Bruger:Dipsacus fullonum/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kategorisystemet i Wikipedia har til formål at gøre det muligt at finde alle artikler eller andre typer sider om emner med bestemte definerende karakteristika.

Definerende karakteristika[redigér | rediger kildetekst]

Emner skal kategoriseres efter definerende karakteristika. Det er egenskaber ved emnet som pålidelige kilder almindeligvis og konsekvent nævner til i beskrivelsen af emnet, for eksempel en persons nationalitet eller et steds geografiske beliggenhed. Egenskaber som kun sjældent nævnes i pålidelige kilder bruges ikke ved kategorisering. Hvis for eksempel en person har eller har haft flere erhverv eller uddannelser, vil man normalt kun kategorisere personen efter det eller de erhverv og uddannelser som har gjort vedkommende er kendt. Hvis en person for eksempel er notabel (dvs. encyklopædisk relevant) på grund af sin skuespillerkarriere, vil man ikke kategorisere vedkommende som sygeplejerske selvom vedkommende er det, medmindre sygeplejerske-karrieren i sig selv også er notabel eller har haft betydning for skuespilkarrieren.

Navngivning af kategorier[redigér | rediger kildetekst]

Som udgangspunkt bruges de samme kriterier for navngivning af kategorier som for artikler. Emne-kategorier har navne i ental, mens mængde-kategorier har navne i flertal. Fx er Kategori:Opera for alle typer artikler der vedrører opera), mens Kategori:Operaer er for artikler om specifikke operaer.

Kategorisering af sider[redigér | rediger kildetekst]

Alle Wikipediasider bør høre til mindst én kategori. Undtagelser er diskussionssider, omdirigeringssider og brugersider; disse kan dog også kategoriseres i specielle kategorier for disse typer sider når det er hensigtsmæssigt.

Hver kategoriseret side bør placeres i de mest specifikke kategorier, som den logisk set hører til. Det betyder, at hvis en side hører til en underkategori af K (eller en underkategori af en underkategori af K osv.), så placeres den normalt ikke direkte i K. Undtagelser fra denne regel er eponyme kategorier og ikke opdelende kategorier (se nedenfor).