Danske Artilleriregiment

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danske Artilleriregiment
Cannon Fire.jpg
Aktiv 1. november 2005 (1684)
Land Danmark Danmark
Værn Hæren
Type Artilleriregiment
Myndighedsniveau III
Overordnet myndighed Hærens Operative Kommando
Størrelse 3 artilleriafdelinger
Del af Forsvaret
Kaserne Varde Kaserne, Varde
Kaldenavn DAR
Motto Officium Et Supra
(Da: Pligten og lidt til)
Bælte Bæltefarver
Maskot Skt. Barbara
Årsdage Oprettelsen af DAR og generel artilleridag (1. november 2005)
Fejringen af artilleriets skytshelgen Sankt Barbara. (4. december 237)
Slaget ved Nybøl (28. maj 1848)
Slaget ved Fredericia (6. juli 1849)
Slaget ved Isted (25. juli 1850)
Kampen ved Mysunde (12. september 1850)
Slaget ved Mysunde 2. februar 1864
Kampen ved Dybbøl (18. april 1864)
Opløst 28. februar 2014
Webside forsvaret.dk/DAR
Ledere
Chef DAR Oberst Birger Mejlholm

Danske Artilleriregiment (DAR) var Danmarks hærs sidste artilleri-regiment. Regimentet blev oprettet i 2005, men kan føre sine rødder tilbage til 1684 ved sammenlægning af Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment. Officiel oprettelsesdag er 1. november 2005, idet 1. november generelt er en speciel dag i artilleriets livlinie.

Regimentet blev nedlagt den 28. februar 2014. Hærens artillerikapacitet blev flyttet til den nyoprettede 1. Danske Artilleriafdeling (1. DAA) som blev underlagt Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.[1]

Regimentet opstillede Hærens artillerienheder: Feltartilleri, luftværn og målopklaringsenheder. Chefen, oberst Birger Mejlholm, var samtidig chef for Hærens Ildstøtteskole. Skolens stabschef er oberstløjtnant Claus D. Møller.

Danske Artilleriregiment var garnisoneret i Varde og en artilleriafdeling i Oksbøllejren

Historie[redigér | redigér wikikode]

Selvom regimentet er ungt, kan dets historie føres tilbage til 1684, hvor Det Kongelige Artillerie Corps oprettedes i København. I 1803 opdeltes Artilleriecorpset i tre brigader; benævnt "Danske Artilleri Brigade", "Holstenske Artilleri Brigade" og "Norske Artilleri Brigade". Sidstnævnte blev opløst i 1814 med tabet af Norge.

I 1842 ændres brigaderne til hhv. 1. Artilleriregiment (Danske) og 2. Artilleriregiment (Holstenske), men samlet blev det kaldt "Den Kongelige Artilleribrigade". I forbindelse med treårskrigen mellem Danmark og Preussen blev 2. Artilleriregiment (Holstenske) nedlagt i marts 1848, da regimentet tilsluttede sig oprørernes side.

I forbindelse med Hærloven af 1867, blev 2. Artilleriregiment genoprettet 1. oktober 1867 af 7.-9. Batteri og 12. Forstærkningsbatteri og 2. Trainafdeling fra 1. Artilleriregiment.

I 1880 kom en tillægslov til hærloven af 1867. Denne bestemte at de selvstændige batterier skulle samles i artilleriafdelinger. Artilleriet var hermed organiseret som følgende:

  • 1. Artilleriregiment: 1. og 2. Artilleriafdeling.
  • 2. Artilleriregiment: 3. og 4. Artilleriafdeling.

Siden krigen i 1864 var alt artilleri blevet samlet i København, men nu blev det bestemt at 3. artilleriafdeling (3 AA) skulle garnisoneres i Aarhus stadigvæk under 2. Artilleriregiment. 3 AA flyttede fra København til Aarhus i april 1881. I 1895 oprettedes Fæstningsartilleriregimentet, som havde ansvaret for Københavns fæstningsartilleri. Dette regiment blev nedlagt i 1920 da den danske regering erkendte, at der ikke var behov for en permanent befæstning af hovedstaden.

I 1909 blev 3. Artilleriafdeling en selvstændig afdeling uden noget tilhørsforhold til et regiment. Samtidig blev Kystartilleriregimentet oprettet. Den 1. april 1923 blev 3. Feltartilleriregiment oprettet i Aarhus. Dets stamafdeling blev 3 AA.

I 1932 overgår ansvaret for Kystartilleriet fra Hæren til Søværnet, og dermed nedlægges Kystartilleriet som artillerienhed. Af dennes enheder oprettes 10. Artilleriafdeling som i 1937 bliver til en del af det nyoprettede "Luftværnsregimentet".

I 1951 var artilleriet organiseret som følger:

  • 1. Feltartilleriregiment (Kronens Artilleriregiment) i Sjælsmark
  • 2. Feltartilleriregiment (Sjællandske Artilleriregiment) i Holbæk
  • 3. Feltartilleriregiment (Nørrejyske Artilleriregiment) i Århus
  • 4. Feltartilleriregiment (Sønderjyske Artilleriregiment) i Varde
  • Sjællandske Luftværnsregiment i København
  • Jyske Luftværnsregiment i Aalborg
  • 12. Artilleriafdeling på Bornholm
  • Artilleriets Skydeskole i København (Artilleriskolen)
  • Artilleriets Befalingsmandsskole i Ringsted.

I 1961 får de danske regimenter og skoler lov til til at benævne sig med navn. Se ovenstående i parentes. I 1970 sammenlægges Kronens Artilleriregiment og Sjællandske Luftværnsregiment med Kronens Artilleriregiment som fortsættende regiment. I 1974 sammenlægges Nørrejyske Artilleriregiment og Jyske Luftværnsregiment med Nørrejyske Artilleriregiment som fortsættende regiment. Samtidig samles Artilleriets skoler til Hærens Ildstøtteskole i Varde.

I 1982 sammenlægges Kronens Artilleriregiment og Sjællandske Artilleriregiment til Kongens Artilleriregiment. I 2000 sammenlægges Nørrejyske Artilleriregiment og Sønderjyske Artilleriregiment til Dronningens Artilleriregiment. Endelig bliver de to tilbageværende artilleriregimenter sammenlagt d. 1. august 2005 til Danske Artilleriregiment, og dermed var artilleriet igen samlet i et regiment frem til 2014 hvor regimentet blev nedlagt og overført til 1. Danske Artilleriafdeling underlagt Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.

Enheder[redigér | redigér wikikode]

1. Artilleriafdeling[redigér | redigér wikikode]

Var Danmarks eneste aktive feltartilleriafdeling. Den bestod af et stabsbatteri og fire skydende batterier. Afdelingen var placeret i Oksbøllejren, ca. 20 km fra Varde. Afdelingen indgik i 1. Brigade.

2. Uddannelsesafdeling[redigér | redigér wikikode]

Havde ansvaret for uddannelsen af værnepligtige menige i artilleriet. Efter afslutning af Hærens Basisuddannelse kunne de menige søge om ansættelse ved f.eks. 1. Artilleriafdeling, Luftværnsafdelingen eller en hvilken som helst anden enhed i Hæren. Afdelingen var placeret i Varde. Afdelingens 1. og 2. Batteri uddannede hvert halve år de menige, mens 3. og 4. Batteri på skift uddannede de artillerienheder som skulle udsendes i international tjeneste.

3. Førings- og Målopklaringsafdeling[redigér | redigér wikikode]

Indgik i Danske Division og var divisionens ildstøttespecialister. I afdelingen indgik et stabs- og målopklaringsbatteri som havde ansvaret for at føre afdelingen og lave målopklaring mod fjendtlige ildstøtteenheder. Det sidste klaredes ved hjælp af artilleripejleradarer, som kunne finde ud af hvor fjenden har placeret sine kanoner, haubitser, raketkastere og mortérer, når disse afskydes.

Desuden indgik et UAV-batteri (ubemandet fly). Der blev indkøbt et antal Raven UAV-systemer i 2007.

Endelig indgik der et "Tactical Air Control Party"-batteri (TACP) i afdelingen. Et TACP-hold kan tilkalde og lede flystøtte. Før oprettelsen af batteriet i 2005 var holdene placeret direkte ved brigader og division. På denne måde blev al ekspertisen omkring flystøtte samlet i et batteri.

I 2009 overgik resten af luftværnets enheder til afdelingen, hvorefter det i løbet af forsvarsforliget 2009-2014 overgik til Flyvevåbnet.

Valgsprog[redigér | redigér wikikode]

Danske Artilleriregiment[redigér | redigér wikikode]

Pligten og lidt til

1. Artilleriafdeling[redigér | redigér wikikode]

  • 1. Batteri: Fløjbatteriet sætter standarden

2. Uddannelsesafdeling[redigér | redigér wikikode]

  • 1. Batteri: Viljen Sejrer
  • 2. Batteri: Vaagen mand er ond at vække
  • 3. Batteri: Vides ikke
  • 4. Batteri: Altid Klar

Mærkedage i Artilleriet[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]