Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Kejser Karl 5. malet af Rubens, kopi af et portræt af Tizian (Tiziano Vecellio, 1490-1576).
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck.

Karl V (24. februar 1500- 21. september 1558) var konge af Spanien fra 1516 og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519. Han blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Castilien af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Spanien. I 1506 arvede han Østrig og Nederlandene efter sin fader, og som 15-årig overtog han ledelsen af sine riger.

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

I 1519 blev Karl valgt til kejser af det tyske-romerske rige "Det Hellige Romerske rige" grundlagt i 800 af Karl 1.. Karl V arvede sin kejsertitel, da bedstefaderen den habsburgske kejser Maximilian 1. døde. Samme år arvede han Spanien efter sin moder. I oktober 1520 blev Karl kronet i Aachen som konge af Tyskland og tog titel af tysk-romersk kejser. Han abdicerede i 1556.

Fra 1521 udkæmpede Karl flere krige mod Frankrig, hvor Frans 1. var kandidat til kejserværdigheden. Det endte med, at Karl vandt opgøret i 1525 og holdt Frans i fangenskab. To år senere angreb han Norditalien og Rom, da krigen var blevet genoptaget, og det endte med, at Paven blev fængslet og Rom plyndret.

Indenrigspolik[redigér | redigér wikikode]

Et andet problem for Karl var Martin Luther, som omkring 1517 indledte en reformatorisk bevægelse i Tyskland. Både fyrster og bønder blev grebet af de nye tanker. Bønderne rejste sig i 1524 mod deres gejstlige og verdslige herrer i Bondekrigen, men opstanden blev slået ned med hård hånd af fyrsterne. På rigsdagen i Worms i 1521 blev Martin Luther dømt fredløs.

Trosstridighederne udløste krige i Tyskland, hvor kejser Karl V greb ind som øverste landsherre. I 1547 besejrede han i første omgang de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støttede de nordtyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun i Lorraine til Frankrig.

Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrster. Karl blev så frustreret over de stadige kampe, at han abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder Ferdinand, som var tysk-romersk kejser 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2., hvorved Nederlandene kom på spanske hænder. Sine sidste år tilbragte Karl i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558. Efter sejren over maurerne i Andalusien og fordrivelsen af jøderne byggede han en tilbygning i senrenæssancestil til Alhambra-slottet. Klosteret Escorial uden for Madrid, blev omdannet til et mausolæum og er baggrund for Schillers skuespil "Don Carlos" (1787) sat i musik af Giuseppe Verdi i operaen "Don Carlo" (1867), der skildrer den skygge, som Karl kaster over sin søn, som bliver konfronteret af de frihedselskende nederlændere.

Foregående: Konger og kejsere
af det Tysk-romerske rige fra 800-1806
Efterfølgende:
Maximilian 1.
1508-1519
Ferdinand 1.
(1556-1564)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi