Stål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stålbro.

Stål er en legering af jern med kulstof. Andre legeringsgrundstoffer (silicium, mangan, chrom, nikkel, titan, etc.) kan derudover indgå for at forbedre legeringens egenskaber i en bestemt retning.

Stålproduktion[redigér | redigér wikikode]

I stål er hovedbestanddelen, også kaldet basismaterialet, jern (Fe). Udover jern er der også andre grundstoffer, disse bliver kaldt legeringsgrundstoffer. Legeringsgrundstofferne er enten naturlige følgestoffer fra råjern, eller blevet tilsat fra stålværket.

Stål er jern med mindre end ca. 2 % carbon. Det meste af al støbejern bliver omdannet til stål. Ved at reducere indholdet af urenheder, fx carbon, i jernet og tilsætte andre stoffer, bliver støbejernet omdannet til stål. Urenhederne bliver fjernet i en ovn. Dette gøres ved at 70 % støbejern og 30 % skrotjern bliver blandet sammen med calciumoxid, hvor der samtidig bliver blæst ren ilt ned i blandingen. Ilten omdanner carbon og svovl til carbonoxid og svovloxid, mens calciumoxiden omdanner nogle af urenhederne til slagge der lægger sig på overfladen af smelten. Slaggen skummes af og kommer dermed ikke med i de støbte emner. På denne måde bliver indholdet af carbon reduceret til <2 % og der vil kun være meget lidt svovl og phosphor.

Ståltyper[redigér | redigér wikikode]

Legeringsgrundstofferne har stor indflydelse på stålets egenskaber derfor opdeles stålene ofte løseligt i følgende grupper:

  • Ulegeret stål: Stål med mindre end 1,5 % legeringsgrundstoffer
  • Lavtlegerede stål: Stål med højst 5 % legeringsgrundstoffer
  • Højtlegerede stål: Stål med mere end 5 % legeringsgrundstoffer

Der bliver bl.a. tilsat legeringsgrundstoffer for at få nye og bedre egenskaber for stålet, fx hårdheden, slidstyrken, hærdbarheden og mange andre.

Forskellige typer stål[redigér | redigér wikikode]

Stål i ældre tid[redigér | redigér wikikode]

I ældre tid brugtes, især til våben, damasceret stål (efter byen Damaskus). Det var en teknik, hvor rent jern opkulledes ved opvarmning i en lukket ovn sammen med kulstof. Dette kunne give helt op til 1,8% kulindhold. Ved at smede det sammen med rent jern kombinerede man de to materialers egenskaber til et materiale, der var hårdt og fleksibelt på samme tid, faktisk ligesom vores tænder; en hård emalje udenpå og blødt ben indeni.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • 2004-01-26, ScienceDaily: Microwave Steel: Faster, Cleaner, Cheaper Citat: "...You shouldn't try it at home...He then put iron oxide and coal inside. In a matter of minutes, the microwave energy reduced the iron ore to iron, and the electric arc furnace smelted the iron and coal into steel...It's really cheap, and it's really fast..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: