Bruger:Kefr4000/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


TITEL: Kvalitativ forskning

Kvalitativ forskning er en tilgang til frembringelsen af viden, der indebærer en kvalitativ analyse af som regel kvalitativ empiri. Dette betyder, at forskeren undersøger et stof, fænomen eller andets kvaliteter, dvs. egenskaber.[1]

Kvalitativ samfundsvidenskab[redigér | rediger kildetekst]

Inden for samfundsvidenskaben indebærer kvalitative analyser undersøgelsen relativt få analyseenheder, som imidlertid er beskrevet med en høj detaljegrad. Dette kontrasterer den kvantitative metodes logik, hvor mange analyseenheder beskrives med relativt få variable.[2] Hvor kvantitative analyser ofte repræsenteres med grafiske fremstillinger af sammenhængen mellem to-tre variable for hundrede til tusinder analyseenheder, beskriver kvalitativ forskning sine få analyseenheder systematisk og indgående, og således får både forsker og læser en omfattende viden om den samlede enhed, der udgør analyseenheden.[3] Dette gør den kvalitative metode effektiv til at klarlægge komplekse og ikke-numeriske sammenhænge.[4] Den kvalitative metode er også brugbar, hvis man skal undersøge et felt eller enhed, der endnu ikke er undersøgt før, da man med en eksplorativ tilgang kan opnå viden, som ikke var mulig at forudse.[5]

På baggrund af en udelukkende kvalitativ undersøgelse kan man ikke konkludere hvor omfattende et fænomen er i en population. Da man ikke undersøger tendenser i bredden, kan man ikke sige noget om omfanget, og den kvalitative metode er således ikke generaliserbar.[6] Dette er imidlertid den kvantitative metodes styrke. Her kan man udtrække en repræsentativ stikprøve fra en population og herfra undersøge hyppigheden af et fænomen med en nærmere specificeret usikkerhedsmargen.[7] Inden for videnskabsteorien er der bred konsensus om, at det for at kunne undersøge et fænomen kvantitativt kræver kendskab til fænomenet i sig selv.[8] Vil man for eksempel undersøge en befolknings syn på indvandring ved at stille en række spørgsmål i et spørgeskema, er man nødt til at have viden om forskellige holdninger, der netop knytter sig til indvandring, inden man kan gå videre med at formulere sine spørgsmål. Der er således en vis synergi mellem kvantitative og kvalitative metoder.[9]

Kvalitative metoder i samfundsvidenskaben[redigér | rediger kildetekst]

Den kvalitative tilgang til videnskabelige undersøgelser bygger således på en dybdegående forståelse af en relativ lille gruppe af analyseenheders kvaliteter.[3] For at kunne analysere disse kvaliteter, må forskeren frembringe empiri om enhederne, og til dette er en række metoder beskrevet.

For det første kan forskeren interviewe en række subjekter om deres holdninger og handlinger.[10] Forskeren forbereder, hvis interviewet er semi-struktureret, som det typisk er, en interviewguide, som fungerer som en slags køreplan for interviewet. Her står en række temaer og spørgsmål opstillet i den rækkefølge, forskeren forventer, interviewet vil forløbe. Ofte tillader forskeren, at interviewet kører ud på et sidespor, for at lade interviewpersonen kunne forklare sit perspektiv bedst muligt, hvilket gør interviewet til semi-struktureret.[11] Foretages interviewet ustruktureret, forbereder forskeren sig, men sætter ingen specifik ramme for interviewet, og lader det dermed folde sig ud, på interviewpersonens præmisser.[12] I en interviewsituation er det tydeligt, at empirien skabes i forholdet mellem informant og forsker, da formuleringerne bliver skabt i kraft af forskerens spørgsmål. Empirien ville således formentlig ikke have været til, hvis ikke forskeren havde fremprovokeret et svar.[13]

For det andet kan forskeren træde ud blandt subjekterne og observere deres adfærd, som den udfolder sig.[14] Ved brug af denne metode søger forskeren ofte, at undgå at påvirke miljøet, forskeren studerer. Forskeren observerer subjekterne og noterer deres adfærd, relationer til hinanden, det omgivende miljø og andre relevante kvaliteter ved situationen. Det er imidlertid ikke muligt fuldstændig at fjerne sig fra situationen i og med, at forskeren reelt er til stede og som udgangspunkt synlig for deltagerne.[15] En anden tilgang til observationsstudier er såkaldte deltagerobservationer, hvor forskeren bevidst træder ind i feltet og oplever situationen på egen krop.[16] Ved for eksempel at fungere som et pizzabud for en tid, kan forskeren bedre forstå de forhold, pizzabudene arbejder under, på en måde, der måske ikke var mulig med traditionel observation eller igennem interviews. En tredje tilgang til observationsstudierne er undersøgelser, hvor forskeren er skjult og ikke giver sig tilkende før empirien er skabt.[17] Dette kan være ved at gå undercover i en social gruppe eller anonymt at følge med i debatten på et internetforum. Skjult observation kan berettiges, hvis det ikke ellers er muligt at fremskaffe denne empiri, men er etisk kritisabel, da man fratager subjekterne deres frie valg om deltagelse.[18]

For det tredje kan forskeren i et fokusgruppeinterview facilitere en samtale mellem en gruppe informanter. Således kan det studeres, hvor sociale normer forhandles og diskuteres.[19] Det er en udbredt misforståelse, at gruppeinterviews erstatter enkeltinterviews ved mere effektivt at undersøge flere subjekter på én gang, men denne fremstilling af gruppeinterviewet overser den indflydelse, informanterne har på hinanden.[20] I dybdeinterviews med kun en forsker og en informant til stede kan belyse, hvordan informanter ser på en række forskellige fænomener, mens fokusgruppeinterviews kan bruges til at undersøge, hvordan mennesker forholder sig til andres holdning, og hvordan man tilpasser sine holdninger og fremstillinger efter andres.[19]

For det fjerde: Dokumentanalyse. Derudover overvej at ændre rækkefølgen på metoderne.

Problematikker vedrørende skabelsen af data[redigér | rediger kildetekst]

Der er inden for kvalitative forskningsmiljøer konsensus om, at kvalitative data uundgåeligt samskabes i en relation mellem forsker og subjekterne, der indgår i undersøgelsen. Der er en gensidig påvirkning mellem parterne, som må forventes at have øvet indflydelse på empirien, når den er fremskabt.[21] Det er derfor nødvendigt for forskeren af klarlægge i så oprigtig og detaljeret grad, det er muligt, hvilket perspektiv og forforståelse, forskeren har inden, under og efter dataskabelsen, sådan at forskeren og læseren forstår empirien i denne kontekst.[22] Vurderingen af kvalitativ forskning bygger på en vurdering af forskningens troværdighed: I hvilken grad er der tillid til forskerens metode?[23] For at læseren af forskningen skal tro denne, må forskeren argumentere for forskningens troværdighed ved blandt andet at redegøre indgående om dataskabelsesprocessen. Transparens er med til at med at højne troværdigheden, og den er med til at give læseren mulighed for at vurdere og medfortolke, hvordan empirien skal forstås.[24]

Centralt i den kvalitative metode står fortolkningen, der betegner de overvejelser, vurderinger, valg og .................. forskeren gør sig under processen. Informanterne fortolkes fra første interaktion med forskeren, da forskeren nødvendigvis må foretage en række metodiske valg på baggrund af informanterne.[25] Vurderes informanten egnet og brugbar i besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålet? Er det, informanten giver udtryk for under et interview, relevant, eller bør forskeren i stedet føre interviewet tilbage på sporet? Bør forskeren stoppe to, der snakker i munden på hinanden under et gruppeinterview, eller er det mest hensigtsmæssigt ift. undersøgelsens formål at lade informanterne snakke ud? Hvordan bør forskeren forholde sig i en konkret situation, hvor en informant henvender sig til forskeren under et observationsstudie? Hvilken måde er den bedst egnede til at transskribere det sagte under interviews, hvor det ofte er mere kompliceret end spørgsmål-svar, da der måske tales i munden på hinanden, gentages sætningsled eller udelades deles af sætninger? Talesproget giver mening i konteksten af samtalen, men kan imidlertid være svær at nedskrive til tekstform.[26] I den kvalitative forskningsproces må forskeren således løbende forholde sig til informanterne og deres udsagn og handlinger, for bedst muligt at frembringe den ønskede viden.[25]

Kvalitativ analyse i samfundsvidenskaben[redigér | rediger kildetekst]

Den kvalitative analyse foretages ofte af data, der er skabt i den kvalitative forskningsproces igennem for eksempel interviews eller observation, hvor der nu foreligger en række tekster. Empirien kan blandt andet tage form som observationsnoter eller interviewtransskriptioner.[27] Kvalitativ analyse udelukker imidlertid ikke andre former for empiri, der også kan analyseres. Selv tal har som skrifttegn kvaliteter og karakteristika, der kan undersøges kvalitativt.[28] Grundlæggende går den kvalitative analyse ud på at fortolke og forstå empirien i sin helhed, hvilket giver forskeren en række indsigter, forskeren herefter kan formidle.[29]

Noget med analyse...

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hårbøl, Karl; Schack, Jørgen; Spang-Hanssen, Henning, red. (1999). "kvalitativ". Dansk Fremmedordbog (2 udgave). Gyldendal. Hentet 8. februar 2022.
  2. ^ Forskel på kvant og kval data
  3. ^ a b Antallet af analyseenheder
  4. ^ Fordel: Kompleksitet
  5. ^ Fordel: Eksplorativ tilgang til det ukendte
  6. ^ Ulempe: Ikke generaliserbar
  7. ^ Kvantitativ metode med usikkerheder og hyppighed, stikprøve osv
  8. ^ Behov for viden inden kvant --> kvals fordel
  9. ^ Synergi
  10. ^ Interview generelt
  11. ^ Semi-strutureret intw
  12. ^ Ustruk intw
  13. ^ Samskabelse af data
  14. ^ Observation generelt
  15. ^ ikke muligt at være flue på væggen
  16. ^ deltagerobs
  17. ^ skjult obs generelt
  18. ^ etik vedr skjult obs
  19. ^ a b fokusgr generelt
  20. ^ fokusgr misforståelser
  21. ^ gensidig indflydelse; samskabelse af data
  22. ^ forforståelse
  23. ^ troværdighed
  24. ^ transparens
  25. ^ a b fortolkning generelt
  26. ^ Transskribtion (-svanskeligheder)
  27. ^ kval empiri generelt
  28. ^ En bredere forståelse af kval empiri
  29. ^ Dybdegående analyse generelt