Darlingtonkobling
Indenfor elektronik er en Darlingtonkobling (også set kaldet en Darlington-transistor eller et Darlington-par) er en sammensat struktur bestående af to bipolare transistorer (enten integreret på en mikrochip eller separate transistorer) forbundet således at strømmen forstærket af den første transistor er forstærket yderligere af den anden. [1]
Denne konfiguration giver en meget højere fælles emitter strømforstærkning end hver transistor taget separat og i tilfældet af en integreret Darlington-mikrochip, kan der spares plads i forhold til de to separate transistorer, fordi de kan anvende en delt kollektor-tilledning. Integrerede Darlington-par kommer indpakket i enkelt transistor-lignende hus eller som en mængde af enheder (typisk otte) i et integreret kredsløb.
Darlingtonkoblingen blev opfundet af Bell Laboratories ingeniør Sidney Darlington i 1953. Han patenterede ideen af at have to eller tre transistorer på en enkelt mikrochip delende en kollektor-tilledning. [2]
En lignende konfiguration men med transistorer af modsatte polariteter (NPN og PNP) er Sziklai-parret, nogle gange kaldet en "komplementær Darlington".
Kilder/referencer
- ^ Horowitz, Paul (1989). The Art of Electronics. Cambridge University Press. ISBN 0-521-37095-7.
{{cite book}}: Ukendt parameter|coauthors=ignoreret (|author=foreslået) (hjælp) - ^ Darlington’s Contributions to Transistor Circuit Design
Eksterne henvisninger
- Transistor and Darlington Pair as a Switch (Webside ikke længere tilgængelig)
- U.S. Patent 2.663.806 – Semiconductor signal translating devices. (ed., "Darlington Transistor")
- A Darlington Pair motor speed control circuit
- ECE 327: Procedures for Output Filtering Lab – Section 4 ("Power Amplifier") discusses Darlington pairs in the design of a BJT-based class-AB current driver in detail.