dansk Kennel Klub, citat:[113]

Citat And Germany being the country of origin of the breed. But there is no rose without thorns. France and other anglosaxon countries still name it as „Grand Danois“ or „Great Dane“ – a tall Dane. It will remain a riddle why this naming had been used first by a french naturalist Buffon(1707-1788) in literature. There is no evidence that Denmark has in particular contributed to the creation of the breed. Citat
— Hjemmesiden for 'Deutscher Doggen Club' - History on the „Deutsche Dogge“ (Great Dane).

Sagen afventer dermed den endelige afgørelse fra FCI. Fra dansk side forventer Dansk Kennel Klub, at FCI vil tilpasse klassifikationen af Den danske Hund til FCIs egen beslutning i 1937 og senere stadfæstet i 1948, citat:[107]

For FCI har denne race altid været – og forbliver – en national, dansk race, og kun den af Dansk Kennel Klub registrerede standard er officiel i vores øjne.
 
— Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.

Derimod håber Deutscher Doggen Club på at kunne fastholde den nuværende situation og dermed, at oprindelseslandet for hunden forbliver Tyskland.[113]


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

FCI-standard for Great Dane[redigér | redigér wikikode]

Hundeorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Følgende hundeorganisationer deler interessefeltet omkring hunderacen Grand Danois:

International organisation
Nationale organisationer
Danmark
Tyskland

Se også[redigér | redigér wikikode]

Danske hunderacer
Broholmer | Dansk spids | Dansk-Svensk Gårdhund | Gammel dansk hønsehund | Grønlandshund

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ordet ses som ”doggere” hos Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie (2. Edition. I-III. 1753-54, s. 540) og ”dogge” hos Hans von Aphelen (1719-1779): Valmont de Bomare: Den almindelige Natur-Historie, i Form af et Dictionnaire. Oversat, forøget og forbedret af H. von Aphelen (København. 1767–70, 8 bind; Tredje Tome, 1768, s. 553-579). Det oldengelske ”docga” erstatter på et ukendt tidspunkt efter Kong Knud I.’s Skovlov gældende for England fra ca. år 1031. e.Kr. ordet ”Greihounds”, forskelligt fra Greyhound. I dag bruges ordet ”dogge” og ”mastiff” i flæng.
  2. Fra Otto von Bismarck Stiftung’s hjemmeside, findes følgende uddrag af en artikel skrevet af Dr. Ulf Morgenstern 19.12.2011: ”daß Bismarcks Doggen bald die "Reichshunde" hießen, war da nur eine Frage der Zeit. Bismarck war hier ganz Kind seiner Zeit, die schichtübergreifend auf den Hund kam. Bewußt oder unbewußt wählte er die seinerzeit größte Rasse aus, die erst Dänische, dann nach 1864 Ulmer und später Deutsche Dogge hieß.” http://www.bismarck-stiftung.de/index.php/aktuelles/item/137-bismarck-und-der-dgb .
    I Kladderadatsch (Humoristisch-Satirisches Wochenblatt, Berlin, Nr. 39, XXXI. Jahrgang, 25.8.1878) forekommer det satiriske digt „An den Reichshund“ i en beskrivelse af Den danske Hund Sultan, der tilsyneladende skambed den russiske udenrigsminister Alexander Mikhailovich Gorchakov (1798-1883)’s ”Galahose“ under Berlinerkongressen.
  3. Fra bestyrelsesreferatet i Dansk Kennel Klub datered 5.12.1936 under Punkt 3, fremgår det, at Dansk Kennel Klub op til dette møde har modtaget to skrivelser fra RDH. Ingen af disse breve findes længere i arkiverne hos hverken Dansk Kennel Klub eller Grand Danois Klubben i Danmark, hvorfor den nøjagtige dato for modtagelse af brevene ikke kendes. Hovedbrevets indhold fra RDH til Dansk Kennel Klub er skrevet på fransk i FCI’s referat fra generalforsamlingen 22.7.1937, jf. fax fra FCI til Dansk Kennel Klub dateret 9.5.2003. Det fremgår af det citerede brev, at kravet fra RDH til Dansk Kennel Klub var: ”beder vi Dem derfor om at erklære, hvorvidt De accepterer at anerkende Deutsche Dogge som sådan og undlade at bruge betegnelsen ”Grand Danois””.
  4. The canine authority, P.M.C. Toepoel, is the founder of this breed. During the second World War, he knew how to rouse interest in the breed.
  5. FCIs vedtægter (Articles of Association, Les statuts) frem til januar 2010 definerede i Artikel 12 at alene en beslutningsdygtig generalforsamling kan beslutte at indføre en ny standard for en given hunderace: ”The competences of the general assembly are as follows : decisions concerning the introductions of new standards”. Gældende fra januar 2010 er regelsættet er siden blevet omskrevet og opdateret, og kaldes nu ”Statutes of the FCI, Statuts de la FCI”. http://www.fci.be/uploaded_files/97-2009-annex1-en.pdf I Artikel 2 (g) er det FCIs formål at udforme og offentligøre en standard for en hunderace (godkendt af generalforsamlingen eller bestyrelsen) efter stamlandets standard. Enhver ændring af en eksisterende standard anerkendes kun som fastsat i reglerne under FCIs Stående Ordre (se side 3 i FCIs vedtægter). I Artikel 16 (11) kan alene en beslutningsdygtig generalforsamling godkende en ny hunderace og deres respektive standard (se side 8 i FCIs vedtægter). FCIs Stående Ordre (Artikel 6 – godkendelse af ny hunderacer) kræver godkendelse af en beslutningsdygtig generalforsamling (se side 3 i FCIs Stående Ordre). FCIs Stående Ordre (Artikel 7 – standarder for hunderacer) fastslår at ændringer til eksisterende standarder kan godkendes af bestyrelsen på opfordring af stamlandet for hunderacen, og efter forudgående undersøgelse af Standard Kommissionen. Nye hundestandarder skal være skrevet efter stamlandets standard og godkendt af en beslutningsdygtig generalforsamling (se side 3 i FCIs Stående Ordre). http://www.fci.be/uploaded_files/97-2009-annex2-en.pdf
  6. Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 3:2013, s.5), hvor Formandens Leder havde følgende bemærkning: ”Stamlandssagen: Efter at vi sidste år [11-12 september 2012] har modtaget svar fra (DDC) Deutscher Doggen Club og FCI om at der ikke var kommet noget, der kunne bibringe nyt om at Grand Danois stamland ikke skulle være dansk, har vi nu sendt bolden videre til DKK. Vi (Grand Danois Klubben i Danmark, RED) henviser i brevet til DKK, til det dokument af 1948 der fastsætter at Grand Danois er dansk og kan kun være dansk. Vi har endvidere anmodet DKK om ikke at godkende den tyske standard af Grand Danois, da det er det forkerte land (Deutscher Doggen Club, RED) der har udstedt den”.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 http://www.dkk.dk/xdoc/120/Grand_Danois.pdf Dansk Kennel Klub - FCI Standard for Grand Danois. Hentet den 11. oktober 2013.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 http://www.granddanoisklubben.dk/FCI%20standard.html Grand Danois Klubben i Danmark. Hentet den 10. oktober 2013.
  3. 3,0 3,1 Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2010, JP/Politikens Forlagshus A/S 4. udgave.
  4. 4,0 4,1 "granddanois — sproget.dk". Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. http://sproget.dk/lookup?SearchableText=granddanois. Hentet 2014-03-29. 
  5. 5,0 5,1 Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1886, s. 114-115) i artiklen ”Racekjendetegn paa forskjellige Hundearter” (undergruppe ”Doggen”).
  6. http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1507 Foreningen DDK - Dansk Kennel Klub.
  7. Først attesteret hos Shakespeare: Hamlet, Prins af Danmark som ”Danish dogges” i 1604. Se William Shakespeare: THE Tragicall Historie of HAMLET, Prince of Denmarke (1604, quarto 43, The Huntington Library, San Marino, California). Senere tilpasset til ”danish dogs”.
  8. Attesteret som ”Le Grand Danois” i George Louis Leclerc comte de Buffon (1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés (s. 185-311).
  9. Som ”chien Danois” ses navnet først hos Jacques Christophe Valmont de Bomare (1731-1807): Dictionnaire raisonné universel d'histoire naturelle (Paris, 15 bind, 1761).
  10. Johann Samuel Haller [Halle]: Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482).
  11. På håndmalet tryk (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s Thierreich (Thierbuch), Augsburg, 1768.
  12. Johann Christoph Adelung: Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson (1783, Erster Band, s. 1310).
  13. Oeconomischen Encyclopädie (1773-1858).
  14. http://www.ddc1888.de/ Deutscher Doggen Club. Hentet den 13. oktober 2013.
  15. Attesteret som ”Daenischer” på et kobberstik, platte Nr. 18 (185 x 153 mm) af Johann Elias Ridinger (Ulm 1698 – Augsburg 1767): Entwurf(f) einiger Thiere (1738-1755).
  16. Først attesteret hos Innocente Alessandri og Pietro Scattaglia: Animali quadrupedi al naturale disegnati, incisi, e miniati con i loro veri colori (Venezia: Carlo Palese, 4 dele i 2 bind, 1771-75).
  17. http://greatdane.fi/JTO_19.10.06_Tanskandoggi1.pdf Hentet den 24. oktober 2013.
  18. http://www.skk.se/Global/Dokument/RASdokument/RAS-grand-danois.pdf?epslanguage=sv Svensk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.
  19. http://www.ngdk.no/ Norsk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.
  20. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 451-454).
  21. http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=hundr&searchmode=none Online Etymology Dirtionary. Hentet den 9. oktober 2013.
  22. 22,0 22,1 Forefindes i Rigsarkivet
  23. P.G. Thorsen: Skånske Lov og Eskils skånske Kirkelov tilligemed Andreæ Sunonis lex Scaniæ prouincialis, Skånske Arvebog og det tilbageværende af Knud den 6.’s og Valdemar den 2.’s Lovgivning vedkommende skånske Lov (1853, Skånske Lov, Straffelov, s.58).
  24. C. F. Wegener: Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (5. bind, 1871-1875, s. 62-64); A. Heise: Hundes Lemlæstelse for Jagtens Skyld (Historisk Tidsskrift, 1881-1882, 3. række, bind V. s. 331); Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 36-37), Landstingsloven "Laalands Vilkaar" stadfæstes først af Kong Hans (regent 1481-1513) i år 1504.
  25. Holger Fr. Rørdam (1830-1913): "Fyns Vedtægt og Adelens Landemode" i Danske Magazin, 1884, 4. række, bind V, s. 146-152).
  26. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 40)
  27. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 64)
  28. Troels Frederik Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende århundrede (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, Kristiania, 1879-1901, Bog VI (af 14), Hverdag og Fest, s. 192). Også på forsiden af Jagtprotokollen fra Meutegaarden ved Jægersborg står skrevet: ”Specification paa Hans Kongel. Maits. Jagthunde saa og hvad Avl og Alder de kand være af. Forfattet den 14. Novembris 1725”.
  29. Caspar Frederik Wegener: Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere tid (L. Levins Bogtrykkeri, Kjöbenhavn, 1855, Bind I, fodnote s. 238-240, 250, 252).
  30. 30,0 30,1 Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 446)
  31. Johann Samuel Haller [Halle]: Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482); Johan Christian Daniel von Schreber (1739-1810): Die Säugthiere in Abbildungen nach der Natur mit Beschreibungen (1775); Johann Christoph Adelung: Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson (1783, Erster Band, s. 1310)
  32. Jacob Nicolay Wilse (1735 - 1801): Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176)
  33. Hans von Aphelen (1719-1779): Valmont de Bomare: Den almindelige Natur-Historie, i Form af et Dictionnaire. Oversat, forøget og forbedret af H. von Aphelen (København, 1767–70, 8 bind; Tredje Tome, 1768, s. 553-579).
  34. Otto Friedrich Müller (Otho Fridericus Müller, Othone Friderico Müller, 1730-1784): Zoologiæ Danicæ Prodromus, seu Animalium Daniæ et Norvegiæ indigenarum characteres, nomina et synonyma imprimis popularium (Havniæ [København] 1776, 1. Mammalia, 2. Feræ, 4. Canis)
  35. Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn,P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", s.219-233)
  36. Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning (1864).
  37. "Illustreret Tidende” (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 27, nr. 44, 01.08.1886, s. 534)
  38. Illustreret Tidende” (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 29, nr. 36, 03.06.1888, s. 440 & Årgang 29, nr. 38, 17.06.1888, s. 464).
  39. ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, nov. 1934, s. 343-345, Ole Larsen: Danmarks ældste kendte Grand danois)
  40. Grand Danois Klubben i Danmark's historiske arkiver.
  41. Møller, Viggo. Dansk Jagttidende, Nr. 6, september 1886, side 86.
  42. A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Forordet"); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 12, marts 1888, forsiden & s. 199); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1888, s. 23); Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Bind I:25)
  43. Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning, (1864).
  44. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887, Den store danske Hund, den tyske Dogge og den danske Hund)
  45. ”Hunden”, udgivet af Dansk Kennel Klub. 1898, side 97.
  46. Peter Savolainen m.fl.: mtDNA Data Indicates a Single Origin for Dogs South of Yangtze River, less than 16,300 Years Ago, from Numerous Wolves (Molecular Biology and Evolution, 2009 December; 26(12): 2849–2864)
  47. http://www.ordnet.dk ; http://www.etymonline.com.
  48. Se ”Moskva-skålen” (Moscow Cup, Moscow Bowl) på Pushkin Museum of Fine Arts, Moskva; Béatrix Midant-Reynes: The Prehistory of Egypt (1999, The Predynastic Period (C. 4000-3000 BC), Preface XII, s. 171-2).
  49. Mathaf Al-Misri: Egyptian Treasurer from the Egyptian Museum in Cairo (1999); T.G.H. James: Ancient Egypt: The Land and its Legacy (1988, s.90); National Archeology Museum, Athen
  50. De ældste hundefund i Danmark er gravgodset fra Hammelev ved Haderslev (Maglemosekulturen) dateret til 8250 f.Kr. jf. Ulla Lund Hansen: "VOV!" i Skalk, 2:2000, s. 20-27; Haderslev Museum; Sandra L. Olsen, Section of Anthropology: Prehistory of Kazakstan, Carnegie Museum of Natural History.
  51. Ulla Lund Hansen: VOV! (Skalk, 2:2000, s.20-27); Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290); Anne-Sofie Gräslund: Damen med hunden (en del af ”Drik – og du vil leve skønt” et festskrift til Ulla Lund Hansen på 60- årsdagen 18. august 2002 (Nationalmuseet, 2002, s.263-274); Museumsbestyrer, Dr. Phil. Magnus Degerbøl: Vort ældste Husdyr, Hunden – og dens Skæbne i Danmark. Fra ”Dyr i Natur og Museum” (1943). Gengivet i ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1944, s. 42)
  52. Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Bind II, Aarhus, 1952, planche 1:2a, 1:3a, 1:6a, 3:3, 3:5, 4:3, 5:1, 5:2, 5:6, 6:3, 6:25, 7:4, 8:18, 8:19, 8:20-21, 9:25, 22:1, 25:1)
  53. Ole Worm: De Aureo Cornu (1641) hvor det ”lange/store” guldhorn af gengivet, samt i Jul.Schiøtt: Danmarks Folk – I skildringer af danske videnskabsmænd” (København, Det Nordiske Forlag, 1901, Nordens Oldtid, s. 221-222), hvor arkivar, kammerråd Joachim Richard Paulli (Jochum Pauliis)’s gengivelse af det ”korte” guldhorn er gengivet.
  54. Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Bind II, Aarhus, 1952, planche 6:3, 6:25, 7:4, 8:20-21, 9:25, 22:1, 25:1)
  55. Martin Rundkvist: Domed oblong brooches of Vendel Period Scandinavia - Ørsnes types N & O and similar brooches, including transitional types surviving into the Early Viking Period (2010, s. 134, 136, 138, 139, 149); Erika Svensson: Spännande djur i vendeltida Uppåkra: En komparativ kontextuell analys av ovala och djurformade skålfibulor från Uppåkra (2005, 2.4 Skålfibulorna och dräkten, s. 15, 18); Peter Vang Petersen: Odins fugle, Valkyrier og bersærker – billeder fra nordisk mytologi fundet med metaldetektor (2005, s. 57).
  56. Kirsten Bendixen: Skandinaviske fund af sceattas (Festskrift til Brita Malmer, 1985, s. 33-40).
  57. Nationalmuseet, runedatabasen http://runer.ku.dk/; Arild Hauge's runedatabase http://www.arild-hauge.com/
  58. Den Jydske Krønike (Chronica Jutensis); Arild Huitfeldt (Arrild Huitfeld, 1546-1609): Danmarckis Rigis Krønicke (1595-1604, Den Første Part, s. 292); Peder Kofod Ancher : En Dansk Lov-Historie (1776, II. Deel, XVII. Capitel, s. 104-105).
  59. Kalkmalerier.dk
  60. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 441)
  61. 61,0 61,1 Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 449-450)
  62. Bent Jørgensen: Zoo – en historie om dyr og mennesker gennem 125 år (Forlaget Rhodos, 1984); Peter Nørresø Haase, informationschef i Zoologisk Have
  63. John Brown: The Northern Courts; Containing Original Memoirs of the Sovereigns of Sweden and Denmark Since 1766 (Edinburgh, Archibald Constable & Co, 1818, Vol. I, chap. VI. s. 99-100); Aage Friis: Tilskueren (1900, Breve fra Louise Gramm til Fru Løvenskjold, s. 790), hvilken kilde er gengivet i Robert Neiiendam: Kong Christian den Syvende som Skuespiller (Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 2 (1909-1910) 1, s. 304-313).
  64. 64,0 64,1 64,2 Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", s.219-233)
  65. ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, sept. 1934, s. 288-289, Ole Larsen: Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer)
  66. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 11, februar 1890, forsiden). Hunden er nr. 1791.
  67. Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Nr. 1854, Bind IV:30) og Siden Saxo (Statens Arkiver, Syddansk Universitetsforlag, 2:2003).
  68. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 4, juli 1897, s. 55); Forsiden af ”Vore Hunde” (redaktør Eugen Colding, Nørre Allé 49, st., København N., 1. årgang, nr. 1, 15. april 1898); ”Vore Hunde" (redaktør Eugen Colding, 2 Årgang, nr. 9, december 1899); "Vore Hunde" (I. Fr. Clausen , 1915, s. 16).
  69. Suzanne Lassen: Bente og Rufus (Gyldendal, 1933); Suzanne Lassen: Bente og Skovens Dyr (Gyldendal, 1936), samt Suzanne Lassen: Bentes veninde (Gyldendal, 1938). Endelig Suzanne Lassen: Anders Lassen – Sømand og soldat (Gyldendal, 1949)
  70. Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290).
  71. Museumsbestyrer, Dr. Phil. Magnus Degerbøl: Vort ældste Husdyr, Hunden – og dens Skæbne i Danmark. Fra ”Dyr i Natur og Museum” (1943). Gengivet i ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1944, s. 42)
  72. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 452, 557). Originalkilden er "Parforcejagtssager 1686-1768. Pk. IV. 13-2-1764" i Rigsarkivet.
  73. Jacob Nicolay Wilse: Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176)
  74. Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning (1864)
  75. Gerhard Wiltrup: Grand Danois - en fragmentarisk studie i "Hundevennernes jul" (Dansk Kennel Klub, årgang 1935).
  76. 76,0 76,1 Ulla Lund Hansen: VOV! (Skalk, 2:2000, s.20-27)
  77. Sydenham Edwards: Cynographia Britannica(1800-1803), som beskrevet i Hother Tolderlund Borgen: Den Store Hundebog (København, 1938, s. 229-240)
  78. 78,0 78,1 Lensbaron A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Den store danske Hund", s. 33-35)
  79. Fru Sagfører Nancy Madsen: Race-hunde (Det Nordiske Forlag, 1903, s. 9-11)
  80. 80,0 80,1 Standard for den danske Hund, godkendt af Dansk Kennel Klub 18. Marts 1935.
  81. Den danske Hund Jessie løbende 48 km/t http://www.youtube.com/watch?v=Ob4n13pbhtU Hentet den 12. oktober 2013.
  82. Susan E. Harris: Horse Gaits, Balance and Movement (New York, Howell Book House, 1993 ISBN 0-87605-955-8 s. 47–49)
  83. Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 2:2005, s.43).
  84. J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn (Kiøbenhavn, C. A. Reitzels Forlag, 1860, 3. Deel, s. 54, Om Huusdyrene, nr. 249)
  85. Erik Jonsson: Oldnordisk Ordbog (Kjöbenhavn, Det Kongelige Nordiske Oldskrift-selskab, 1863, s. 526).
  86. Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 445-446); Henrik Andersson fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
  87. Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227); "Illustreret Tidende” (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, s. 246); Grand Danois Klubben i Danmark’s historiske arkiver.
  88. Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V.). Samlingen findes på Harvard University Library, USA. • XXI. Sitzung vom 25. Juli 1867: Übersicht Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (I. Abtheilung) s. 377. • XXII. Sitzung vom 3. October 1867: Übersicht Fitzinger, Die Die Raçen des zahmen Hundes (II. Abtheilung) s. 514. • XXVI. Sitzung vom 7. November 1867: Übersicht Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (Schluß) s. 776
  89. Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V., s. 479-480). Samlingen findes på Harvard University Library, USA.
  90. "Vore Hunde" (redaktør Eugen Colding, januar 1901, s. 79).
  91. Adriansen, Inge. (2003) Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, Volume 2. Museum Tusculanuns Forlag. Side 262. ISBN 87-7289-794-5
  92. Fischer, Wolfgang Chr. (ed., 2010) German Hyperinflation 1922/23: A Law and Economics Approach. Side 72. ISBN 978-3-89936-931-1
  93. http://www.bismarck-stiftung.de/index.php/aktuelles/item/137-bismarck-und-der-dgb "Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside". I Humoristisch-Satirisches Wochenblatt, Berlin, Nr. 39, XXXI. Jahrgang, 25.8.1878.
  94. Dr. A. Ströse: Unsere Hunde - Form und Leben des Hundes” (Erster Band, Neudamm 1902, Der Dänische Hund); "Brehms Tierleben" i 3. udgave (Säugetiere - Zweiter Band, s. 125-126), der udkom 1890-93; Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH): Chronik des Deutschen Hundewesens (2006, s. 4)
  95. Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.218-233), og samme Viggo Møller i "Illustreret Tidende” (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, "Store danske Hunde", s. 244-246).
  96. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1892, s. 119-120 ) i artiklen ”Om den store danske Hund”.
  97. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 7, oktober 1892, forsiden)
  98. Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892.
  99. Bestyrelsesreferat, Dansk Kennel Klub, den 5.12.1936.
  100. Dansk Kennel Klubs historiske arkiver.
  101. Dansk Kennel Klubs historiske arkiver; Dansk Kennel Klub’s 100 års jubilæumsskrift (1997, s. 13); C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om ”Grand danois” Navnet i ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 167).
  102. "Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, august måned, s. 143)
  103. 103,0 103,1 Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris. Tilstillet af FCI til Dansk Kennel Klub i fax dateret 9.5.2003.
  104. Iflg. ”Delegierten Commission e.V. Hundeverband für Deutschland” i brev til Det Jødiske Centralråd i Berlin (Zentralrat der Juden in Deutschland)
  105. C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om ”Grand danois” Navnet - Den største Opgave, Dansk Kennelklub har været stillet overfor i hele sin Levetid, blev en stor Sejr for Klubben; artikel i ”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 165-173).
  106. FCI-Standard N° 313 / 14.04.1999.
  107. 107,0 107,1 107,2 107,3 Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.
  108. Fax fra FCI til Dansk Kennel Klub dateret 9.5.2003; e-mail fra FCI til Dansk Kennel Klub dateret 11-12 september 2012. Begge dokumenter forefindes hos Dansk Kennel Klub, respektivt Grand Danois Klubben i Danmark.
  109. FCIs vedtægter (Artikel 2 (g)) og FCIs Stående Ordre (Artikel 7 – standarder for hunderacer).
  110. FCI: 1911-2011 FCI Centenary Book (Pixels Prepress, Belgium, 2011): "The FCI standards commission appears for the first time in the minutes of the General Assembly 1957 although this body might have been created before".
  111. Minutes of the FCI General Committee, Madrid, 24-25th February 2010 (Circular 90/2010, s. 6). http://web.archive.org/web/20131004232346/http://www.fci.be/circulaires/90-2010-annex-en.pdf
  112. Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 3:2013, s.5)
  113. 113,0 113,1 http://www.ddc1888.de/Great-Dane-History.227.0.html Deutscher Doggen Club - History on the „Deutsche Dogge“ (Great Dane). Hentet den 10. oktober 2013.