Commodore 64

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Commodore 64 i "brødkasse"-udgaven
Commodore 64 med diskettedrev og diskette
Commodore 64 intern i "brødkasse"-udgaven

Commodore 64, også kendt som "brødkassen" på grund af dens ydre udforming, er en hjemmecomputer som vandt stor udbredelse i 1980'erne. Den er efterfølgeren til Commodore VIC-20 og forgængeren til Commodore 128. Dens førsteplads blandt hobbybrugere og entusiaster blev først for alvor truet, da Commodore International lancerede Amiga'en.

Commodore 64 indeholder en 8-bits 6510-mikroprocessor (På 0.987 Mhz for PAL versionen og 1.023 Mhz for NTSC versionen), har 20 Kb rom og 64 Kb ram.

Grafik-chippen (VIC-II) har 16 farver, 8 sprites, mulighed for scrolling m.m. Opløsningen er 40x25 tegn eller 320x200 pixels.

De fleste bruger en båndstation, men det er også muligt at få både 5 1/4"- og 3 1/2"-diskettedrev til den.

Lyd-chippen (SID) har tre stemmer og seks oktaver og hedder i de ældre versioner SID6581 og i de nye SID8580.

Commodore lancerede også en transportabel udgave af Commodore 64, kaldet Commodore SX-64,samt en mindre kendt version Educator 64 som var en Commodore 64 der var indbygget i et PET 4000 metalkabinet, og primært tiltænkt skoler i USA.

I Danmark blev der også lavet version af Commodore 64 med dansk tastatur til skoler, disse fik ændret tastatur hvor man påklistrende de danske bogstaver, samt udskiftning a fkaraktersæt rom og kernal rom.

Commodore 64 er med mere end 30 millioner solgte enheder, den mest solgte computer nogensinde [Kilde mangler].

Commodore 64 blev designet til også at kunne virke som en Commodore MAX Machine og bruge cartridges lavet til disse.

Commodore 64 en spillemaskine[redigér | redigér wikikode]

En af grundene til at Commodore 64 vandt så stor popularitet var udvalget af spil. Pludselig havde menig mand mulighed for at spille spil hjemme foran fjernsynet, hvor man før havde været nødsaget til at besøge spillehaller eller den lokale grillbar for at få stillet spillelysten. Der er udgivet 1000 vis af spil til Commodore 64 tilbage i 80'erne og 90'erne og en fanatisk skare udgiver stadig (d.d.2011) spil til den kære Commodore 64. Spillene kunne købes på kassettebånd, floppy disketter eller cartridge. Desuden udkom der en række magasiner eller computerblade hvor der var spil listninger som man kunne taste ind i sin Commodore 64 og på den måde udvidde sin spilsamling. Disse spil havde dog ikke samme høje kvalitet som de købte spil. Der blev udgivet en række danske spil til Commodore 64, bl.a.:

  • Hugo
  • Oswald
  • Super Oswald
  • Labyrinth

Lagermedier[redigér | redigér wikikode]

Commodore's Datasette Unit 1530 var det mest benyttede lagermedie, den var forholdsvis billig med en udsalgspris på ca.495 kr. den benyttede almindelige kassettebånd til lagring af spil og programmer. Datasetten var pålidelig men utrolig langsom til at overføre spillene, dette kunne dog afhjælpes ved at man inden det endelige spil eller program loades kunne indlæse en turboloader, denne turbo funktion satte hastigheden 10 gange op. En anden ulempe ved datasetten var at man hele tiden skulle have styr på hvor man var på båndet for at kunne spole sig frem til et spil eller program, dette gjorde man ved at registrere sine spil eller programmer med båndtælleren som var i datasetten.

Diskettestationen 1541 var et enkelt sidet drev og havde en kapacitet på 170 Kb. Drevet var meget dyrt i anskaffelse og kostede mere end selve computeren. Drevet benyttede 5 1/4" floppydisketter som man kunne vende så begge sider af disken kunne udnyttes da drevet ikke selv var i stand til at aflæse begge sider af disketten automatisk. Som med datasetten fandtes også forskellige turbo funktioner for 1541 som øgede hastigheden med en vis faktor. Der udkom forskellige versioner af 1541 både med intern og ekstern strømforsyning.

Cartridge var en lagermulighed som blev benyttet meget af spilproducenterne, fordelene var åbenlyse da disse cartridges var vanskeligere at kopierer og spille startede op uden den lange ventetid som der var ved datasetten og diskettedrevet. Inde i cartridges var spillene lagret på en ROM som er en chip.

Piratkopiering[redigér | redigér wikikode]

Piratkopiering var et nyt begreb der opstod i 64'eren storhedstid. Masser af annoncer i Den Blå Avis med spil og programmer til en brøkdel af den normale pris gav spilproducenterne grå hår i hovedet og flere retssager blev også indledt mod de såkaldte pirater. Der var desuden en række "computerklubber" hvor det eneste formål var at få kopieret så mange spil og programmer som muligt.

Nutidig hardware[redigér | redigér wikikode]

I de seneste år er der kommet en del tilbehør som f.eks. fSD2IEC hvilket giver Commodore 64 mulighed for brug af SD kort som lagermedie.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: