Bruger:Allano/enhedslisten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ideologi og position[redigér | rediger kildetekst]

Enhedslisten er revoulutionære socialister, på den yderste venstrefløj ligesom sine forgængere, DKP, SA og VS.[1][2] På sin egen hjemmeside erklærer partiet sig for et demokratisk socialistisk parti.[3] Partiets 4 folketingsmedlemmer tjener lige så meget som en metalarbejder.[4] Partiet er generelt uenigt med de ellers andre venstreorienterede partier i Folketinget[5] Partiet fungerer som talerør for forskellige bevægelser som miljø-, antiracistiske- og fagbevægelsen[6]

Miljø[redigér | rediger kildetekst]

Miljøordføreren er Per Clausen, og partiet går ind for grøn politik.[7] Da Svend Auken i 1996 kom med at forslag til at halvere CO2-udledningen, kom Enhedslisten med sit egen energiplan, der skulle stoppe halmafbrænding og opføre flere vindmøller. I 2030 mente partiet at der udelukkende kunne være vedvarende energikilder i landet. Energiordføreren Bent Hindrup Andersen mente, at Aukens plan var problematisk, når man samtidig byggede flere motorveje.[8] Sammen med SF indgik partiet et forlig om at fordoble afgiften på sprøjtegifte , hvilket ifølge Bent Hindrup Andersen var "et kæmpeskridt for det økologiske i forhold til, hvad der var lagt op til".[9] Partiet støtter også økologi og krævede økologisk mad i børnehaverne under kommunevalget 2009.[10] Ved klimatopmødet kritiserede partiet landets indsats for en grønnere politik.[11]

Socialpolitik[redigér | rediger kildetekst]

Socialordfører Johanne Schmidt-Nielsen

Socialordføren er Johanne Schmidt-Nielsen. Feminisme bakker partiet meget op. Ved klimatopmødet i København støttede Enhedslisten et forbud mod prostitution til topledere.[12] Desuden er partiet anti-kapitalistisk og ønsker mere hjælp til samfundets svageste end med den nuværende velfærdsstat.[13] Også på indvandringspolitikken ønsker partiet langt mere åbenhed.[14] Irakiske asylansøgere i Danmark skulle sendes tilbage, hvilket Schmidt-Nielsen ulovligt ville hjælpe og også opfordrede andre folk til at gøre.[15] Kosovokrigen krævede partiet at modtage flygtninge derfra.[16] Desuden indgik partiet et forlig med regeringen om at give opholdstilladelse til 1.500 flygtninge fra krigen.[17] Partiet er kritiker af 24-års-reglen,[18] som partiet bruger som krav til en mulig S-SF-regering.[19] Integration er blandt et af partiets vigtigste mærkesager og partiet går ind for modersmålundervisning for at bedre integration.[20] Religion har været et omdiskuteret emne i Enhedslisten. Da Asmaa Abdul-Hamid stillede op for Enhedslisten, brudte en debat ud mellem de forskellige medlemmer, om hvorvidt partiet var anti-religiøst, religionskritisk eller ikke-religiøst. Bestyrelsen konstaterede, at partier ikke var imod religion, men heller ikke religiøst.[21]

Internationale opgaver[redigér | rediger kildetekst]

Ved krigen i Kosovo truede Enhedslisten den daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen med at fratage deres støtte, hvis de erkendte at de havde givet asyl med ultranationalistiske serbiske kilder. Partiet krævede asyl til 50 ansøgere.[22][23] Desuden indgik partiet et forlig med regeringen om at give opholdstilladelse til 1.500 flygtninge fra krigen.[24] Partiet støtter fred frem for krig. I 2001 stillede partiet op på Rådhuspladsen mod krigen i Afghanistan.[25] Frank Aaen, forsvarsordfører, siger: Mine holdninger til krigen i Afghanistan er fremgået klart af de ting, jeg gennem tiden har sagt og skrevet [...]. Intet sted kan der findes antydningen af støtte til tortur.[26] Frank Aaen mente også at der skabes terrorister med krigen frem for at de bekæmpes. Et citat fra ham: Vi afviser som de eneste krigen . Vi vil ikke overlade det til FN ... vi vil overlade det til FN at fange og retsforfølge terrorister.[27] Ved krigen i Irak støttede Enhedslisten at sende soldater i håb om at fange Saddam Hussein, men ikke desto mindre forstod partiet ikke at USA skulle bruge andre lande for at kontrolle olien i landet.[28] Der er internt opgør om at støtte NATOs kamp mod somialiske pirater. Partiet var tidligere enige om at angribe pirater, hvilket var første partiet sådan en NATO-aktion.[29]

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Enhedslisten er modstandere af EU, og partiets medlemmer går ind for Folkebevægelsen mod EU[30] Dog havde partiets vælgere generelt selv en lettere holdning til EU.[31] Siden 1994 har modstandere af både EU og Dansk Folkeparti stemt på Enhedslisten. Dog prioterer partiet denne modstand mindre i håb om at kunne fokusere på handel med spækhuggere.[32] Partiet fungerer som vagthund over for udenlandske firmaer, der ikke betaler skat.[33] Partiet mod forbud mod kunstig befrugtning[34]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

DKP vedtog på sit landsmøde i september 1988 at forsøge at skabe for en valgalliance, der skulle have flere medlemmer end VS. Der blev lagt op til en rød-grøn alliance mellem DKP, De Grønne, VS, SAP, Humanisterne og Fælles Kurs og andre progressive kræfter, som samlet ville kunne komme i Folketinget. VS accepterede DKP's forsøg på at skabe en bredere alliance, men var ikke meget for Fælles Kurs. VS og SAP beskyldte Fælles Kurs for at ære racistisk. DLP ville heller ikke have Fælles Kurs med. De Grønne ville ikke deltage i noget socialistisk samarbejde. Og Humanisterne blev afslået pga. sin støtte til nye religioner. Senere ønskede Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML) også at blive optaget, men blev afvist som organisation.[35].[36] Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var et parti, der lagde sig op ad en sovjetrussisk forståelse af socialisme, dvs man ville have kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne og planøkonomisk regulering af samfundsøkonomien, og samfundet skulle styres af et kommunistisk parti, der skulle forberede overgangen til et klasseløst kommunistisk samfund. Venstresocialisterne bestod af forskellige fraktioner og ideologiske opfattelser, hvoraf nogle var betydelig mere anarkistiske i deres socialismeopfattelse end DKP.[37] Efterhånden blev der dannet et politisk grundlag.[36]

Troen på partiet var næsten håbløs i starten.[38][39]

Søren Søndergaard truede...

Valghistorie[redigér | rediger kildetekst]

Valgår Stemmer Mandater
1990 54.038 (1,7 %) 0
1994 104.701 (3,1 %) 6
1998 91.933 (2,7 %) 5
2001 82.685 (2,4 %) 4
2005 114.123 (3,4 %) 6
2007 74.674 (2,2 %) 4

Enhedslisten har aldrig haft succes ved folketingsvalgene, og støtten har været svingende.[40] Ved valget i 1990 formåede partiet ikke at komme over spærregrænsen med sine 1,7% af stemmerne.[41] I 1994 kom partiet ind i Folketinget med 6 mandater, hvilket er 1,4% mere end ved sidste valg.[40] I både 1998 og 2001 mistede partiet et mandat.[40] I 2005 fik partiet endnu engang 6 mandater, men mistede dog 2 af dem ved valget i 2007.[40]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf
  2. ^ JydskeVestKysten 27. oktober 2009.
  3. ^ [http://www.enhedslisten.dk/about-party
  4. ^ http://www.enhedslisten.dk/partiet
  5. ^ "Og der er meget som de tre partier -i hvert fald på overfladen -er blevet enige om det sidste års tid. Men hvad med Enhedslisten ? Det skylder » alternativet « os alle svar på." Den Radikale Enhedslisten, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, 27. juli 2009, s. 4
  6. ^ [1], s. 204
  7. ^ http://www.enhedslisten.dk/politik
  8. ^ "Enhedslisten affejer energiplan", berlingske tidende, 16. april 1996, s. 2
  9. ^ berlinsgke tidende,23. janur 1998, s. 3
  10. ^ Det vil Enhedslisten i kommunerne, arbejderen, 11. november 2009, s. 6
  11. ^ [2]
  12. ^ MetroxPress Kbh. 8. september 2009, s. 10.
  13. ^ http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enhedslisten/
  14. ^ [3] s. 25-6
  15. ^ Min lejlighed er et dårligt sted at gemme sig. Fyens stifttidende 5. september 2009., s. 11
  16. ^ Berlingske Tidende, 28. februar 1995, s. 7
  17. ^ ritzau, 10. april 1996.
  18. ^ "24-års-reglen"/>Frederik von Sperling "Kronik: Drop frygten: Vi befinder os i et multinationalt Danmark ", Information, 5. august 2009, s.18.
  19. ^ Små partier advarer S, Jesper Balslev og Johan Blem Larsen, Ritzau, JydskeVestkysten , 15. august 2009, s.8
  20. ^ Enhedslisten er »dem, der bider de andre i knæhaserne«, Helsingør Dagblad, 8. oktober 2009, s. 10 , Jesper Munch Nielsen
  21. ^ Religionsstrid i Enhedslisten, 17. april 2008, ritzau, Kim Kristensen.
  22. ^ Ritzaus bureau, 27. februar 1995.
  23. ^ Berlingske Tidende, 28. februar 1995, s. 7
  24. ^ ritzau, 10. april 1996.
  25. ^ fredericia dagblad, 8. januar 2001.
  26. ^ Berlingske Tidende, s. 7. 24. juli 2007.
  27. ^ Politiken, 7. november 2001, s. 6
  28. ^ "Krigen mod Irak handler om olie" metroxpress århus. 11. februar 2003, s. 18
  29. ^ http://jp.dk/indland/indland_politik/article1985736.ece
  30. ^ Grænseland: Gi' os Danmark tilbage, information, 30. maj 2009, s. 50
  31. ^ Torben K. Jensen Partierne, Europaudvalget og europæiseringen fra Politica, bind 27 (1995) 4 på tidsskrift.dk. Besøgt 3.marts 2010
  32. ^ Ib Christensen MF for Retsforbundet, Debat: Læserbreve, information, 1. april 2009, s. 18-9
  33. ^ http://www.fagbladet.dk/article/20071106/NYHEDER/71106016
  34. ^ http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={enhedslisten}&type=cont&id=93548&query=enhedslisten&journal=all&fromyear=&toyear=&n=0&m=25&print=no
  35. ^ http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-historie
  36. ^ a b [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser/Enhedslisten
  37. ^ http://www.samfundsfag.dk/politik/enhedslisten.htm
  38. ^ DKP fik ikke gjort op med stalinister, Ole Dall, berlingske tidende, 19. april 1990, s. 10
  39. ^ Camilla Plum Venstrefløjen passé, Terkel Svensson, berlingske tidende, 20. marts 1990, s. 3
  40. ^ a b c d [4]
  41. ^ DE SMÅ KOM IKKE IND, bt, 13. december 1990, s. 10
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Allano/enhedslisten&oldid=3899563"