Dave Gahan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 21:02 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Dave Gahan
Information
Født 9. maj 1962 (62 år)
Epping, Storbritannien Rediger på Wikidata
Oprindelse Essex, England
Genre Synthpop, new wave, alternativ rock
Beskæftigelse Sanger, sangskriver
Aktive år 1980–i dag
Pladeselskab Mute Records
Associeret med Depeche Mode
Eksterne henvisninger
davegahan.com

Dave Gahan (født 9. maj 1962) er en engelsk sanger og sangskriver, der er bedst kendt som forsanger i synthpop/new wave-bandet Depeche Mode, som han var med til at danne i 1980. Han har sideløbene udgivet to soloalbum; Paper Monsters (2003) og Hourglass (2007). Selvom Martin Gore er Depeche Mode's primære sangskriver, har Gahan bidraget til flere sange på bandets to seneste album – Playing the Angel (2005) og Sounds of the Universe (2009) – heriblandt singlerne "Suffer Well" og "Hole to Feed".

Dave Gahan er tidligere heroinmisbruger. I 1993 fik han hjertestop under en koncert i New Orleans, og i 1996 stoppede hans hjerte i to minutter efter en overdosis. Han har siden slutningen af 1990'erne været stoffri.[1] I august 1995 forsøgte han at begå selvmord ved at skære i sine håndled. Ifølge Gahan selv var det et "råb om hjælp", og derfor sørgede han for at der var folk der ville finde ham.[2] Den 12. maj 2009 blev Gahan hasteindlagt kort før en koncert i Athen i Grækenland efter et ildebefindende. Undersøgelser viste at han led af kræft i urinblæren, og han undergik derfor en vellykket operation for at fjerne svulsten. Gahan måtte efter lægernes anvisninger holde sig i ro, og en række Depeche Mode koncerter blev derfor aflyst eller udskudt, indtil han den 8. juni igen stod på scenen i Leipzig i Tyskland.[3]

I 2005 var han model og talsmand for det svenske designmærke J.Lindeberg og dets S/S 2006 kollektion for mænd.

Referencer

  1. ^ Harrington, Richard (9. december 2005). "Dave Gahan: In Full Work Mode". The Washington Post. Hentet 27. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  2. ^ Sacred DM – Arena 01 04 97 – page 2
  3. ^ Baunø, Piet (28. maj. 2009). "Depeche Mode-sanger opereret for kræft". Ekstra Bladet. Hentet 27. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
SangerSpire
Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi