Bernicia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bernicia (brytonisk Brynaich) var et angelsaksisk kongedømme i 6. og 7. århundrede. Det blev senere slået sammen med Deira i kongedømmet Northumbria.

Riget skal have ligget nordover fra Tyne til Firth of Forth, med en vestgrænse som stadig krøb indover i de cumbrisk-talende områder mod vest. Kongens sæde var i Bamburgh, nær øen Lindisfarne som blev bispesæde og havde et stort kloster.

Den første kendte konge er Ida af Bernicia, som skal have taget magten ca. år 547. Riget blev forenet med Deira omkring 604 af Aethelfrith, som herskede over det forenede Northumbria indtil han blev dræbt af Edwin, søn af Ælla af Deira, ca. 616. Edwin blev selv dræbt i slaget ved Hatfield Chase i 633, hvor Cadwallon ap Cadfan af Gwynedd og Penda af Mercia var sejrherrerne. Northumbria blev delt i to riger igen, og Bernicia blev en kort tid styret af Eanfrith. Efter et års tid opsøgte han Cadwallon for at forhandle om fred, men samtalerne var mislykkede og han blev dræbt.

Eanfriths bror Oswald samlede en hær og besejrede waliserne i slaget ved Heavenfield i 634; Cadwallon var blandt de faldne. Efter sejren forenede han Deira og Bernicia. Deira havde i perioder, frem til 679, fortsat egne konger, men det ser ud til at disse ikke havde reel magt.