Bruger:Mogens E. Weile
Mogens Weile blev født i København den 26. februar 1942. Opvokset på Frederiksberg. MW bor i Måløv.
Mogens Weile er søn af Gudrun Johanne Cecilie Petersen og Erling Henrik Weile. Søskende: Vagn Petersson, Ib Werther og Bent Werther. Mogens Weile afsluttede sin folkeskole i 1956 på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Udlært som grafisk trykker ved teknisk skole i 1962. MW aftjente sin værnepligt ved Kronens Artilleritegiment fra 1963 - 1964. I 1981 dimittend fra Den Grafiske Højskole, idag Danmarks Medie- og Journalist Højskole. Efter 46 år på arbejdsmarkedet gik MW på pension i 2002.
Historisk[redigér | rediger kildetekst]
Fra sin tidligste ungdom har MW interesseret sig for samfundet og de forskellige samfundspolitiske forhold. I partipolitisk sammenhæng indtil 1975. Han var medlem af SF i 1966-67 og fra 1968-1975 af Venstresocialisterne og partiets folketingskandidat i 1971 -1975. MW var medlem af borgmester Villy Brauers rådgivningsgruppe på Kbh. Rådhus fra 1968 til 1970. Villy Brauer (VS) var tillige formand for Dansk Typograf Forbund og senere direktør for Kommunekemi i Nyborg. MW var medlem af Venstresocialisternes faglige landsudvalg og det kommunalpolitiske udvalg i Ballerup i samme periode. Fra 1970 til 1973 arbejdede han tæt sammen med Peder Boas, Kbh. Rådhus for en nedlæggelse af Skovlunde Flyveplads, hvilket lykkedes efter en fornyet afstemning i borgerrepræsentationen. Afstemningen førte til en endelig lukning fra 1980. Arealerne blev herefter erstattet af rekreative områder til glæde for borgerne i Ballerup kommune, naturen og sportsudøvere.
Som medlem af Venstresocialisternes faglige landsudvalg udarbejdede han i samarbejde med arbejdsmarkedsforsker og professor Iver Hornemann Møller flere af Venstresocialisternes faglige papirer bl.a.: om tillidsmandinstitutionen og sikkerhed på arbejdspladsen.
De væsentligste aktiviteter er siden 1975 udøvet i upolitiske og tværpolitiske foreninger, overvejende med forbrugerspørgsmål, miljø, kultur og fagbevægelse.
Mogens Weile har i gennem årene været udvalgs og - bestyrelsesmedlem og formand for flere klubber og foreninger. Formand for Forbrugergruppen for Skovlunde, Ballerup og Måløv. Medlem af samarbejdsudvalget FF, mellem Forbrugerrådet og Forbrugergrupperne. Sekretær i Klub 5 i Grafisk Forbund. Formand for aktivitetsudvalget Apfel, under HK, København. Bestyrelsesmedlem i Måløv Bylaug. Formand for Grundejerforeningen Kærlodden 5-161 og formand for Fællesgrundejerforeningen for Kratvejarealet. De to grundejerforeninger blev landskendte da de vandt kampen om ”Den forsvundne sø i Måløv” i 1993-1995 i tæt samarbejde med Danmarks Naturfrednings Forening.
MW har i et stort omfang i gennem årene deltaget i den offentlige debat og bidraget med adskillige kronikker, artikler og kommentarer i medierne og i dagspressen.
De politiske fingeraftryk[redigér | rediger kildetekst]
I tiden op til 1970 stod de vestlige lande med miljøproblemer, der i høj grad lignede dem i Østeuropa og u-landene. Det vil sige en direkte sundhedsskadelig forurening af luft, vand og jord. På den baggrund blev miljøproblemerne rejst sammen med en række andre samfundsproblemer i det, der er blevet kaldt 68-oprøret.
Den første danske miljøorganisation var NOAH der blev dannet i 1969, og i Ballerup oprettede man et forureningsråd i samarbejde med bl.a. den lokale forbrugergruppe i starten af 70erne. I efteråret 1971 oprettede den nye socialdemokratiske regering et særligt ministerium for forureningsbekæmpelse under ledelse af Jens Kampmann (S), som året efter oprettede en særlig Miljøstyrelse. I 1973 blev miljøministeriet dannet, og i 1974 trådte Danmarks første miljølov i kraft.
Forud for 1972 havde regeringen nedsat en arbejdsmiljøgruppe, som skulle forberede et nyt lovgrundlag for ”arbejderbeskyttelse”, som skulle imødekomme de skadelige påvirkninger fra fysiske, kemiske, biologiske, sociale og psykiske forhold, man er udsat for på sit arbejde.
Den øgede opmærksomhed på arbejdsmiljøproblemerne i begyndelsen af 1970'erne skyldtes bl.a. den almindelige nedslidning på arbejdspladserne, de tidligere ”vilde strejker” som blev flot beskrevet af Informations daværende redaktør Ejvind ”mangeord” Larsen, udviklingen inden for socialmedicinen, samt flere såkaldte fagkritiske rapporter, Bl.a. ”Malerrapporten”, som blev til i samarbejde mellem kritiske universitetsstuderende og dele af fagbevægelsen.
I 1974 oprettede Dansk Typograf Forbund, som den første fagforening i Danmark et sikkerhedsudvalg. Arbejdsmiljøloven der trådte i kraft i 1977 var en rammelov, som primært adskilte sig fra den gamle Arbejderbeskyttelseslov fra 1954 ved, at forhold nu kunne anses for ulovlige, selv om de ikke udtrykkeligt var omtalt i loven.
Mogens Weile deltog aktivt for tilblivelsen af både Miljøloven og den nye lov om arbejderbeskyttelse. I samarbejde med folketingsmand Svend Erik Kjær Rasmussen (VS) udarbejdede han ændringsforslag og tilføjelser til begge love, og sammen formulerede de flere spørgsmål til folketingets forespørgselsdebatter. Suppleret med ønsker fra sikkerhedsudvalget i Dansk Typograf forbund og via samarbejdsudvalget FF, Lis Groes og Svend Auken (S), m.fl. blev det til mange konkrete ændringsforslag, som indgik i de vedtagne love. Udover de mange forbedringer der indgik i miljøloven og i arbejderbeskyttelsesloven fik ovennævnte personer og samarbejdspartnere også indført levnedmiddeloven i 1973 med den lovpligtige prismærkning og varedeklarationer.
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Folketingskandidater i VS i 1971