Heroin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Diamorphine chemical structure
Diacetylmorphine

IUPAC nomenklatur:

(5α,6α)-7,8-didehydro-4,5-epoxy-
17-methylmorphinan-3,6-diol diacetate (ester)

ATC-kode
N02AA09
Kemisk formel C21H23NO5
Molekylevægt 369.42 g/mol
Biotilgængelighed Peroralt: 0
Metabolisme Flere væv, særligt leveren
Halveringstid 3 minutter
Sekrestion Hovedsageligt nyrerne
Administrationsformer Intravenøst, rygning, peroralt

Heroin (diacetylmorfin, diamorfin) er et opiat med smertestillende virkning. Indtagelse af heroin giver brugeren en euforisk oplevelse, og er stærkt vanedannende. I Danmark er det forbudt at producere, besidde, sælge eller anvende heroin, men diacetylmorfin bruges i flere lande (blandt andet Storbritannien) som anæstesi- og akutmedicin (særlig indenfor pædiatri). Heroin anvendes dog oftest som et illegalt rusmiddel. I Danmark dør omkring 250 personer om året af overdosis heroin.

Farmakologiske egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Heroin er et prodrug, der omdannes til 6-monoacetylmorfin (6-MAM) og morfin efter injektion. Effekten på opioid-receptorniveau (μ-, κ- og δ-receptorer) i centralnervesystemet og tarm svarer til morfins. Acetylgrupperne gør heroin mere fedtopløseligt end morfin, og det transporteres dermed langt mere effektivt over blod-hjerne-barrieren, således at virkningen opnås hurtigere og med en styrke, der er mindst dobbelt så kraftig som morfins.

Bindingen til opioidreceptorer i centralnervesystemet giver analgesi, eufori, sedation, dæmpning af hosterefleksen og af respirationen. Dødsfald som følge af en overdosis heroin skyldes som regel respirationshæmningen. Heroin kan forårsage obstipation (forstoppelse). Opioidantagonister som naloxon (Narcanti) ophæver effekten af heroin.

Heroin som indtages gennem munden (peroralt) omdannes til morfin i leveren før det når den systemiske cirkulation, og intravenøs brug er derfor mest hensigtsmæssig. Da heroin er varmestabilt og optages effektivt i lungevævet, er det også almindeligt at ryge heroin. I Danmark er injektionsmisbrug dog det mest almindelige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Heroin blev første gang fremstillet i 1874, af den britiske kemiker C.R.A Wright. Heinrich Dreser fra Bayer AG i Tyskland, opdagede at diacetylmorphine var mere potent end morfin, og Bayer registrerede Heroin (fra heroisk) som et varemærke. Fra 1898 til 1910 blev det markedsført som en ikke-afhængighedsskabende morfinerstatning og som hostemedicin til børn. Bayer mistede rettighederne til varemærket heroin (som det også var tilfældet med fx aspirin) som en følge af første verdenskrig. I 1914 blev heroin forbudt ved lov i USA.

Produktion og omsætning[redigér | redigér wikikode]

Ledende producenter af heroin.

Det illegale verdensmarked er enormt, og den største producent er igen blevet Afghanistan. Efter at Taliban i 2001 havde indført forbud mod dyrkningen af opiumsvalmuen, blev produktionen reduceret med 95%, men efter Talibans fald er den imidlertid vendt tilbage til det tidligere høje niveau. 2003-høsten anslås at have haft en værdi på omkring 2,8 milliarder US dollars. Opium dyrkes også i Mellemøsten, Pakistan og i Østasien, særligt i Myanmar, Thailand, Vietnam, Laos og Yunnan-provinsen i Kina. Der dyrkes også opiumsvalmuer i Sinaloa-provinsen i Mexico og i Colombia.

Heroinafhængighed[redigér | redigér wikikode]

Asiatisk heroin

Heroin påvirker centralnervesystemet. Det medfører en mindre "lammelse" i kroppen og hjernen. Af samme grund kan heroin være dødeligt, fordi det påvirker centre i hjernen som fx områder, der kontrollerer åndedræt og regelmæssig hjertefunktion. Derfor vil overdosering typisk medføre hjertestop eller iltmangel, da den påvirkede ikke er i stand til at kontrollere disse funktioner.

Som alle andre opioider er heroin stærkt vanedannende. Det giver en hurtig og kraftig eufori, og efter kort tids brug medfører det kraftige abstinenssymptomer, hvis tilførslen ophører. Efter længere tids anvendelse vil den euforiske effekt blive mindre, og hovedårsagen til et eventuelt ønske om fortsat brug af heroin er at man vil undgå disse kraftige abstinenser. En række sociale problemer som kriminalitet og prostitution er forbundet med heroinafhængighed. Selv om heroin i sig selv ikke har helbredsskadelige virkninger ud over selve afhængigheden, har de heroinafhængige ofte store helbredsproblemer knyttet til deres brug af sprøjter og andre rusmidler.

Behandling af heroinafhængighed har i Danmark traditionelt været baseret på socialfaglige principper, men det er nu en tendens til at opiatafhænighed i større grad anses for at være en sygdom der kan behandles igennem medicin. Lægemiddelassisteret rehabilitering er nu den dominerende behandlingsform. Der sker omkring 250 dødsfald om året relateret til heroinmisbrug. Det er betydeligt mere end i mange nabolande; dobbelt så meget som i Sverige.