Deira

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Deira (fra brytonisk Deifr, "vand") var et angelsaksisk kongedømme i England fra 6. til 7. århundrede. Ifølge Symeon af Durham lå det mellem floderne Humber og Tyne, men nord for floden Tees lå landet øde. Kongernes sæde var i York.

Det er usikkert hvornår området først blev beboet, men den første konge som er kendt er Aella, som antagelig tog magten i 559 eller 560, og døde ca. 588. Efter hans død blev Deira underlagt Æthelfrith af Bernicia, som forenede de to kongedømmer under navnet Northumbria. Den næste konge, Aellas søn Edwin, herskede også over begge kongedømmer.

Efter Edwins død i slaget ved Hatfield Chase i 633, blev hans nevø Osric konge, og Northumbria opløstes atter i to kongedømmer. Osric faldt ved York allerede året efter, og sønnen Oswine tog over. I 651 blev Oswine dræbt, og Aethelwald, søn af Oswald af Northumbria kom til magten.

Den sidste konge af Deira var Aelfwine (670 til 679), men meget tyder på at titlen på det tidspunkt bare var en titel som blev tildelt arvingen til kongedømmet Northumbria.