Bruger:Sasha/Wirtschaftswundertog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wirtschaftswunder-vogne er personvogne, som spillede en vigtig rolle i Den Tyske Forbundsrepublik. De vogne blev brugt meget, fandt man ud af, at det var smart at koble dem sammen med sammen med Silberling-vogne, så de ikke kun blev brugt til lange rejser. Deres efterfølgere var Pop-Farben-vogne, og Havblå/Beige vogne, som også havde en stor betydning.


Vogntyper[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Wirtschaftswundervogntyper

1.klassesvognene blev brugt i næsten hvert eneste tog, så rejsen kunne blive mere luksuriøs, fordi der altid var nogen der ville rejse på første klasse. Ellers var 2.klasse standard. En gang i mellem når der blevet kørt langt, koblede man en restaurantvogn[1] på, så man kunne spise, hvis det var. Man brugte meget bagage- og halvbagagevogne (også mest til lange rejser), når der var flere end ca. 3 vogne pr. tog. Også postvognen blev brugt en gang i mellem, især koblet på tog til lange afstande. Egentlig, så var postvognene ombyggede bagagevogne, hvorved vinduernes og dørenes placering blev ændret, og nogle nye typer døre (skydedøre), med firkantede vinduer.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Den Tyske Forbundsrepublik i 1950'erne havde oplevet et økonomisk opsving, og de vigtigste private fundamentale behov var dækket, spirede hos mange borgere i Forbundsrepublikken længslen efter en rejse ud i det fjerne. Endnu før den store bølge inden for privatbilismen, voksede derfor behovet for yderligere serier af moderne nykonstruerede vogne til fjerntogstrafikken. Antallet af de nye eksprestogvogne, der var taget i anvendelse siden 1954, var ikke længere tilstrækkeligt. Fra begyndelsen af 1960'erne satte DB[2] derfor endnu flere moderne eksprestogvogne i drift. Vognene kørte mest som IC-tog mellem Düsseldorf og München, men dog også som EC-tog til Holland og Belgien som erstatning for Rheingold-vognene, og visse andre TEE-ruter. Nu bruges mest ICE-togsættene, som kan køre hurtigere, accelerere hurtigere, er mest fleksible og komfortable.

Man tænkte på at lave nogen vogne om, så det gik bedre med økonomien, og på den måde fandt man frem til at lave nogen bagagevogne om til postvogne, så hvis der var en stak post der skulle fra en by til en anden by langt væk, lagde de bare al post i den vogn, og koblede den på resten af toget.

Efterfølgere[redigér | rediger kildetekst]

Der skete det, at de blev meget populære, men efterhånden som vognene blev slidt ned, lavede man en efterfølger[3]. Der blev dog ikke lavet så mange som tidligere, grundet folk begyndte at købe privatbiler. Men alligevel var de stadig populære. Vogne med lignende Pop-Farben-bemaling findes stadig på nogle vogne, litreret BR Bomz (liggevogn), som er ejet af det nuværende Deutsche Bahn AG[4]

Konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

Vinduerne var skydevinduer med lys-guldfarvede let-exolerede metalrammer. Indstigningerne var dog med dreje-foldedøre. Man satte kun skydedøre ved endepartierne. Alle vogne var kromoxidgrønne, bortset fra 1.klasses-vognen, som var koboltblå. Disse vogne holdt i mange år, og ikke alle vogne er ophuggede endnu.

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Halv restaurant og halv 2.klasse
  2. ^ Dengang fandtes Deutsche Bundesbahn (DB) og Deutsche Reichsbahn. (DR)
  3. ^ Faktisk to, navngivet »Havblå/beige« og »Pop-Farben«.
  4. ^ Få vogne er ejet af DB Netz Notfalltechnik.