Christine af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christine af Danmark
Hertuginde Christine af Lothringen, født prinsesse af Danmark. Malet af Hans Holbein den Yngre i 1538. Portrættet er i National Gallery i London.
Hertuginde af Milano
Embedsperiode 1534 – 1535
Forgænger Claude af Frankrig
Efterfølger Maria Manuela af Portugal
Ægtefæller Frans 2. Sforza af Milano
Frans 1. af Lothringen
Børn Karl 3., Hertug af Lothringen
Renata, Hertuginde af Bayern
Dorothea, Hertuginde af Braunschweig-Calenberg
Hus Huset Oldenburg
Far Christian 2. af Danmark
Mor Isabella af Habsburg
Født november 1521
København eller Nyborg
Død 10. december 1590
Tortona, Allesandria, Hertugdømmet Milano
Hvilested Nancy, Lothringen

Christine af Danmark (1521 i København10. december 1590 i Alessandria) var yngste datter af kong Christian 2. af Danmark og dronning Elisabeth.

Biografi

Fødsel og opvækst

Christian 2.'s tre børn: Dorothea, Hans og Christine.
MaleriJan Mabuse (1526)

Prinsesse Christine blev født i 1521, enten på Nyborg Slot eller Københavns Slot, som femte barn og anden datter af Kong Christian 2. af Danmark og Norge og Isabella af Habsburg, der var søster til den Tysk-Romerske Kejser Karl 5.

Christine havde en storebror, Hans (født 1518). Hendes to ældre tvillingebrødre, Philip Ferdinand og Maximilian (født 1519), var begge døde inden hendes fødsel, den sidstnævnte i 1519 og den førstnævnte i 1520. Hendes storesøster Dorothea var født et år tidligere, i 1520, og var den eneste af hendes søskende, der overlevede til voksenalderen. Dorothea blev senere gift med Kurfyrst Frederik 2. af Pfalz.

Sammen med faderen flygtede familien til Nederlandene, da Christian 2. blev afsat fra den danske trone i 1523. Christine mistede sin mor, Elisabeth, i 1526 da de var i Nederlandene.

Ægteskaber

Portræt fra ca. 1533.

I 1534 blev hun gift med hertug Frans 2. Sforza af Milano. Efter dennes død året efter førte familien ægteskabsforhandlinger med blandt andre Henrik 8. af England. 1541 indgik hun dog sit andet ægteskab med hertug Frans af Bar, senere Frans 1. af Lothringen.

Senere liv

I slutningen af 1550'erne og i 1560'erne arbejdede eventyreren Wilhelm von Grumbach og hans allierede, der undertiden omfattede den landsforviste Peder Oxe, på at afsætte hendes grandfætter kong Frederik 2. fra den danske trone, således at Christine som retmæssig arving kunne overtage pladsen. Planerne løb dog ud i sandet.

Eftermæle

Christines livshistore var grundlaget for Helle Stangerups historiske romanbiografi "Christine" fra 1985, som var med til at øge kendskabet til og interessen for hendes person og skæbne.

Kilder