Empiri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring". Empiri er sanselig erfaring. Både dagliglivet og videnskaben er baseret på empiri.

Empiri må ikke forveksles med empirisme, der er en bestemt teori om, hvordan vi opnår erkendelse. Ganske vist modstilles empirisme ofte rationalisme, hvor empirisme betoner erfaring, mens rationalisme betoner logik. Men i dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik, selvom der dog stadig stilles spørgsmål ved disse ved prominente og afgørende filosoffer som Descartes). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, der ligger i empirisme og i andre epistemologier, fx hermeneutik. Empirisme står for den opfattelse at vore observationer er "givne", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i fx empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.

Empiri kaldes også a posteriori-erkendelse. Modsat a priori-erkendelse, der er erkendelse via fornuften alene. Slutninger baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister logisk ugyldige, hvorfor Karl Raimund Popper har foreslået falsifikation i stedet for verifikation som videnskabeligt princip. Videnskaben kan altså ikke bevise noget, men kun modbevise påstande.

Eksempel[redigér | redigér wikikode]

Sætningen »Alle får er hvide« kan ikke bevises, men kun modbevises. Problemet er at man altid kun vil have set et endeligt antal tilfælde (får), at basere sit bevis på, hvorfor påstanden aldrig kan siges at være verificeret. Omvendt kan blot et enkelt tilfælde af et får, der ikke er hvidt, falsificere påstanden. At antage at alle genstande af en given type (her eksemplificeret ved hvide får) har en given egenskab (her at være hvid), uden at det er beviseligt, kaldes også for empirisk generalisering.

Sætningen "Nogle får er hvide" kan dog godt verificeres, hvis man ser nogle hvide får! Denne sætning har dog ikke meget videnskabelig værdi. Eneste værdi er (stadig), at den falsificerer påstanden "Alle får er sorte".

Se også[redigér | redigér wikikode]