Cape Breton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Cape Breton

Cape Breton (fransk: Île de Cap-Breton; skotsk gaelic: Eilean Cheap Breatuinn; Mi'kmaq: U'namakika) er en canadisk ø på 10.311 km² og er dermed verdens 75ende største. Cape Breton er en del af provinsen Nova Scotia på Canadas østkyst. Sydney er øens største by. Cape Bretons økonomi har traditionelt baseret sig på udvinding af kul, fremstilling af stål samt lidt fiskeri og skovbrug.

De første beboere på Cape Breton var Mi'kmaq indianerne. Giovanni Caboto var måske den første europæiske opdagelsesrejsende, der besøgte Cape Breton, men det er historikere ikke enige om. Frankrig koloniserede Cape Breton, som var en del af Frankrigs kolonirige. Øen fik navnet Acadie tidligt i 1600 tallet. I 1700-tallet byggede Frankrig en stor fæstning ved Louisbourg. Den blev anset for at være den stærkeste fæstning på den vestlige halvkugle. Efter flere krige mod Storbritannien tabte Frankrig Île Royale, som Cape Breton hed på den tid. Fra 1763 blev Cape Breton en del af det britiske imperium. I 1800-tallet kom mange immigranter fra Skotland, og skotsk kultur dominerer fortsat øen.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 46°10′00″N 60°45′00″V / 46.166666666667°N 60.75°V / 46.166666666667; -60.75