Refleksmodtager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksempel på refleksmodtagerdiagram, men udelad trimmekondensatoren på 30pF. (Trimmekondensatoren forårsager at trinet også fungerer som en superregenerativ modtager.)
Den ønskede HF-radiokanal kommer ind via stel og kondensatoren på 5..10nF på basis af OC872. Fra kollektor tappes den forstærkede HF ud (HF-forstærkerfunktion) via 10nF og AM-detektoren udgøres af 2*OA625 og lavpasfiltreres af 10nF, så nu haves LF fra radiokanalen. Den ledes sammen med DC og AGC-bias via 3Kohm modstanden tilbage til basis af OC872. Fra kollektor tappes den forstærkede LF (LF-forstærkerfunktion) via 5kohm og lavpasfiltreres af 10nF til LF-udgangen (NF – tysk NiederFrequenz).
Voila – forstærkertrinnet benyttes til forstærkning af to forskellige frekvensintervaller samtidig.
Blokdiagram af en refleksmodtager.

En refleksmodtager er en radioforsatstype, som før i tiden benyttedes for at spare på antallet af anvendte transistorer og elektronrør.

Det grundlæggende i en radioforsats af refleksmodtagertypen er, at et eller flere af forstærkertrinnene benyttes til forstærkning af flere frekvensintervaller samtidigt – sædvanligvis 2 – f.eks. (højfrekvens (HF) eller mellemfrekvens (IF, MF)) og lavfrekvens (LF, AF).

Frekvensintervallerne skal være letadskillelige via filtre. Hvis lavfrekvens forstærkes i forstærkertrinnet, så anvendes som regel lavpasfiltre til at koble LF ind i indgangen og ud ad udgangen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: