Danelagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
England efter år 886. Det blå område er Danelagen
Danske stednavn i nuværende England

Danelagen (engelsk Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878. Før fredsaftalen var han konge over størstedelen af England.

Grænsen blev trukket tværs over England fra London til Mersey. Syd for grænsen gjaldt angelsaksiske love og blev styret af kongen af Wessex. Områderne nord og øst for var under Gorms kontrol og der gjaldt de lokale love. Mange af krigerne, som havde deltaget i slagene mod englænderne, slog sig ned i Danelagen. I stedet for at plyndre, begyndte de at ernære sig ved handel og landbrug. Vikingerne fik så stor kontrol med Danelagen, at de navngav gårde, landsbyer og egne på det skandinaviske sprog. Navne som eksisterer den dag i dag. Da vikingerne fandt sig tilrette, giftede de sig med kvinder fra lokalbefolkningen, som betragtede sig mere som vikinger end englændere.

I dag refererer nogle historikere til Danelagen som "det skandinaviske England".

Kong Alfred den Stores efterkommere så Danelagen som "vikingsk" og fortsatte anstrengelsene med at få området tilbage under engelsk kontrol. Da det omsider var gennemført, havde vikingerne sat deres præg på befolkning, sprog, handel og administration i Danelagen, som vi kan se i dag.

Det har haft meget stor betydning for Englands udvikling at vikingerne efterlod en middelklasse af selvejerbønder, der udgjorde et bredere grundlag for at udvælge dygtige folk til betydningfulde poster end adelstanden.

Se også[redigér | redigér wikikode]