InterCity
InterCity (IC) er en type af persontog, som løber over længere strækninger - normalt imellem landsdele. Togene kendetegnes typisk ved bedre komfort, højere hastighed og færre stop end de lokale stop. Afhængig af land og strækning kan der også være spisevogn og/eller trillebar i togene. Pladsreservering kan være et krav eller en mulighed.
De første til at anvende betegnelsen var British Rail i 1966. To år senere i 1968 indførte Deutsche Bundesbahn også betegnelsen. I 1974 blev systemet indført af DSB i Danmark.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Danske forhold
Systemet blev indført af DSB i Danmark i 1974 med timedrift på strækningen København-Århus suppleret med forbindelser til andre dele af Jylland. InterCity erstattede alle sorte lyntog, dvs. lyntog kørt af tog oprangeret af lokomotiver og vogne i stedet for de særlige togsæt litra MA og de imellemtiden udrangerede MB og MS.
Efterhånden blev timedriften udvidet helt til Frederikshavn. Ved indførelsen af de første InterCity-tog, blev der på Storebælt indsat 2 nye jernbanefærger, som sammen med de gamle færger varetog trafikken indtil 1980/81, hvor tre nye og større færger af en ny type blev indsat. Dette medførte mulighed for en væsentlig udvidelse af trafikken.
Efterhånden som IC3-togsættene blev taget i drift i 1990/91, erstattede disse de tog, der fortsat blev trukket af lokomotiver. Ændringen gjorde det muligt at etablere flere direkte forbindelser, i det flere togsæt kan køre sammenkoblet fra København til f.eks. Vejle eller Kolding, hvor de deles og derefter fortsætter ad forskellige strækninger.
Da køreplanen blev tilpasset efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1997, erstattede IR4-togsættene IC3 på strækningen til Sønderborg.
Som en slags international parallel til InterCity blev EuroCity indført i 1987.
[redigér] InterCity-nettet 2011
Nedenfor er gengivet InterCity-nettet som det ser ud i hovedtræk siden køreplansskiftet 12. december 2010. I praksis er der enkelte tog, der ikke kører helt igennem. Bemærk i øvrigt at der i modsætning til f.eks. S-banen ikke opereres med faste linjer. Togene kan således samles og deles undervejs efter behov, ligesom hyppighed og destinationer løbende justeres.
- Timedrift Københavns Lufthavn, Kastrup - København H - Odense - Vejle - Århus H - Aalborg - Lindholm. På dette strækning tilbydes Internetadgang mellem København H og Århus H.
- Timedrift Østerport - København H - Odense - Kolding - Tinglev
InterCity suppleres desuden med InterCityLyn
- Timedrift København H - Odense - Vejle - Århus H - Aalborg - Hjørring - Frederikshavn (skift til regionaltog i Aalborg på nogle afgange)
[redigér] Materiel
De danske InterCitytog køres med togsæt af typerne IC3, IR4 og IC4:
- IC3 (InterCity, 3 vogne) er et trevogns dieseltogsæt, der blev sat i drift fra 1990. Et særligt kendetegn er dets gumminæser på fronten og specialindrettede førerrum, der kan klappes til side, så der kan dannes overgang mellem to sammenkoblede togsæt. IC3 udgør hovedstammen i InterCitytrafikken og indsættes på alle strækninger undtagen til Sønderborg.
- IR4 (InterRegional, 4 vogne) er et firevogns elektrisk togsæt. Det er en videreudvikling af IC3 og kan kobles med denne. Oprindelig blev det bygget som regionaltog, men siden 1997 benyttes det også som InterCity til Sønderborg, da der her i modsætning til de andre destinationer kan køres elektrisk hele vejen. IR4 benyttes desuden som lokale vogne til Odense, Fredericia og Kolding.
- IC4 (InterCity, 4 vogne) er et firevogns dieseltogsæt. Det er tænkt som afløseren for IC3, men store forsinkelser i leverancen og tekniske problemer gør, at det endnu kun benyttes på få afgange.
[redigér] Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
|||||||||||||||||||||||
 |
Stub Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
