Folketingsvalget 1998
|
|
|
|
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
90 mandater for et flertal |
| |
Største parti |
Næststørste parti |
| |
 |
 |
| Leder |
Poul Nyrup Rasmussen |
Uffe Ellemann-Jensen |
| Parti |
Socialdemokratiet |
Venstre |
| Alliance |
ABFØQD |
VCOZ |
| Leder siden |
1992 |
1984 |
| Sidste valg |
62 mandater, 34,6% |
42 mandater, 23,3% |
| Mandater vundet |
63 |
42 |
| Mandatændring |
+1 |
0 |
| Stemmer |
1.223.620 |
817.894 |
| Procent |
35,9 |
24,0 |
| Procentforskel |
+1,3 |
+0,7 |
|
|
Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten.
Den tætte valgkamp mellem blokkene med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen for højrefløjen og den undertippede siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den anden fløj huskes med Ekstra Bladet der på valgdagen skrev "Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme".[1] Valgte blev afgjort med et mandat og 176 færøske stemmer da den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard slog lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet.[2]
Ved valget kom det nye parti Dansk Folkeparti ind med 13 mandater, mens det gamle Fremskridtsparti tabte 7 af deres 11 mandater. Kun på grund af et godt valg for Kirsten Jacobsen med næsten 30.000 personlige stemmer overlevede Fremskridtspartiet dette valg.[2]
Godt et år før valget den 20. februar 1997 var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell, fuld kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen. Engell forlod dansk toppolitik og overlod posten til Per Stig Møller.[3] Med Per Stig Møller som formand mistede Det Konservative Folkeparti 11 af 27 mandater. Per Stig Møller selv blev kun valgt på et tillægsmandat.[2]
Valgresultatet [redigér]
| Partier |
Partileder |
Stemmer |
% |
Mandater |
+/ – |
|
Socialdemokratiet (A) |
Poul Nyrup Rasmussen |
1.223.620 |
35,9% |
63 |
+1 |
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
Uffe Ellemann-Jensen |
817.894 |
24,0% |
42 |
- |
|
Det Konservative Folkeparti (C) |
Per Stig Møller |
303.665 |
9,1% |
16 |
-11 |
|
Socialistisk Folkeparti (F) |
Holger K. Nielsen |
257.406 |
7,6% |
13 |
- |
|
Dansk Folkeparti (O) |
Pia Kjærsgaard |
252.429 |
7,4% |
13 |
nyt |
|
Centrum-Demokraterne (D) |
Mimi Jakobsen |
146.802 |
4,3% |
8 |
+3 |
|
Det Radikale Venstre (B) |
Marianne Jelved |
131.254 |
3,9% |
7 |
-1 |
|
Enhedslisten (Ø) |
Kollektivt lederskab |
91.933 |
2,7% |
5 |
-1 |
|
Kristeligt Folkeparti (Q) |
Jann Sjursen |
85.656 |
2,5% |
4 |
+4 |
|
Fremskridtspartiet (Z) |
Kirsten Jacobsen |
82.437 |
2,4% |
4 |
-7 |
|
Demokratisk Fornyelse (U) |
|
10.768 |
0,3% |
0 |
|
|
Løsgængere |
|
1.833 |
0,0% |
0 |
-1* |
|
|
|
|
|
|
|
| Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) |
|
3.484.957 |
100,0% |
175 mandater |
|
| Kilde |
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.
| Stemmefordeling |
|
|
|
|
|
| Socialdemokratiet |
|
35.9% |
| Venstre |
|
24.0% |
| Det Konservative Folkeparti |
|
8.9% |
| Socialistisk Folkeparti |
|
7.6% |
| Dansk Folkeparti |
|
7.4% |
| Centrum-Demokraterne |
|
4.3% |
| Det Radikale Venstre |
|
3.9% |
| Enhedslisten |
|
2.7% |
| Kristeligt Folkeparti |
|
2.5% |
| Fremskridtspartiet |
|
2.4% |
| Demokratisk Fornyelse |
|
0.3% |
|
Henvisninger [redigér]
|
Folketingsvalg |
|
| Folketingsvalg efter 1849-grundloven |
|
 |
|
| Folketingsvalg efter 1866-grundloven |
|
|
| Folketingsvalg efter 1915-grundloven |
|
|
| Folketingsvalg efter 1953-grundloven |
|
|