Deborah Kerr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 21:35 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Deborah Kerr
Deborah Kerr, fra Romantik om bord (1957)
Personlig information
Fulde navn Deborah Jane Kerr-Trimmer
Født 30. september 1921
Helensburgh, Glasgow, Skotland
Død 16. oktober 2007 (86 år)
Botesdale, Suffolk, England
Nationalitet Storbritannien Skotsk (britisk)
Ægtefælle Anthony Bartley (1945-1959, skilt)
Peter Viertel (1960-2007, hendes død)
Børn To (med Bartley)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1940-1986
Oscars
Æresoscar (1994)
Golden Globe
Bedste kvindelige skuespiller, musical/komedie (1957) for Kongen og jeg
BAFTA-priser
Specialpris (1991)
Deborah Kerr, 1973

Deborah Kerr (født Deborah Jane Kerr-Trimmer; 30. september 1921 i Helensburgh, Skotland16. oktober 2007 i Suffolk, England) var en prisbelønnet skotsk filmskuespiller med en lang karriere i Hollywood.

Biografi

Deborah Kerr blev født i byen Helensburgh i det vestlige Skotland og begyndte sin kunstneriske løbebane inden for ballet. Hun skiftede dog hurtigt til skuespil og fik straks succes på scenen.

I 1940 debuterede hun på film, men hendes scene blev dog klippet bort inden premieren. Flere filmroller fulgte, og med en rolle i Den sorte lilje kom hun i Hollywood-selskabernes søgelys. I forbindelse med Kerrs introduktion i USA blev hendes efternavn udtalt på samme måde som "car", skønt det på skotsk udtales med ø-lyd. Man brugte blandt andet sloganet "Kerr rhymes with Star" ("Kerr rimer på stjerne").

Med sin britisk-engelske accent fik Deborah Kerr i starten mest roller som en nobel lady. Men med rollen som Karen i Herfra til evigheden brød hun med denne fastlåste rolle, og hendes indsats gav hende en Oscar-nominering. Herefter fik Kerr meget forskellige roller fra nonne til fristerinde og fra drama til komedie.

Blandt hendes øvrige bemærkelsesværdige roller kan nævnes Anna Leonowens i filmudgaven af musicalen Kongen og jeg fra 1956 samt som Cary Grants modspiller i Romantik om bord fra det følgende år.

Samtidig holdt hun fast i teaterkarrieren ved med mellemrum at spille på blandt andet Broadway. Efter at filmkarrieren var ebbet lidt ud fik Kerr en opblomstring i tv-produktioner i starten af 1980'erne.

Hun har været gift to gange, 1945-1959 med Anthony Bartley, med hvem hun har to døtre, samt siden 1960 med Peter Viertel. Deborah Kerr led af Parkinsons sygdom, og efter flere års liv i Schweiz og Spanien flyttede hun til England for at være i nærheden af sine børn. Hun døde i Suffolk, 86 år gammel.

Filmografi

Det følgende repræsenterer et udvalg af Deborah Kerrs film:

Priser og hædersbevisninger

Deborah Kerr har vundet flere priser og været indstillet til endnu flere i sin karriere. Hun har også fået en række hædersbevisninger, heriblandt:

  • 1950: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Edward, min søn.
  • 1954: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Herfra til evigheden.
  • 1955: Modtog Sarah Siddons Society's pris for bedste kvindelige hovedrolle i en Chicago teaterproduktion for sin rolle i teaterudgaven af Te og sympati.
  • 1957: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Kongen og jeg.
  • 1958: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Nonnen og marineren.
  • 1959: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Farlig sommerleg.
  • 1961: Nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i Fjerne horisonter.
  • 1994: Modtog en æres-Oscar for en filmkarriere, der "altid har stået for perfektion, disciplin og elegance".
  • 1998: Udnævnt til Kommandør af det Britiske Empirium.

Hun har desuden fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Trivia

  • Udtalen af Deborah Kerrs efternavn diskuteres grundigt i en scene i Søvnløs i Seattle, og filmens afslutning er en parafrase over slutningen i Romantik om bord.

Eksterne henvisninger