Cand.pæd.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cand.pæd. er en akademisk grad i pædagogik, der kan opnås fra DPU. Den kan tages i forskellige specialiseringer: Pædagogisk filosofi, pæd. psykologi, pæd. antropologi, pæd. sociologi og IT-didaktisk design.
I sidste halvdel af 1900-tallet kunne man blive cand.pæd. i et skolefag (f.eks. engelsk, geografi), hvilken var en af de mulige kvalifikationer til at blive lærer på et lærerseminarium i pågældende fag. Denne mulighed findes ikke længere.
Cand.pæd.psych. er en nu afskaffet uddannelse (den sidste cand.pæd.psych. blev færddiguddannet i august 2004) i pædagogisk psykologi. Uddannelsen giver ret til betegnelsen psykolog og sidestilles med cand.psych., f.eks. med hensyn til optagelse i dansk psykolog forening og mulighed for at praktisere som psykolog under f.eks. sygesikringen. Dette gælder ikke den uddannelse i pædagogisk psykologi, der nu findes på DPU.
Den nye kandidatuddannelse i Pædagogisk psykologi, under institut for læring ved DPU, giver kandidaterne ret til titlen: Cand. pæd. i pædagogisk psykologi. En kandidat med titlen Cand.pæd.pæd.psyk. er uddannet til at arbejde i teori- og praksisudviklende pædagogisk-psykologiske funktioner, herunder udviklingsprojekter, konsulentopgaver, uddannelsestilrettelæggelse og planlægning, supervision,forskningssammenhænge m.m. Uddannelsen kan endvidere danne grundlag for den 3-årige forskeruddannelse med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden.
[redigér] Kendte danskere med titlen Cand.pæd.
Cand.pæd.pæd.psyk. retter sig mod arbejdsmarkedsområder som fx human ressource afdelinger, konsulentfunktioner, undervisning på gymnasier, CVU’er, seminarer, kriminalforsorgen, PPR-kontorer, osv. Uddannelse er en psykologi-uddannelse, der ikke bør forveksles med psykolog-uddannelsen.

